Natten til i dag blev den sprængfarlige konflikt i Ukraine, så endnu engang optrappet. Med russiske militære operationer i grænseområderne, optrapning af våben og militær ekspertise fra USA og NATO ind i Ukraine. Med militære omrokeringer fra begge de imperialistiske magter i hele regionen. Kun en ting er sikkert, det er befolkningen, der igen kommer til at betale omkostningerne for supermagterne indbyrdes rivalisering, som er det det handler om.
-Krigspropagandaen i medierne er intens. Og som vi har set den ved de øvrige krige heller ikke til at stole på. Men denne gang er en krig rykket betydelig nærmere os selv og kan blive udkæmpet i Europa, med Ukraine som et nyt Afghanistan.
Den danske regering er ude som et ekko af EU kommissionens formand, NATOs generalsekretær og USA’s præsident. Ikke bare i ord, de har allerede været ude og sige, at Danmark vil sende flere våben til Ukraine , udtaler Jonas fra Arbejderpartiet Kommunisterne og forsætter:
-Hverken den danske, den ukrainske eller nogen anden arbejderklasse i Europa har interesse i en imperialistisk krig. For det er hvad det er. En kamp og rivalisering mellem to imperialistmagter USA og Rusland og Kina i baggrunden om markeder, energi og en omfordeling af verdensherredømmet. Vi støtter hverken Rusland eller USA og NATO. Det er et valg mellem pest eller kolera og vi skal ikke spændes for deres krigsvogn.
-Det bedste vi her i Danmark kan gøre er, at støtte befolkningen i Ukraine i at alle imperialistiske kræfter og deres militære isenkram skal ud af Ukraine. Det er at gå mod vores egen regerings krigspolitik og deltagelse i krigsopbygningen, hvad enten det det foregår i Østersøen, Baltikum eller Ukraine. Og ikke mindst sikre at regeringen ikke slipper afsted med at udnytte situationen til at give USA adgang til at oprette amerikanske baser i Danmark, der for alvor vil trække landet ind i en kommende storkrig.
Læs også
Imperialistmagterne gør klar til krig – kampen mod krigsfaren må styrkes
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK 22. februar 2022
Styrk kampen mod krigspolitikken!
Udtalelse af europæiske partier i Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML).
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK 12. februar 2022