Af Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
Der må siges nej til regeringens og folketingstingets indgreb og det må mødes med modstand!
Efter 67 dages strejke tvinger regeringen og folketingsflertallet nu sygeplejerskerne til at gå i arbejde. Uden at et eneste af deres krav er opfyldt. Selve indholdet i lovindgrebet er det samme som sygeplejerskerne allerede to gange har stemt NEJ til. En lønkomite uden penge.
Med indgrebet udviser regeringen en ekstrem arrogance overfor de strejkende sygeplejerskers krav om afskaffelse af uligelønnen og respekt for deres arbejde.
Regeringen har taget både ansatte og patienter som gidsler i flere måneder midt i en sundhedskrise, alene for at fastholde lavtlønnen i den offentlige sektor. Det er regeringen, der både sidder på pengekassen og arbejdsgiversiden.
Det er regeringens ansvar at problemerne i sundhedssektoren er vokset, og at situationen er alvorlig.
Regionerne har hele vejen igennem ageret regeringens forlængede arm. Og har kun forhandlet på skrømt og ventet på at resultatet i sidste ende ville blive banket igennem ved et lovindgreb. Signalet er helt tydeligt, at de ansatte i sundheds- og plejesektoren skal opgive at kæmpe for bedre forhold og imod uligeløn. Så politikerne kan fortsætte med at skære ned og underbetale de ansatte.
Enhver legitimitet i denne model er død og borte. At kæmpe for ordentlige arbejdsforhold og kæmpe for kvindernes ligestilling og ligeløn, er en kamp der ikke kan lade sig binde af en urimelig lovgivning.
Sygeplejerskerne har kæmpet en ligelønskamp på trods af Fagtoppens Forhandlingsfællesskab, der aktivt er gået mod strejken, og har bremset sympatikonflikter og solidaritetsaktioner.
De har kæmpet på trods af DSR-toppens modvilje mod strejken, og på trods af toppens modstand mod at gøre strejken effektiv og til en fælles kamp.
På trods af, at strejkeledelsens ikke har taget afstand fra DRS-toppens indsnævring af konflikten og appel om regeringsindgreb.
På trods af den danskes models klassesamarbejde og regler.
Vi står midt i en ny runde af ligelønskampen som må udvides til at gælde alle uanset længden af uddannelse. Vi skal fortsat have afskaffet Tjenestemandsreformen af 1969, der cementerer uligelønnen.
Regeringen må tvinges til at investere i ligeløn og flere ansatte i den offentlige sundheds- og omsorgssektor.
Vi står fortsat i en kamp om den offentlige sektor, hvor sygeplejerskestrejken satte foden ned og Dansk Arbejdsgiverforening kræver nye nedskæringer.
FORTSAT KAMP – FORTSAT SOLIDARITET!
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
25. august 2021