Af Irans Arbejderparti, Toufan
I vores naboland, Afghanistan er store forandringer på vej. Disse udviklinger er vigtige for os iranere, for de er direkte relaterede til vort lands fremtid og interesser, og vi kan ikke være ligeglade.
Efter vores mening er USA’s nederlag i Afghanistan ikke et simpelt, taktisk nederlag, men fatalt og vedvarende. Dette kan illustreres gennem adskillige vigtige observationer:
1 – Målet for USA og dets allieredes invasion IiAfghanistan var løgnagtigt angivet som værende en ‘kamp mod terrorisme’, en kamp for realiseringen af kvinders rettigheder og en kamp for frihed og demokrati. Sådanne påstande er i bedste fald hykleriske, eftersom USA selv fortsat er verdens største terrorist og krænker af menneskerettigheder, frihed og demokrati. USA’s imperialistiske mål var:
a) At konkurrere med Rusland om at føre gasrørledninger fra Centralasien via Afghanistan til Det arabiske hav og Europa
b) At etablere en stærk militærbase bag grænserne mellem Iran, Rusland og Kina
Begge mål er mislykkedes for dem. USA’s præsident, Joe Biden erklærede, at USA’s formål med at være i Afghanistan ikke var “nationbuilding”. Han angav i stedet:
“Vores mission i Afghanistan var aldrig tænkt som en ‘samfundsopbygning’. Det var aldrig tænkt som skabelsen af et forenet, centraliseret demokrati….Vores eneste vitale, nationale interesse i Afghanistan vedbliver i dag den samme som den altid har været: At forebygge angreb på det amerikanske hjemland…og nu er truslen om terrorangreb mod USA formindsket”.
Denne nye tilståelse, udelukkende baseret på amerikanske interesser, var ødelæggende for omdømmet og udfordrede motiverne hos de amerikanske allierede – de fyrre medbesættere og undertrykkere – der retfærdiggjorde deres besættelse af Afghanistan og deres grusomheder ved at hævde at arbejde for “virkeliggørelsen af menneskerettighederne, især kvinders rettigheder “. Sådanne suspekte påstande står nu helt igennem afsløret som falske.
2- I Afghanistan er verdens økonomisk, politisk og militært stærkeste magter blevet besejret. Den amerikanske flugt fra Afghanistan tåler ikke sammenligning med dets flugt fra Vietnam, fordi den er langt mere skammelig og har ødelagt det, der var tilbage af de amerikanske imperialisters omdømme i verden.
USA-imperialisterne er flygtet ud af landet så forhastet, at de end ikke var i stand til at få amerikanske statsborgere med ud, og Ashraf Ghani måtte flygte uden at kunne nå at få sine sko på.
Den pludselige og uventede flugt var uorganiseret og panikagtig og byggede udelukkende på den hypotese, at den marionetregering USA havde installeret i Kabul ville kunne holde stand længe nok til at kunne etablere en overgangsregering og forhandle med Taliban, så der i sidste ende kunne gennemføres en velordnet evakuering.
Den amerikanske regering må, i følge forfatningen først og fremmest garantere sikkerheden for dets borgere. Ifht dette er USA faldet i ultimativ foragt. Ingen manøvre eller forfalskning af fakta fra den selvbeskyttende og pro-amerikanske iranske opposition vil lykkes med at bortforklare deres herres fald.
USA trak kun egne tropper ud og havde ikke engang tid til at informere sine allierede om den pludselige flugt, så statsborgere og medløbere fra de imperialistiske NATO-lande, og ikke-NATO allierede, som Australien, ikke havde risikeret at ‘sidde fast’ i Afghanistan.
Dette har skabt spændinger i det amerikanske statsapparat og mellem USA, NATO og Europa. Med den amerikanske flugt fra Afghanistan er grundlaget for NATO’s eksistens rystet, NATO-alliancen er på randen af kollaps – og NATO-lande har indset, at de ikke kan regne med USA som en stabil ven og allieret eller troværdig leder i en krisesituation, og derfor må tage deres skæbne i egne hænder. Mens Italiens premierminister Draghi har opfordret til et øjeblikkeligt G-20 møde som svar på krisen, har NATO’s generalsekretær Stoltenberg opfordret til øjeblikkelig indkaldelse af en ekstraordinær NATO-konference.
