Skip to content

Stands Israels bombardement af Rafah! – Stop for den danske regerings støtte til Israel!

Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK. 7. maj 2024

Apartheidstaten Israel står afsløret, verden er vidne til deres folkedrab på det palæstinensiske folk, der nu fortsætter med angreb på den halvanden million der er fordrevet til Rafah. Og alle har set hvordan Israel, under USA-imperialismens beskyttelse, har ladet hånt om det internationale samfund.

APK fordømmer den danske regering og andre der står last og brast med Israel. Den danske regering må øjeblikkelig afbryde al støtte og samarbejde med Israel for at stoppe folkemordet på det palæstinensiske folk. Den danske regering er med sin støtte og samarbejde hykleriske løgnere og medskyldige i krigsforbrydelser. Helt konsekvent vender de imperialistiske og reaktionære regeringer det blinde øje til zionister der bomber journalister og myrder kvinder og børn. Mens de kalder støtte til palæstinensernes retfærdige modstand mod besættelse og apartheid for terrorisme og bruger statens magtapparat til at slå ned på fredelige demonstranter og ytringsfriheden.

USA og EU er partnere i zionistisk forbrydelse. Det er her penge, våben og international beskyttelse kommer fra. Derfor bærer de det fulde ansvar for de fortsatte Israelske angreb på Gaza og Rafah.

En verdensomspændende solidaritetsbevægelse har rejst sig mod Israels folkemord og for et frit Palæstina. Den har skåret gennem løgnene fra magthaverne og deres medier og rejst kravet om en øjeblikkelig våbenhvile og et stop for Israels angreb på Gaza og på Rafah-provinsen.

Gennem 7 måneder har medierne kaldt folkemordet for ”Hamas krig mod Israel” og skjult sandheden. Israels deltagelse i Eurovision Song Contest 2024 er en politisk provokation og støtte til den zionistiske apartheidstat.

Ikke mindst i USA, men også i mange andre lande og Danmark har studerende besat universiteter i solidaritet og med direkte krav om boykot af samarbejde og finansiering fra israelske monopoler og apartheidstaten.

De bygger videre på en lang tradition, hvor studenter er gået med på barrikaderne mod imperialismen, for støtte til national befrielse og social frigørelse – i Vietnam, Algeriet, Palæstina og Sydafrika.

Den palæstinensiske ungdom, der har fået deres skoler og uddannelsessteder bombet har udtrykt stolthed og glæde over den progressive studenterbevægelse, der har rejst sig på amerikanske, franske og andre universiteter. Det er en kolossal opmuntring til studerende i Palæstina at se dette ægte engagement for folkenes retfærdige sag. Ungdommens kraft viser sig i trods mod statsmagtens undertrykkelsesmaskine, der endnu engang har afsløret det borgerlige demokratis sande ansigt.

Vi glemmer ikke, at krigen mod Gaza er en direkte forlængelse af den krig som den zionistiske stat har ført mod det palæstinensiske folk siden Nakba i 1948. Zionismens mål er folkefordrivelse og et forsøg på at udslette hele den palæstinensiske identitet. Kun den ukuelige palæstinensiske modstand mod besættelsesmagten har gang på gang sat en anden dagsorden, og rejst den palæstinensiske sag som uomgængelig.

APK fordømmer den zionistiske udryddelseskrig og kræver at den danske regering stopper for al samarbejde med Israel.

Frit Palæstina – Boykot Israel!

7. maj 2024
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

 

Back To Top