Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
Søndag d. 11. februar blev der indgået forlig mellem fagtoppen og staten i forhandlingerne om OK24. Et forlig der samtidig sætter rammen for de øvrige grupper af kommunale og regionale offentligt ansatte.
Arbejdsgiverne, finansminister Wammen, fik deres krav igennem med en lønstigning på kun 8,8 procent på papiret de næste to år og øget fleksibilitet og fritvalgsordninger. Det kan på ingen måde kaldes en reel lønstigning, da det hverken dækker inflationen på 10 procent sidste år eller de offentligt ansattes lønefterslæb og reallønsnedgang. De 8,8 procent ligger langt fra de ansattes krav til OK24.
Der må derfor stemmes NEJ og organiseres en Stem NEJ-kampagne.
Staten er ikke neutral, heller ikke som arbejdsgiver. Det er en klassestat, der skal sikre virksomhederne, hvad enten de er private eller offentlige den billigste og mest fleksible arbejdskraft. Og det er et arbejdsgiverforlig, der er indgået.
Fagtoppens forhandlere kan ikke undskylde sig med, at de måtte bøje sg for finansministerens ”hokus pokus regnestykke”, der pludselig nedskrev lønudviklingen for de privatansatte til 8,8 procent og som de offentligt ansatte ifølge de fagretlige klassesamarbejdsregler ikke må overskride. Fagtoppen spiller arbejdsgivernes spil, men de har med deres millionlønninger jo også deres på det tørre.
Der er ikke tale om nogen ”balance mellem de privat ansatte og offentlige”, der nu matcher. De privatansatte fik en minusoverenskomst i 2023 og forliget her for de statsansatte ligger under det. Og fremtidssikret er det heller ikke, da statens løfter er en fugl på taget. Den såkaldte reguleringsordning, lige meget for meget teknisk finurlighed der kan pakkes ind i, bør helt afskaffes.
Finansministerens bortforklaring med, at nu er inflationen jo faldet, så vi kan være helt rolige for fremtiden med dette OK-forlig klinger hult. For priserne er ikke faldet, tværtimod. De fortsætter med at stige hver gang vi er nede og handle eller skal betale regninger og udhuler lønnen.
Forliget spiser de udsatte grupper, der ikke fik noget ved regeringens trepartsforhandlinger, af med en pulje på 50 mill. kr. og de lavest lønnede med en pulje på 11 mill. kr., som enhver kan se kun rækker til uendeligt få. Men som forkvinden for DJØF så arrogant sagde, dem er der så få af indenfor de statsansatte, så det er ”fint nok”. Til gengæld indeholder forliget en markant lønforbedring til special- og chefkonsulenterne i departementerne. Kvinders uligeløn er taget helt ud af forhandlingerne.
Heller ikke den forbedrede barselsordning kan holde vand til et JA. Kvinder har tre uger mindre end tidligere. At give medmødre og medfædre samme ret, kan ikke kaldes et kollektivt løft i en overenskomst.
Endnu engang har det vist sig, at det ikke kan overlades til fagtoppens forhandlere bag lukkede døre at få gennemført de ansattes krav.
Både regeringen, staten og fagtoppen er bange for et NEJ. De har derfor for længst skrevet en drejebog for at splitte de offentligt ansatte ud mod hinanden. Og på forhånd bestemt gennem trepartsforhandlinger, at Forligsmandsloven denne gang automatisk træder i kraft ved de kommende urafstemninger om overenskomstresultaterne. Det betyder, at alle faggruppers afstemningsresultater kædes sammen, og de grupper der stemmer Nej skal køres over.
Det eneste der er at gøre, er at stemme NEJ, trods alle forsøg på at kvæle det. Stemme NEJ selvom man er en af dem, der får en krumme, der skal betales dyrt. For det samlede resultat, der kommer til at gælde alle offentligt ansatte er simpelthen ikke godt nok til at gå de næste 2 år trygt i møde.
”Næste gang bliver det endnu bedre” lover fagtoppens forhandlere for gud ved hvilken gang. Og vi tror dem heller ikke denne gang. Det bliver først bedre, når de offentligt ansatte selv sætter sig bevægelse, på trods af fagtoppens politik og de fagretlige regler og udvikler en bred solidaritet mellem statslige, kommunale og regionale ansatte, ikke mindst blandt de lavest lønnede og på tværs af fag. Ligesom solidariteten mellem privat ansatte og offentligt ansatte må udvikles og fagchauvinisme overvindes.
På arbejdspladser, i klubber og fagforeninger må der sættes gang i en Stem NEJ-kampagne.
11. februar 2024
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK