skip to Main Content

Stop Israels aggression mod palæstinenserne – Stop Israels ulovlige udsmidning fra boliger i SHEIKH JARRAH!

Lige nu bomber og dræber apartheid Israel igen palæstinenserne i deres eget land.

Det er en etnisk udrensning, der har stået på gennem årtier.

Det er en ekstrem provokation af det zionistiske Israel at smide palæstinensiske familier ud af deres boliger i Jerusalem ved Sheikh Jarrah. Det er ikke tilfældigt, at det sker op til 73- året, Nakba, den første store fordrivelse af palæstinenserne fra deres land og jord og under den muslimske højtid.

Palæstinenserne har fuld ret til at forsvare deres hjem og modsætte sig en massakre af deres folk – imod den fortsatte etniske udrensning og kolonisering med illegale bosættelser.

Det er ikke en krig mellem to parter. Der er kun én hær – Israels. Med kampfly og tanks slås den mod børn og voksne med hjemmelavede bomber og sten.

Det er ikke en konflikt mellem Israel og Hamas. Men mellem staten Israel og det palæstinensiske folk. Israel har ulovligt besat deres land. Israel forsætter og optrapper fordrivelsen af dem med vold og død. Israel nægter flygtninge at vende tilbage til deres land og hjem.

Israels militære optrapning i Palæstina sker med grønt lys fra USA-imperialismen. USA’s opfordring i FN’s Sikkerhedsråd til en fredelig løsning er hyklerisk og skal dække over deres rolle i at smide benzin på bålet i Mellemøsten.

Vi må kræve, at den danske regering stopper sin støtte og opbakning til Israel og fordømmer deres handlinger.

Vi fordømmer det zionistiske Israels aggression, besættelse og etniske udrensning. Vores støtte og fulde solidaritet går til det palæstinensiske folks kamp for et frit Palæstina, med Jerusalem som dets hovedstad og de fordrevne flygtningenes legitime ret til tilbagevenden.

12.5.2021 Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Back To Top