Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, 13.1.2026
Vi opfordrer til solidaritet med den grønlandske arbejderklasse og folk inuit, med deres ret til selv at bestemme over deres eget land, Kalaallit Nunaat og deres egen fremtid.
Trumps og USA’s trusler om at overtage Grønland som en del af deres sikkerhedszone, enten med militære eller økonomiske midler, er en uhørt aggressiv handling. De tjener kun til at beskytte USA’s egne økonomiske og geopolitiske interesser. Grønland befinder sig i orkanens øje, når det gælder de imperialistiske stormagters rivalisering om udplyndring af naturressourcer, militær kontrol og verdensherredømme.
USA’s behandling af dets egen befolkning og oprindelige folk viser kun alt for tydeligt, at det at bytte dansk imperialismes overherredømme i rigsfællesskabet ud med amerikansk overherredømme, ikke er noget alternativ eller ”god deal” for det grønlandske folk. Det er at gå fra asken til ilden. Og hykleriet kender ingen grænser, når Trump administrationen samtidig gennem lang tid har forsøgt at udnytte modstanden mod dansk imperialismes optræden til sin egen fordel.
Den danske regering puster sig moralsk op, men de har før solgt et folk og deres land til USA. De håber på en deal med Trump, hvor Danmark og EU kan beholde en bid af kagen. Hvad enten det er åbne eller hemmelige forhandlinger af køb og salg mellem danske, grønlandske og amerikanske politikere, der foregår, er det en hån mod det grønlandske folk, der ikke er til salg.
Den grønlandske arbejderklasse, ungdom og folks krav om selvstændighed og retten til at bestemme sin egen fremtid – er og bliver en kamp mod al imperialisme. Det er det Grønlands sikkerhed i sidste ende afhænger af – øget militær tilstedeværelse fra Danmark, USA, EU og NATO betyder det modsatte.
Vi afviser påstandene, om at Grønland ikke kan bære selvstændighed. At landet er for fattigt og underudviklet og befolkningen for uuddannet. Det er udtryk for kolonialistisk tankegang, arrogance og racisme.
Det moderne Grønland bærer fremtiden i sig, med mange muligheder, ressourcer og ikke mindst en voksende national politisk bevidsthed, der vil forene fremskridt med de oprindelige folks værdier og respekt for naturen. Som hverken ønsker at se Grønland som et frilandsmuseum for turister eller et neokolonialt afhængigt uland.
Når Grønland i dag står økonomisk svagt, så man må spørge sig selv: Hvor forsvinder Grønlands rigdom hen, siden det er tilfældet? De multinationale monopoler hiver råstoffer og penge for disse med sig ud af landet, og Grønland sidder tilbage med regningen for oprydning og miljøødelæggelserne fra f.eks. minedrift. Fiskeriet er Grønlands største erhverv, men det er EU og Danmark, der tjener styrtende på Grønlands fisk, mens grønlandske fiskere og arbejderne på fiskefabrikkerne bliver spist af med småpenge.
Den grønlandske økonomi udvikles ikke længere end til at tjene som underleverandør til de store monopolernes rovdrift. Derfor er den svag. Det gælder uanset hvilket imperialistisk flag det foregår under. Derfor må den udvikles i kamp mod al imperialisme
Kulturelt, ideologisk og socialt er det grønlandske folk blevet undertrykt og behandlet som andenrangsmennesker, både i deres eget land og som grønlændere i Danmark. For overmagten er det ikke profitabelt at sikre alle grønlændere den viden og uddannelse, som et moderne samfund kræver, men at holde dem nede i selvforagt.
Embedsværket og statsadministrationen udgøres af danskere sammen med grønlændere oplært af kolonimagten på de centrale poster. De udgør et særligt klassemæssigt lag, der lever adskilt og under helt andre forhold end den almindelige grønlænder. Sammen med en lille overklasse vævet ind i danske, amerikanske og multinationale monopoler sidder de på toppen. Og som vi kender det fra Danmark, så bytter embedsfolk, politikere og folk i det private erhvervsliv poster og kasketter inden for netværkene i magteliten.
De sociale forhold og klasseforskelle anses for at være på linje med dem i USA. Det moderne Grønland bærer også alle kapitalismens indbyggede dårligdomme og forhindringer for udvikling, som privatejendom, udbytning og et kolonialt statsapparat med sig.
En væsentlig hindring for at udvikle Grønlands selvstændighed er Selvstyreordningen fra 2009, der fratog grønlænderne retten til at bestemme over udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt over valuta- og pengepolitik. Dvs alt hvad der er vigtigt, da det gælder dansk imperialismes og NATO’s sikkerhed og ikke det grønlandske folks. Det danske borgerskab og dets regering har århundreders erfaringer i pseudoaftaler, der kun ændrer overfladen af tingenes tilstand, og i at skjule sandheden bag tilsyneladende indrømmelser, hvis det er det, der skal til.
Ethvert skridt mod større selvstændighed kommer til at ske i kamp mod dansk imperialisme og den danske stat som kolonimagt – og mod al anden imperialisme, hvis det skal blive reelle skridt.
Det kommer ikke til at ske af sig selv, det ved vi. Det kræver først og fremmest et revolutionært parti, der kan skabe og organisere en revolutionær bevidsthed i arbejderklassen til et brud med kapitalismen. Og som er i stand til at forene kampen for social befrielse med kampen for national selvstændighed. Der eksisterer i dag ikke et sådant parti i Grønland. Men spørgsmålet, nødvendigheden, stiller sig aktuelt og objektivt. Kampen for selvstændighed er en bred folkelig kamp, men vil samtidig kunne være en stærk drivkraft i klassekampen på Grønland, hvis den tager sit udgangspunkt i netop arbejderklassens og bygdefolkenes behov og interesser og kan pege på en fremtid for ungdommen.
Der er brug for international støtte og solidaritet fra folkene i verden til det grønlandske folk.
Den danske arbejderklasse og danske revolutionære har også en rolle og opgave i kampen for Grønlands selvstændighed. Både gennem selv at bekæmpe dansk imperialisme og svække den gennem klassekampen i Danmark, men også ved konkret at gå imod ethvert skridt den danske statsmagt tager økonomisk, militært og økonomisk for at opretholde og udnytte sin neokoloniale magt. Og gennem konkret og aktiv international solidaritet med den grønlandske arbejderklasse og folk.