3- Et politisk jordskælv har rystet NATO-landenes grundlag. Borgernes og de allieredes liv er i fare. For at skjule deres blinde følgagtighed overfor deres herre bebrejder regeringerne i NATO-landene USA den beklagelige situation, ikke mindst i lyset af den officielle indrømmelse af at angrebet og besættelsen af Afghanistan kun skete for at varetage USA’s egne nationale interesser, og at USA trækker sin tropper ud fordi en fortsættelse af besættelsen ikke længere tjener dets interesser. De vestlige medier rapporterer fortsat om disse begivenheder som det største nederlag for Vesten siden Anden verdenskrig.
Militærpersoner i NATO har rapporteret, at USA ikke engang har været i stand til at få deres moderne våben med ud, våben som overhovedet ikke er anvendelige for den afghanske hær pga mangel på uddannet personel.
Mange topmoderne fly, USA’s kamphelikoptere og droner, som USA har styret fra områder udenfor Afghanistans grænser er nu faldet i Talibans hænder. Dette vil være til stor skade for NATO’s forsvarsevne og offensive kapaciteter.
4- Det må anerkendes, at Taliban, ved at føre en asymmetrisk og langvarig krig, var i stand til at gøre en ende på USA og NATO-imperialisternes besættelse. Afghanistan er ikke længere et besat og koloniseret land. Man har fulgt det afghanske folks tradition, og de vestlige imperialisters grav er blevet gravet side om side med de britiske kolonisters og de socialimperialistiske agressorers grave.
Det er lykkedes for Afghanistan at gennemføre en kæmpe befrielse fra USA-imperialismen. Dette uafviselige faktum kan ikke skjules af nogen som helst pro-imperialister eller iranske rygtemagere. Selv hvis de kommer op med hundredvis af modsvar, hvor de oplister de forbrydelser Taliban har begået for 20 år siden, kan de stadig ikke retfærdiggøre deres tavshed overfor besættelsen af Afghanistan, om USA’s tilbagetrækning fra landet eller om afsløringen af deres løgne om Afghanistan
Disse spil for galleriet og taktiske politiske manøvrer vil få et kort liv, og de der har været en del af USA’s sanktioner, angreb og besættelse vil blive fordømt i både Kabul og Teheran.
5- Inden USA’s invasion var Taliban ved magten i 5 år, fra 1996-2001. Gennem denne regeringsperiode begik de mange afskyelige forbrydelser, særligt mod kvinder. Nogle politiske kræfter forsøger, med tilbagevirkende kraft, at retfærdiggøre invasionen. De påstår, at det ville have været bedre for det afghanske folk, hvis den amerikanske besættelse var fortsat. Disse kræfter er ikke glade for nederlaget, og de ønsker ikke at analysere de egentlige årsager bag. I stedet tyr de til uhensigtsmæssige omskrivninger af historien.
Udelukkende at pege fingre af Talibans 5 år ved magten, særligt i de Pashto-talende dele af Afghanistan, rækker ikke til at negere det store nederlag, der har fundet sted, eller til at undgå en marxistisk og videnskabelig analyse af situationen.
For at analysere den nuværende situation i Afghanistan må man se på udviklingen gennem holistiske briller og med et bredt perspektiv, der bevæger sig fra helheden til delelementerne, med upartiskhed og fra et verdensperspektiv uden fordomme, ondskab eller løgne. Vi må se skoven, ikke kun træerne.
Et omfattende og sagligt billede må baseres på observation, erfaring, sammenligning, logisk generalisering, indsamling og opstilling af fakta, beregninger, opsummeringer og på realiteter, ikke på fantasier, egne ønsker, subjektivisme eller åbenlys manipulation af fakta. At fokusere på adskilte, spredte, uvæsentlige og tvetydige reklamestunts løser ingen af den nuværende situations problemer.
Sociale modsætninger ændrer sig, og det samme gør kampen imod dem. Vi må tage denne dialektiske tilgang, når vi analyserer fakta. Vi kan ikke bygge vores analyser på forældede oplysninger, der muligvis ikke er dækkende i dag. Dette må være kriteriet for vores vurdering af begivenhederne. Argumentationen fra visse enkeltpersoner eller revolutionære kræfter i Iran, der mangler erfaring med imperialismen og zionismen bygger på forældede fakta og er derfor ikke dækkende for den nuværende situation.
Irans Arbejderparti er den eneste seriøse iranske politiske organisation, som fordømte USA’s invasion i Afghanistan, som anså besættelsen af landet som en forbrydelse mod menneskeheden, og som altid har krævet NATO-imperialisternes ubetingede tilbagetrækning fra Afghanistan. Vi er stolte over vores standpunkt og gyldigheden af vores revolutionære politik overfor befolkningen i Iran og Afghanistan. Helt modsat vores tilgang støttede hele den korrupte og pro-israelske iranske opposition invasionen i Afghanistan, de betragtede de imperialistiske kræfter som civiliserede og moderne, og viser nu en skammelig mangel på fortrydelse over for befolkningen i Afghanistan.
