”Det store spørgsmål nu er ikke, hvordan Mette Frederiksen får sammensat den nye regering. Men derimod hvordan vi får styrket den brede protestbevægelse mod dem, der fra nu skal svinge sparekniven. For det bliver der brug for. Med valget overstået er alle valgløfter allerede glemt og gemt. Nu gælder det kampen om ministertaburetter, hvem kan udmanøvrere hvem, og hvem kan få de mest magtfulde poster”, udtaler APKs forkvinde Dorte Grenaa ovenpå folketingsvalget.
Menneskekæde omkring Aarhus Universitetshospital Skejby – mod nedskæringspolitikken
-Folketingsvalget medfører måske en ny regering, nye bogstavkombinationer – men ikke nogen afgørende ny politik. Sidst blev Løkke og blå blok valg til i frustration over den Socialdemokratiske SRSF-regerings svigt, og nu er det modsatte sket. Socialdemokratiet er ikke blevet valgt til med begejstret fremgang. Og da Rød bloks tre støttepartier, Radikale, SF og Enhedslisten har lovet at presse Socialdemokratiet i retninger Mette Frederiksen allerede har afvist, er det løfter der ikke kan opfyldes.
Vi har ingen illusioner om at Socialdemokratiet pludselig vil føre en politik til gavn for arbejderklassen, ungdommen eller alle de andre, der rammes af den nyliberale politik. Vi skal ikke afvente og se, sætte tempoet ned i de mange bevægelser for de retfærdige og nødvendige krav for at se om S kan presses til at gennemføre dem. Tværtimod skal vi rejse kravene med fornyet energi og kræve, at det er nu de skal gennemføres. Og vil en ny regering ikke det, må den gå af.
Dansk Folkeparti, DF, blev mere end halveret efter i årevis at være gået frem. Deres indvandrer-flygtningepolitik er blevet overhalet indenom af både resten af blå blok og langt hen ad vejen af Socialdemokratiet. Deres demagogi omkring at være EU-modstandere står temmelig afsløret, ligesom DFs praksis når det gælder deres påståede forsvar for folk på overførselsindkomster har afsløret sig som demagogi.
Til gengæld havde magthaverne trukket et par endnu hårdere fremmedfjendske kort – Nye borgerlige der kom ind og Stram Kurs som blev båret frem af medierne under politibeskyttelse, men ikke opnåede stemmer nok. En udvikling som må mødes med et endnu stærkere råb om, at vi ikke vil have racister og fascister i vores gader.
Mange vil være glade over at se ryggen af Lars Løkke Rasmussen og hans reaktionære slæng. Men den virkelige forandring. Den kommer nedefra, fra alle de kræfter der kæmper for forandring.
Læs også:
APKs enhedsplatform for fælles kamp
Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale!
Folketingsvalget 2019:
Mandatfordeling og personlige stemmer