Har du lyst til at diskutere erfaringer og veje frem for arbejderklassens kamp i Danmark og internationalt. Er du vred over al den elendighed kapitalismen skaber, og vil du være med til at tale om handling. Så er APKs sommerlejr fra d. 22.- 25. juli noget for dig.
Er du dødtræt af politikere og industrifyrster, som kun taler om stramninger, men selv lever et liv på første klasse plus. Har du lyst til at vide mere om samfundet og diskutere handling og fælles kamp? Få kultur- og naturoplevelser?
Så kom med på APKs sommerlejr! De sammenhængende dage med input og debat giver et vældigt boost. Du kan være med en dag, to eller hele lejren.
Der vil være oplæg og diskussioner formiddag og eftermiddag og enten oplæg eller kulturelle indslag om aftenen. Desuden vil der være pusterum om eftermiddagen, hvor man kan gå tur, deltage i fodboldkamp, spille spil eller bare slappe af.
Der vil være mange fællesaktiviteter, film, vandretur, ture til vandet, aktivitetsværksted, kulturgruppe m.m.
Og man kan altid finde selskab i den hyggelige Café Marx.
Lejren ligger naturskønt på en kæmpe græs- og naturgrund. Der er legeplads og sportsplads. En stor men meget hyggelig fællessal og mange enkeltværelser samt familierum.
For børnene er der et særligt program og aktiviteter i de timer formiddag og eftermiddag, hvor der er møde.
Program APKs sommerlejr fra d. 22.- 25. juli 2021
Torsdag:
Indskrivning frem til kl. 11.00
Kl. 11: Åbning og velkommen til lejr
Eftermiddag. Den revolutionære vej i arbejderklassens kamp. Oplæg af Dorte Grenaa.
Torsdag aften. Situationen i Palæstina, palæstinensernes kamp og solidaritetsarbejdet i verden og i Danmark.
Fredag:
Formiddag:
Klimakampen og kapitalisme. Oplæg af Franz Krejbjerg.
Eftermiddag:
Film om Oktoberrevolutionen, opbygningen af socialismen og Stalins betydning for dette. Med introduktion og diskussion.
Den politiske diskussion på de sociale medier – trods hetz og personlige angreb.
Aften: Uddannelsespolitik og kampen mod planlagte reformer. Hvad sker med folkeskolen, gymnasierne, erhvervsskolerne, universiteterne og om socialismens ideer om uddannelse.
Lørdag:
Formiddag:
Betydningsfulde kampe i arbejderklassen i tiden efter 1970 – hvad kan vi lærer. Opsamling og diskussion af erfaringerne herfra til brug for nutidens kampe.
Eftermiddag:
Kommunisternes syn på revolution og socialisme. Oplæg af Cathrine Pedersen.
Lørdag aften afslutningsfest
Praktiske oplysninger
Lejren ligger naturskønt på en kæmpe græs- og naturgrund. Der er legeplads og sportsplads. En stor men meget hyggelig fællessal og mange enkeltværelser samt familierum.
For børnene er der et særligt program og aktiviteter i de timer formiddag (9.30 – 12) og eftermiddag (14-16), hvor der er møde.
Prisen er 1.150 kr. pr. person.
Børn fra 4 år betaler halv pris.
Deltager du kun nogle af dagene er prisen 300 kr. pr. dag inkl. mad og overnatning.
Tager du selv telt med er prisen 1.000 kr. – (Bemærk telt v. tilmelding)
Mulighed for rabat
(ca. 700 kr. for hele lejren/150 kr. pr dag, aftales nærmere)
Lejren ligger ved Vig, Odsherred, hvortil det er nemt at komme med offentlige transportmidler. Der er fællestransport fra København, Odense og Århus.
Tilmelding:
info@oktobernet.dk
Betaling: Oktobers konto 1551-16634271