Skip to content

Tag springet: Kom med på Den Røde Sommerlejr 2021

Alle kan være med
Du er også inviteret – torsdag 22.juli til søndag 25.juli – til Arbejderpartiet Kommunisternes sommerlejr. 4 spændende og vigtige dage i det vestsjællandske sommerland. 4 dage fyldt med viden, debat, inspiration, kultur, natur og sjov.

Tag springet: Kom med på Den Røde Sommerlejr!
Har du lyst til at diskutere erfaringer og veje frem for arbejderklassens kamp i Danmark og internationalt. Er du vred over al den elendighed kapitalismen skaber, og vil du være med til at tale om handling. Så er APKs sommerlejr fra d. 22.- 25. juli noget for dig.

Er du dødtræt af politikere og industrifyrster, som kun taler om stramninger, men selv lever et liv på første klasse plus. Har du lyst til at vide mere om samfundet og diskutere handling og fælles kamp? Få kultur- og naturoplevelser?

Så kom med på APKs sommerlejr! De sammenhængende dage med input og debat giver et vældigt boost. Du kan være med en dag, to eller hele lejren.
Der vil være oplæg og diskussioner formiddag og eftermiddag og enten oplæg eller kulturelle indslag om aftenen. Desuden vil der være pusterum om eftermiddagen, hvor man kan gå tur, deltage i fodboldkamp, spille spil eller bare slappe af.

Der vil være mange fællesaktiviteter, film, vandretur, ture til vandet, aktivitetsværksted, kulturgruppe m.m.
Og man kan altid finde selskab i den hyggelige Café Marx.

Lejren ligger naturskønt på en kæmpe græs- og naturgrund. Der er legeplads og sportsplads. En stor men meget hyggelig fællessal og mange enkeltværelser samt familierum.
For børnene er der et særligt program og aktiviteter i de timer formiddag og eftermiddag, hvor der er møde.

Prisen er 1.150 kr. pr. person – Børn fra 4 år betaler halv pris.
Deltager du kun nogle af dagene er prisen 300 kr. pr. dag inkl. mad og overnatning.
Tager du selv telt med er prisen 1.000 kr. – (Bemærk telt v. tilmelding)

Mulighed for rabat for studerende og fattigrøve (ca. 700 kr. for hele lejren / 150 kr. pr dag, aftales nærmere)
Lejren ligger ved Vig, Odsherred, hvortil det er nemt at komme med offentlig transportmidler. Der er fællestransport fra København, Odense og Århus.

Få mere at vide og/eller tilmelding skriv til: info@oktobernet.dk

Back To Top