skip to Main Content

APKs 9. kongres: Imperialismens drift mod krig – Stop for al dansk krigsdeltagelse

Danmark står som EU- og NATO-land midt i en voldsom oprustningsspiral med nye fjendebilleder, aggression mod øst og forstærket kamp om markeder og råstoffer. Milliarder bliver postet i krigsforberedelser, krig og våbensystemer, mens sundhed og sociale forhold barberes ned overalt.

Dansk økonomi er i dag gennemmilitariseret, og militærudgifterne set i forhold til indbyggertallet placerer Danmark blandt verdens fem største. Civil og militærproduktion blandes i stadig højere grad sammen i såkaldt offentlig – privat samarbejde: Offentlige uddannelsesinstitutioner som Aalborg og Syddansk universitet og DTU driver militær forskning med hemmeligstemplede aftaler med våbenindustrien.

På finanslove og i forsvarsforliget afsættes millioner af skattekroner til “medfinansiering af danske virksomheders og universiteters samarbejdsprojekter med internationale partnere”. Dvs. NATO og EU’s militære gren. Også selve den danske våben- og krigsindustri vokser og modtager stor både direkte og indirekte statsstøtte. Dansk krigsdeltagelse er en profitabel forretning for dødens købmænd.

En enorm propagandamaskine vender virkeligheden på hovedet og gør sort til hvidt, aggression til ‘fredsbevarende indsats’, fascister til modstandsfolk og underlæggelse af andre lande til ‘hjælp’. Sociale nedskæringer er ‘nødvendige’. Der er ikke penge til et hårdt presset og blødende sundhedsvæsen – men dog altid råd til nyt militært isenkram.

Det er 20 år siden at imperialisterne satte en ny politisk dagsorden for klassekampen. Få uger efter den 11. september 2001 var USA og NATO-alliancen i krig i Afghanistan. 3 måneder efter havde det danske Folketing og den socialdemokratiske Nyrup Rasmussen-regering sendt Danmark ind i samme krig.

En illegitim, uretfærdig krig, der krænkede al folkeret og som fra start blev mødt med stor folkelig modstand og en global anti-krigsbevægelse.

Som bekendt er 20 års uafbrudt terrorkrig og besættelse af Afghanistan endt med et militært nederlag. USA og NATO’s krigskoalition efterlod et af verdens fattigste lande i kaos og med store nye flygtningestrømme.

Samtlige USA’s og NATO’s krige er endt i kaos og som fiaskoer med frygtelige konsekvenser for befolkningerne. Det er den blodige sandhed.

Den omfattende militarisering af hele samfundet under de sidste to årtiers terrorkrig har betydet en forråelse, øget vold og øget reaktionært menneskesyn. Grupper i samfundet lægges for had og betragtes som andenrangs mennesker, racisme, reaktionære opfattelser af kvinder og religiøse skillelinjer bruges til at splitte arbejderklassen, de unge og befolkningen.

Og tag ikke fejl. Et begreb som racisme svæver ikke frit i luften, men er en håndgribelig politisk udtryksform og et anvendt redskab for den herskende klasse til at splitte arbejderklassen.

De demokratiske rettigheder, der er tilkæmpet, afløses gradvis af omfattende kontrol og overvågningsprogrammer. Og anklagen for terrorisme vil blive udvidet til at omfatte alle områder af samfundslivet. Arbejdere, der går til kamp for deres rettigheder, alle kræfter, der bekæmper imperialismen og kapitalismen, alle revolutionære og progressive mennesker, organisationer og bevægelser.

Monopolerne og de imperialistiske lande samarbejder med hinanden om verdensdominans, om forsvaret af det kapitalistiske system, om den internationale orden, så de kan positionere sig, samtidig med at de konkurrerer om overherredømme, om tilegnelse af den rigdom, som millioner af arbejdere har skabt, om brugen af planetens naturressourcer og råstoffer, om markeder og indflydelsesområder, om maximal profit. Disse modsætninger forekommer på alle områder, i handel, direkte investeringer og kreditter, i diplomati, i politik og i militære konfrontationer, i lokale krige.

Aggressions- og plyndringskrigene, som er et udtryk for imperialismens natur, er et konstant element for at sikre sine positioner, der trues af andre magters indblanding. USA intervenerer militært og vifter med bannerne ”frihed” og ”demokrati” i Libyen og Syrien, mens det truer Iran, Palæstina og Nordkorea. Storbritannien, Frankrig, Tyskland Danmark og EU er åbent involveret i de samme lande og andre for at støtte USA, men også for at forsvare deres egne og EU’s interesser. Frankrig intervenerer politisk, økonomisk og militært i sine tidligere kolonier i Afrika. Det samme gør Danmark i Grønland og Arktis og Mellemøsten og Afrika for at forsvare danske monopoler, som Mærsks og Danfoss interesser.

Arktis er blevet et af verdens brændpunkter. Der kæmpes om alt, fra adgangen til olie, sjældne jordarter, til sejlruter og militære baser. En rivalisering, hvor verdens stormagter USA, Rusland, EU og Kina alle er involveret. Arktis militariseres, og Grønland er et vigtigt knudepunkt.

Al oprustning og krigsforberedelse på Arktis og i Grønland må afvises. Vi støtter Grønlands ret til selvstændighed, såvel fra dansk imperialisme som al anden form for imperialisme.

Rusland er aktivt involveret i Syrien og Libyen for at forsvare sine økonomiske interesser og bryde USA’s militære omringning, på samme måde som i de centralasiatiske lande og lande i den transkaukasiske og europæiske region, der er medlemmer af CSTO. Japan er faretruende i gang med at genopbygge sit militær og ændre lovgivning, for at gøre det muligt at operere militært uden for sine grænser.

Indtil nu har Kina ikke gennemført nogen militære interventioner, men det er den tredjestørste militære magt og bliver hele tiden oprustet og har den største hær, verden har set.

Med krigsindustrien ved roret foregår der et gigantisk våbenkapløb og en modernisering af alle fire supermagters militære styrker til moderne angrebshære og militærdoktriner om at forsvare deres interesser overalt i verden. Den skærpede rivalisering og militarisering har strakt sig også ud i rummet.

Konkurrencen blandt monopolerne og de imperialistiske lande er en objektiv kendsgerning, der er under fuld udfoldelse. Det kan blive en ekstremt akut tilspidset situation, inklusive muligheden for en ny verdenskrig.

Den eneste kraft, der kan stå imod imperialismens drift mod krig, er arbejderklassen og folkene

Vi kræver stop for al dansk krigsdeltagelse!

Vi kræver terrorlovene afskaffet, facsiseringen af staten og lovgivningen stoppet. Stop for den øgede kontrol og overvågning af befolkningen!

Vi kræver stop for militariseringen og oprustningen og kraftige nedskæringer af militærudgifterne!

Danmark ud af NATO og NATO ud af Danmark!

 


Arbejderpartiet Kommunisternes, APKs 9. kongres
september 2021

 

Back To Top