Der er indgået en tre-årig OK-aftale mellem Dansk Industri og de ni fagforbund i CO-Industri – heriblandt 3F, Dansk Metal og HK Privat. Den skal nu til urafstemning blandt de 230.000 arbejdere, der berøres direkte af den. Men aftalen har afsmittende virkning på hele arbejdsmarkedet, og den opfylder langt fra kravet om at råde bod på tilbagegangen under krisen. Derfor bør den forkastes med et Nej ved den kommende urafstemning.
Af Kommunistisk Politik
Kampagnen for at får de privatansatte industriarbejdere til at sige Ja til den ný OK.aftale er kørt for fuld skrue fra samme øjeblik underskrifterne kom på papiret.
Arbejdsgiverne har al grund til at være glade: De skal ikke til lommerne og udligne de seneste ti års reallønsfald under den økonomiske krise.
Regeringen og Socialdemokraterne er dybt tilfredse med en overenskomst, der ikke rejser krav om nedsat arbejdstid og tilbagerulning af den forhøjede pensionsalder på et tidspunkt, hvor vreden over de gennemførte nedskæringsreformer (af begge regeringsalternativer) er ved at koge over ved udsigten til nye.
Den samlede fagtop præsenterer OK-aftalen som en stor pose penge til arbejderne, der viser at ’krisen er slut’ og at påstår at den giver et ’ordentligt løft’ (på den såkaldte fritvalgs-konto). Mindstelønnen hæves fra de nuværende 113,65 kr. i timen til 119,65 kr. i i timen i 2020.
Det er intet imod det reallønsfald, der har udhulet købekraften og forringet den økonomiske situation for de arbejdende siden 2008. Med en forventning om voksende inflation i de kommende år kan det vise sig ikke engang at være inflationsdækning.
Se overblik over aftalen
Her er overenskomstaftalen på industriens område
Den socialdemokratiske dominerede fagtop har uden reelle sværdslag bistået de skiftende regeringer fra Fogh, Løkke og Thorning til Løkke2 og 3 med at forhøje pensionsalderen og skære alle overførselsindkomster væk eller ned til benet. Den sælger nu en situation med voksende efterspørgsel af arbejdskraft så billigt som nogensinde. Der er intet forsøg på genopretning af købekraft og realløn til tiden fra før krisen brød ud.
Den enstemmige anbefaling af aftalen fra hele fagtoppen – indbefattet FOA der ser ’positive tegn’ i den – fortsætter den jammerlige klassesamarbejdspolitik. Arbejdersiden er udleveret til modpartens nåde og barmhjertighed, og arbejdernes stærkeste våben: solidaritet og masseaktioner er på forhånd afskrevet.
Aftalen på industriens område plejer at danne udgangspunkt for kommende OK-aftaler på andre områder, også senere i det offentlige. Den vil være retningsgivende også for de lokale OK-aftaler, som skal indgås senere i år.
Men den er simpelthen for ringe. Sammenlign f.eks. de beskedne krummer til arbejderne med de gigantiske lønstigninger, direktørerne har bevilget sig selv over perioden og de enorme udbytter, aktieejerne har får i perioden: Er det muligt med en anden konklusion end at det må blive et Nej!
Derfor lyder Arbejderpartiet Kommunisternes opfordring: Sig Nej til OK-aftalen! Vi fortjener noget bedre!
KPnet 14. februar 2017