Skip to content

Møde og gadeaktion: Kamp mod arbejdsløsheden – skab jobs!

Af APK, København
Arbejdsløsheden er et af de største angreb på arbejderklassen lige nu. Fyringer i stor skala er ingen naturlov, det er en kapitalistisk lov.
Alle har krav på et arbejde og en indkomst man kan leve af, en bolig der er til at betale. Kom til fyraftensmøde og gademøde d. 3.6. og 4.6!

I København holder vi et fyraftensmøde for at diskutere kampen mod arbejdsløshed og hvilke krav, vi skal stille. Det er onsdag den 3.6. kl. 16-18 i Oktober Bogbutik, Vesterfælledvej 1, Vesterbro.
Der er oplæg af Jonas Ørting fra APK og af en faglig aktiv.
Tilmeld dig på begivenheden eller via mail til info@oktobernet.dk
Vi sørger for ikke, at vi ikke bliver flere end vi kan holde afstand osv.
Se begivenhed her

GADEMØDE torsdag d. 4. juni kl. 15-16
Dagen efter mødet i bogbutikken er vi på gaden som protest mod den voksende arbejdsløshed.
Om gademødet hedder det:
Arbejdsløsheden er ved at udvikle sig til en kæmpe svøbe, som rammer hårdt i tusinder familier, og unge som vil blive ramt langt ind i deres voksenliv.
Arbejdsgiverne udnytter situationen til lønpres og forringelser af arbejderrettigheder.
Vi må tage kampen op. Sammen arbejdsløse, arbejdende, kontanthjælpsmodtagere, løsarbejdere.
Det er kapitalismens kriser og samfundssystem, der skaber arbejdsløshed.
Korte taler af Kristian Kaa fagligt aktiv og af en fra kampen mod ghettoloven.
Bliver man arbejdsløs rammes man også på retten til en bolig, som burde være en grundlæggende rettighed.
Kom og vær med til at protestere og få en diskussion om situationen:
Nørrebrogade, ved Nørrebrohallen torsdag d. 4. juni kl. 15-16

Se begivenhed
Gademøde mod fyringer – skab arbejdspladser

Vi planlægger flere gadefremstød omkring vigtige spørgsmål i klassekampen.
Vi genoptager også vores uddeling af løbesedler forskellige steder i byen, bl.a. på nogle af erhvervsskolerne.
APK København

Back To Top