skip to Main Content

For revolution og socialisme – CIPOML

Af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML)

Sluterklæring fra den 27. plenarforsamling i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer – CIPOML, der blev holdt i Santo Domingo, Den Dominikanske Republik.

I en atmosfære af revolutionær enhed og venskab udviklede vi en meget givende debat og tog stilling til den komplekse økonomiske og politiske situation i verden. Vi definerede præcise retningslinjer for at komme videre i det arbejde, som vores partier og organisationer udfører sammen med arbejderklassen og andre udbyttede og undertrykte klasser, der er en del af revolutionens drivkræfter.

CIPOML notere sig, at vi lever i en særlig vigtig tid. Den udtrykker kapitalismens generelle krise og skaber bedre betingelser for udviklingen af den revolutionære aktivitet i hvert land og internationalt. Verdensøkonomien står over for en ny periode med afmatning i vækstraten. Hvilket skaber bekymring i monopol- og finanskredse, der indtil for nylig forventede højere vækstrater. Men frem for alt er vi vidne til en klar skærpelse af epokens grundlæggende modsætninger. Og ikke mindst forværringen af modsætningerne til monopolerne og de imperialistiske lande indbyrdes.

Kampene mellem de imperialistiske lande og magter om endnu engang at opdele en allerede splittet verden, for at erobre nye markeder og indflydelsesområder, er den grundlæggende årsag til krigsudbruddet i Ukraine. Krigen, som vi allerede tidligere har fordømt, er en storbrand af interimperialistisk karakter. CIPOML fordømmer denne krig og de krigsanstiftere, der fremmede og plejede den. Vi udtrykker vores solidaritet med det ukrainske folk, som er ofre for den militære invasion af russisk imperialisme ledet af Vladimir Putin, for den amerikanske imperialisme – ledet af Joe Biden – og dets allierede – medlemmerne af Den Europæiske Union og NATO – og for Vladimir Zelenskijs reaktionære regime. Men som i enhver konflikt af denne art går krigens virkninger ud over de lokale grænser, og alle folk bærer dens negative virkninger på skuldrene. Faren for hungersnød hjemsøger de fattige, især i flere regioner i Afrika.

Vi forener vores stemme til millioner af arbejdere, unge og kvinder, der kæmper for fred; vi kræver krigens afslutning og opløsning af NATO og andre militære pagter i de kapitalistiske lande og imperialistiske magter, fordi de udgør et en truende fare, der hænger over folkenes liv. Vi fordømmer alle de borgerlige politiske kræfter: neoliberale, socialdemokrater, fascister og opportunister, der støtter krigspolitikken.

På alle kontinenter fortsætter monopolborgerskabet og oligarkierne, der styrer landene, med deres velkendte politik for at lægge virkningerne af verdens og den lokale økonomis alvorlige problemer på arbejderklassens og folkenes skuldre. Men folkene accepterer ikke tilpasningsplanerne i opgivenhed, begrænsningen af rettigheder, de love, der gør arbejdet usikkert og hæver niveauet for kapitalistisk udbytning, den racistiske, fremmedfjendske, indvandrerfjendske politik, fascistiseringen af staterne.

Arbejderklassen og folkene i Afrika, Asien, Latinamerika og Europa kæmper, kræver, at deres behov og rettigheder bliver taget hånd om, kræver arbejde og bedre lønninger, kæmper for sundhedspleje, for uddannelse af børn og unge, for boliger, for jord til at arbejde. Ved at modstå og bekæmpe borgerskabets og oligarkiernes politik kæmper de mod kapitalismen og dens virkninger, selv om ikke alle er klar over denne situation. Vor solidaritet med alle verdens arbejdere og folk, der kæmper og med deres egen indsats baner vej for en fremtid med frihed, sammen med alle dem, der har valgt den åbne protests vej, lammelsen af produktionen, af oprørsaktioner!

Vi, de partier og organisationer, der er medlemmer af CIPOML, bekræfter på ny vores forpligtelse til at gøre vores bedste for at organisere arbejderklassens og folkenes kamp og rette den mod imperialistisk dominans, de lokale herskende klasser og opnå social og national frigørelse med udøvelsen af arbejderklassens og folkets revolutionære magt. De historiske opgaver, som vi marxistisk-leninistiske kommunister har i tankerne, for at besejre kapitalismens-imperialismens magt, kræver, at arbejderklassen udfylder sin ledende rolle i denne proces. Det rejser også behovet for en bred og jernhård enhed mellem arbejderklassen og de undertrykte folk og foreningen af arbejderklassens kamp i de fremskredne kapitalistiske lande med arbejdernes og folkenes kamp i de afhængige lande.

Kun arbejderklassens sociale revolution vil befri arbejderne og folkene fra lænkerne af kapitalistisk-imperialistisk udbytning og undertrykkelse; kun socialisme-kommunismen er det samfund, der garanterer velfærd for hele menneskeheden. Dette er de strategiske mål, der animerer kampen for de organisationer og partier, der udgør CIPOML, til at komme videre for at opfylde disse mål. Den 27. plenarforsamling har defineret præcise orienteringer og opgaver, der vil være en del af vores daglige politik.

Den 27. plenarforsamling opfordrer sine medlemmer til at fortsætte med at arbejde for at styrke vore organisationer og forbedre båndene til arbejderklassen og folket med henblik på at opbygge en revolutionær massebevægelse, hvis mål er magtovertagelse og opbygning af socialisme-kommunisme.

Med marxismen-leninismen, for revolution og socialisme!

27. plenarforsamling i den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer CIPOML

Dominikanske Republik
maj 2022

Back To Top