Det er den fortsatte klassekamp der afgør forandring

For første gang nogensinde kunne man ved dette EU-parlamentsvalg ikke stemme på et konsekvent EU-modstanderparti, der vil UD af EU. Det er et af resultaterne af, at Enhedslisten har bøjet sig for magteliten og fået manøvreret Folkebevægelsen mod EU ud af banen.

Alle 11 opstillede partier var varianter af kritisk/begejstret EU-opslutning – og så undrer valgeksperterne sig over, at stemmedeltagelsen faldt til kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede og antallet af blanke stemmer blev fordoblet. Det på trods af massiv propaganda for at stemme.

Det var kun omkring halvdelen af alle stemmeberettigede i hele EU, der overhovedet ønskede at stemme ved dette valg. Det i sig selv siger noget om befolkningernes dalende støtte og tillid til EU-monopolerne og deres regeringer. Det imperialistiske EU-projekt med mere krise, militarisering og krig skaber frustration, usikkerhed og protest blandt befolkningerne.

Der er blevet stemt for forandring. Der blev stemt imod konsekvenserne af EU’s politik. I nogle lande, herunder de største EU-lande som Frankrig og Tyskland, gik proteststemmerne til reaktionære højre-populistiske kræfter i mangel af klasseorienterede progressive alternativer. Det er en udvikling, der skal tages alvorligt.

Mens i de skandinaviske lande som Danmark, Sverige og Finland er hver 4. stemme gået til partier til venstre for Socialdemokratiet. I Danmark har Socialdemokratiet, som leder af den borgerlige nationale samlingsregering fået sit værste valg nogensinde og er ikke længere det største parti. Det har i høj grad været et protestvalg mod den arrogante arbejderfjendske nyliberale politik, mod skandaler og angrebene på arbejderklassen, de offentligt ansatte og ungdommen, som regeringen fører.

Men på trods af fremgangen for de rød/grønne partier til venstre, kommer det ikke til at betyde en reel ny eller ændret politik, hverken i forhold til EU eller nationalt. Alle partierne støtter EU og NATO, støtter såvel dansk som EU’s optrapning af krigsdeltagelse i Ukraine, dansk og EU’s optrapning af krigsindustrien og de øgede militærudgifter, der uanset hvad, sker på bekostning af arbejderklassens og befolkningens velfærd. Valgresultatet betyder kun en ændring i magtbalancen mellem de enkelte partier og mellem regeringspartierne.

De højre-populistiske partiers mærkesager i Danmark, som f.eks. flygtningefobi, nationalisme og fascicering af samfundet, er blevet en del af det politiske establishment og de fleste folketingspartiers generelle politik. De er blevet normaliserede i det parlamentariske spil, hvor der er en høj grad af konsensus og en stærk borgerlig klassealliance.

Valgresultatet har synliggjort en stor frustration og vrede , ikke mindst over Socialdemokratiets regeringspolitik, som højrefløjen, der parlamentarisk står svagt og splittet, ikke har kunnet samle op denne gang. Men som vi også af erfaring ved, at SF og Enhedslisten vil sælge for udsigten til en ministertaburet i en socialdemokratisk regering.

Det er derfor nødvendigt at styrke kampen mod den politik som arbejdsgivernes  og krigsherrenes regering fører, skabe større enhed bag kravene om højere løn, gå imod de fortsatte nyliberale reformer for yderligere privatiseringer af den offentlige sektor, forbinde den omfattende solidaritet med det palæstinensiske folks kamp med kampen mod imperialismen og dens krige.

Vi vil fortsat rejse kravet om Danmark ud af EU, der er monopolernes og kapitalens projekt. Og samtidig gøre det klart, at det i sig selv ikke skaber et bedre og mere retfærdigt samfund. Det kan kun et revolutionært brud med kapitalismen og gennem et socialistisk Danmark.