Sig Nej til krigsbudgettet!
Vi vil ikke være en brik i USA’s og NATO’s angrebskrige!
Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne – APK
Forsvarsforliget for de kommende 6 år ligger nu fast. Der er tale om det mest NATO-tilpassede forlig nogensinde, der intet har at gøre hverken med et forsvar af Danmark eller sikring af fred.
Vores følgagtige politikere har valgt blindt at følge Trumps vanvittige ophidsen til krig og NATO’s krav til opskruning af militærbudgettet. Danmarks er nu placeret som opmarchområde i en mulig krig mod Rusland, og det store flertal er udset til at betale med velfærd og til at leve med truslen om en storkrig.
Det er et angrebsbudget til indkøb af militært isenkram og opbygning af et ’forsvar’ øremærket til angreb. Til forberedelse af en mulig krig mod Rusland, men også med parathed til omstilling til krig i ethvert af verdens brændpunkter USA og NATO måtte udpege.
APK opfordrer alle der ønsker fred til at protestere mod denne farlige kurs mod krig og opgør mellem stormagterne.
– Danmark er tiltænkt rollen som bagland for NATO-hæren i en mulig krig mod Rusland. Vi gøres til et bombemål og mulig krigsskueplads.
– Omlægning af værnepligten med en 20.000 mand stor mobiliseringsstyrke, der skal modtage og beskytte NATO-tropperne i en krigssituation
– En 4000 mand stor udrykningsbrigade skal kunne sættes ind i Baltikum eller andet ’kriseområde’
– Køb af kampfly er en del af budgettet. Angrebsfly der er bygget til at bære atomvåben
– Fregatterne udstyres med missiler, på længere sigt langtrækkende og med mulighed for atomudrustning
– Soldater skal overtage politiopgaver og patruljere i gaderne
– Droner skal udvikles og kunne bruges i angreb
– Cyberkrig optrappes
– Der gives kontant støtte til våbenindustri og forskning
Den angivelige trussel fra Rusland er utroværdig og konstrueret, en påstand uden realiteter bag, der skal berettige de voldsomme krigsforberedelser og aggression fra NATO’s side.
Alle tiltag i forliget øger krigsfaren – for os, og for mennesker verden over. Kun imperialisterne og våbenindustrien har interesse i oprustning og krig.
Kun de har fordel af at sætte det ene lands befolkning op mod det andet.
Ikke en mand, ikke en krone til imperialisternes krige!
NEJ til krigsplanerne! Brug milliarderne på velfærd!
ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE – APK
2. februar 2018
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 2. februar 2018