Skip to content

Gør 4. og 10. april til landsdækkende aktions-, demonstrations- og strejkedage – Fuld støtte til de offentligt ansatte

Af Arbejderpartiet Kommunisterne APK

Nok er nok!
Der er meget at vinde ved at vise de offentlige arbejdsgivere og politikere,  at de ansattes OK-krav menes alvorligt. Deres arrogante magtdemonstration for  at gennemtrumfe  en reallønsnedgang, afskaffelse af arbejdstidsregler og forøgelse af arbejdstiden skal stoppes.
Flertallet af befolkningen står på de offentligt ansattes side. Det skal synliggøres. En solidaritets- og støttebevægelse er ved at komme op at stå.
Den  4. og 10. april må protesterne gøres markante og  synlige med landsdækkende demonstrationer, også selvom strejke- og lock-out varslerne udsættes.
Arbejderpartiet Kommunisterne opfordrer alle til aktivt at  bidrage  til denne bevægelse, deltage i og støtte solidaritetsstrejker og arbejdsnedlæggelser, protester og aktioner både i den offentlige og private sektor og overalt.
Alle ansatte, forældre til børnehave- og vuggestuebørn, pensionister og studerende, reformramte og arbejdsløse  – alle kan støtte op.
Nej til et kommende regeringsindgreb. Fingrene væk fra overenskomsterne!
Reelle forhandlinger uden ekstreme lock-out trusler – træk dem tilbage!
 

 Arbejderpartiet Kommunisterne  APK

21. marts 2018

 
KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet 22. marts 2018

 

Back To Top