Skip to content

Marxisme-leninisme

Marxismen-leninismen er et redskab, en metode og en videnskab til at forstå verden og samfundet i dets udvikling på. Det er et redskab til at forandre verden og det nuværende klassesamfund. Det er essencen af de dyrekøbte erfaringer som arbejderklassen og de undertrykte folk har vundet i kampen for socialisme og kommunisme. Det er revolutionens og socialismens videnskabelige teori gennemprøvet i klassekampens praksis.

I et klassesamfund kan der ikke findes en upartisk eller upolitisk samfundsvidenskab. Hele den statsautoriserede og borgerlige liberale videnskab forsvarer lønslaveriet, mens marxismen har erklæret dette slaveri uforsonlig krig, skriver Lenin om marxismen.

Det er på en og samme tid en levende, frisk og videnskabelig tilgang. Levende og frisk, fordi det ikke er fastlagte dogmer, men metoder og principper til at se og kunne bruge den til revolutionær handling i dag.  Videnskabelig fordi det er en sammenhængende samfundsmæssig politisk, økonomisk og filosofisk teori. Den er en direkte fortsættelse af det som filosofiens, den politiske økonomis og socialismens største repræsentanter allerede havde skabt på den. Hvor klassesamfundet var en etableret kendsgerning påviste Marx og Engels arbejderklassens revolutionære rolle og nødvendigheden af dens parti.

Marxismens hovedelementer er:

Den dialektiske materialisme. Det er kommunisternes verdensanskuelse. Den fortolker verden ud fra en materialistisk virkelighed. Dialektik er udforskningen af modsætningerne i selve tingenes væsen og udvikling er kampen mellem modsætningerne.

Den politiske økonomi om kapitalismens lovmæssigheder, udbytning og merværdi. Marx hovedværk Kapitalen er studiet af det nuværende, dvs. det kapitalistiske samfunds økonomiske struktur og love.

Den materialistiske historieopfattelse, hvor dialektisk materialisme er brugt for at forstå samfundsudviklingen, sociale strukturer og klasser. Hvor det er klassekampen der er drivkraften i forandring, udviklingen og dens spring gennem revolutioner til en ny og højere samfundsform.

Leninismen er en videreudvikling af marxismen:

Leninismen er marxismen i imperialismens og arbejderklassens revolutions epoke.
Leninismen er arbejderklassens revolutions teori og taktik i almindelighed, teorien og taktikken for arbejderklassens magt (proletariatets diktatur) og opbygningen af socialismen i særdeleshed.

Marx og Engels levede og arbejdede i perioden før der fandtes nogen udviklet imperialisme, i perioden hvor arbejderklassen forberedte sig til revolutionen, i den periode da arbejderklassens revolution endnu ikke var nogen praktisk uundgåelighed. Lenin derimod, som var elev af Marx og Engels, levede og arbejde i den udviklede imperialismes periode, den periode, hvor den arbejderklassens revolution udfoldedes, hvor den proletariske revolution allerede havde sejret i ét land, og indledt arbejderklassens demokratis tidsalder, sovjetternes tidsalder.

Lenin udviklede marxismen ved at bruge marxismen og dens metoder i en ny situation og ved netop at tilføje den mere aktuel kraft, da han gjorde op med forstenede og reformistiske forvrængninger af marxismen, der stillede sig i vejen for klassekampen.

Læs mere

Der findes en mængde af tekster der er oversat til dansk, nogle kan findes online andre må man lede efter i antikvariater. Her under er en liste med et lille udvalg.

Back To Top