Skip to content

APK til 1. Maj 2021

20210501

Århus: Sted

Odense: Sted

København: På pladsen ved metro Trianglen/ indgangen til Fælledparken

Vi går på gaden for at vise, at arbejderklassens værdier om solidaritet og sammenhold for et bedre liv og en anden fremtid, stadig er brandaktuele og nødvendige.

Fælles kamp mod kapitalens krisepolitik
Arbejdsgiverne og regeringen bruger Corona pandemien til at gennemfører stadig flere angreb på arbejder rettigheder, overenskomster og demokratiske rettigheder. Der er kun en måde at standse deres reaktionære krisepolitik – ved at gå sammen om at sige stop. Nok er nok. Vi hverken vil eller skal betale for kapitalismens krise og konsekvenser med usikre job, arbejdsløshed, kontanthjælpsloft og nedskæringer – mens banker, Mærsk og Novo skovler ind og SAS får statsstøtte til erstatte sine ansatte.

Løft til den offentlige sektor
– flere varme hænder
– væk med lavt- og uligeløn
Staten – de offentlige arbejdsgivere har barberet sundheds-uddannelses-og daginstitutions sektorer ned i årtier. Nu står vi med konsekvenserne. Sammen med fagtoppen er de kommet med et arrogant ringe OK forlig til overarbejdede, underbetalt og undervurderede offentligt ansatte. Fuld opbakning og solidaritet med de sygeplejersker og andre, der kæmper for deres krav og ikke vil vente 100 år og en kommission til på ligeløn.

Lige adgang til arbejde, bolig og uddannelse
Det må gælde uanset efternavn, adresse, farve, køn eller alder. Arbejdspladser skal ikke udliciteres til udenlandske firmaer og social dumping. Arbejdstiden skal sættes ned og ingen skal bruges til at indfører Nemlig.com slavearbejdsvilkår. Det skal stoppes før det bliver normen. Kapitalismen selv sætter ingen grænser. Erhvervsskolerne skal sikres til at give de unge et faglært job og fremtid på arbejdsmarked. Familier skal ikke smides ud af Ghettoloven. Vi skal have flere og billigere almene boliger.

Danmark ud af EU og NATO
Danmark skal ud af EU. Vi kræver en folkeafstemning. Under pandemien har EU forstærket sin opbygning af EU-staten. EU’s monopolers interesser sikres, mens privatisering har lagt sundhedssystemerne ned og EUs mindsteløn skal sikres fælles allerlaveste løn i EU. NATO betyder krigsdeltagelse mange steder på kloden, når USA og EU kræver det. NATO betyder sindssygt dyre kampfly, som kunne have betalt tusinder pædagoger og sygeplejersker.

International solidaritet
Arbejdere, kvinder og unge over hele verden slås mod de samme internationale monopolkapitalister, slås for de samme krav til livet. Solidaritet på tværs af alle skel er vigtig for at vi kan vinde sejre.

Socialisme –
Et socialt og bæredygtigt alternativ
Socialismen er alternativet, der giver os mod på kampen og håb for fremtiden.
Socialisme betyder muligheder for at skabe fremskridt på alle områder af samfunds- og menneskelivet for arbejderklassen og de der i dag lades i stikken.
Socialisme uden skadelig produktion og industrilandbrug for profit vil kunne sikre miljø og klimakrise – og skabe en bæredygtig enhed mellem behov, udvikling og natur.

Gå med i APK,
Arbejderpartiet Kommunisterne

Læs 1. maj tale 2021 – Af Cathrine Pedersen, APK

Læs mere om APK 1.maj aktiviteter 2021

Back To Top