Et nyt socialt oprør mod borgerskabets anti-folkelige politik er brudt ud, denne gang i Colombia.
Millioner af arbejdere, bønder, unge, kvinder, arbejdsløse, kunstnere, pensionister, nabolag har lammet Colombia med militante strejker og protestdemonstrationer, der begyndte den 28. april. Protesten er rettet mod den reaktionære regering og dens krisepolitik.
Hæren og politiet har reageret med deres sædvanlige krigeriske politik for at nedkæmpe alle, de anser for at være en intern fjende.
Efter få dage satte regeringen de væbnede styrker ind mod protesterne og satte det civile bystyre ud af kraft i flere byer. Protesterne er fortsat på trods af, at snesevis er dræbt, dels af politi og militær, der har åbnet ild mod demonstranter, og dels af paramilitære grupper, der snigmyrder aktivister om natten. Ud over de myrdede er hundreder såret i kampene.
Den massive tilslutning til den nationale strejke den 28. april – “for liv, fred, demokrati og imod skattereformen” – overgik alle forventningerne fra de landsdækkende fagforeninger og organisationer, der havde indkaldt til den. Den sociale mobilisering og protesterne tvang Colombias præsident og regeringsleder, Iván Duque, og hans højreorienterede regering til at trække den foreslåede skattereform tilbage. Reformen, der kynisk blev kaldt “Bæredygtig Solidaritet”, havde til formål at øge og hæve skatterne på lønninger og forbrug, hvilket hovedsagelig påvirker arbejderklassen og den brede befolkning, mens regeringen samtidig har taget skridt til at sænke indkomstskatten for de store virksomheder.
Den folkelige mobilisering tvang også Colombias finansminister Alberto Carrasquillas til at trække sig, og Iván Duque har opfordret til en “national dialog” for at overvinde krisen, men kampen fortsætter. Det colombianske folk giver ikke op. De udfordrer en autoritær, åbenlyst undertrykkende stat, hvor det er offentligt kendt, at militære ledere, politiets ledere og ledere af sikkerhedsapparater deler fascistiske idéer og trænes af USA’s efterretningsapparater, er initiativtagere til paramilitære grupper og har forbindelser til narkotikahandel. Denne kamp er et klart eksempel på, hvordan flertallet af befolkningen, når de forener sig og kæmper, kan slå selv den hårdeste fjende tilbage.
Protestens størrelse, bredde og kamplyst udtrykker graden af utilfredshed og frustration hos befolkningen over deres levevilkår: Ca. 10 % er ramt af åben arbejdsløshed, og 50 % af befolkningen arbejder i såkaldte uformelle job. Colombia er et af de lande, der har den højeste andel af internt fordrevne på grund af fattigdom, vold og mangel på sikkerhed. Befolkningen er samtidig hårdt ramt af pandemien, af et privatiseret og nedbrudt sundhedssystem og en regering, der ikke har været i stand til at udforme en vaccinationsplan. Colombia er det land, der har det næsthøjeste militærbudget i Latinamerika, men er bare i første kvartal i år ramt af 23 massakrer, og i løbet af 2020 blev mere end 250 bønder, lokale ledere, fagforeningsaktivister, studenter og andre myrdet.
Allerede i november 2019 har det colombianske folk sendt et klart signal med en massiv og kampklar social protest. Generelt er mobiliseringen fra forskellige folkelige organisationer konstant.
Vi udtrykker vores solidaritet med denne kamp og opfordrer til fortsatte solidaritetsaktioner med befolkningen i forskellige lande og til at fordømme Iván Duques regering for den kriminelle undertrykkelse af befolkningen. Vi er enige i opfordringen til præsident Iván Duques tilbagetræden.
Vi slutter os til vores kammerater og ledere af Colombias Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister) – PCC(ML), der er med i forreste række af kampen.
Vi fordømmer de mest reaktionære dele af den colombianske stat, tidligere præsident Álvaro Uribe og nuværende præsident Iván Duque, lederne af militæret og politiet, der er gået i krig mod den sociale protest og dens aktører. Reaktionen påstår, at protesten har til formål at “destabilisere landet og sætte en stopper for demokratiet.” Med denne logik har de reageret med ondskab og had på folkets krav. Statens magtapparat befinder sig i en krigstilstand mod folket, og deres fremfærd kalder på fordømmelser fra hele verden.
Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML)
Den 7. maj 2021