Denne selvudråbte iranske opposition er imperialismens og zionismens medskyldige i Iran og Afghanistan og fortsætter med at dække over USA-imperialisternes forbrydelser. Disse medskyldige grupper og enkeltpersoner bakker op om USA’s invasion og besættelse af Afghanistan og ved at sammenligne Den islamiske republik Irans kapitalistiske styre med Taliban i Kabul, forsøger de at at hjælpe USA med at finde en undskyldning for at angribe Iran.
6- Nederlaget for USA og Vesten IiAfghanistan er strategisk og vil have vidtrækkende og historiske dimensioner.
Dette katastrofale nederlag kommer på et tidspunkt, hvor den nyopståede kinesiske socialimperialisme lancerer en massiv økonomisk og politisk indtrængen i regionen og i verden som sådan. Uden krig eller åben militær aggression forbereder Kina sig på at indtage de vestlige imperialisters højborge en for en. Især Kinas tilstedeværelse og dets samarbejde med Rusland har forstyrret de politiske og militære ligninger i verden. Disse vigtige komponenter kan ikke længere ignoreres i analysen af verdens tilstand. Balancen mellem magterne på den internationale arena er ved at ændre sig, og faldet for verdens undertrykkende og rovgriske imperialisme er – som vi ser det demonstreret gennem USA’s tilstedeværelse og tilbagetrækning fra Afghanistan – begyndt.
Nederlaget for USA-imperialismen og dets konsekvenser i regionen og i Afghanistan må granskes i lyset af disse afgørende politiske realiteter. Det er den dybe, rolige og brede strøm af vand der bestemmer den politisk strøm i verden, ikke de forskellige ubetydelige, omtumlede og turbulente strømme. Alle disse strømme vil til sidst løbe ind i hovedstrømmen og ud i havet. For videnskabelig udvikling, bør problemerne betragtes i denne sammenhæng og vurderes i lyset af disse udviklinger. Vi må se hele stormen, ikke kun brisen.
– USA’s flugt fra Afghanistan påmindede verden om, at lande ikke kan invaderes og forblive besat til evig tid. Dagen vil komme, hvor besætterne vil blive tvunget til at trække sig ud i vanære som et resultat af den uundgåelige kamp fra de invaderede.
– USA’s flugt og nederlag i Afghanistan viser hvor skrøbelige de imperialistiske magter er og illustrerer deres sande status som “papirtigre”.
– USA’s flugt fra Afghanistan har forpurret alle George W. Bush’s planer om at etablere en ny orden i Mellemøsten og at destabilisere og skabe opløsning i Syrien, Irak, Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan, Saudi-Arabien etc.
– USA’s flugt fra Afghanistan har forpurret USA’s store plan om at invadere Iran med hjælp fra Israel. Og nu er alle spionerne, de iranske monarkister, de pro-Israelske “venstreorienterede” organisationer, og alle de andre der ønskede, at USA skulle invadere Iran overladt til at begræde dette.
– USA’s flugt fra Afghanistan spændte ben for den regionale reaktionære front, inklusive Saudi-Arabien, De forenede arabiske emirater, Bahrain og Israel. Vi vil komme til at se nye udviklinger i disse lande i fremtiden.
– USA’s afgang har bragt Pakistan tættere på Kina og Iran.
– USA’s flugt fra Afghanistan har skabt et politisk vacuum, der vil blive fyldt af først og fremmest Kina, Rusland, Iran og Pakistan til fordel for Shanghai Cooperation Organisation (SCO). Kinas indflydelse i Afghanistan vil vokse gennem store investeringer i Afghanistans værdifulde og uudnyttede ressourcer, og en af de snublesten som USA lagde ud for skabelsen af Den ny silkevej vil være væk.
– USA’s afgang reducerer saudisk indflydelse i Afghanistan.
– USA’s flugt vil tvinge det store land Indien til at afstå fra at stole på USA’s løfter og fredeligt genoverveje dets uoverensstemmelser med Kina og Pakistan i forbindelse med den aktuelle verdenssituation.
– USA’s skandaløse flugt fra Afghanistan er også i Irans interesse. Den reducerer riskoen for amerikansk militær aggression fra det østlige Iran, forbedrer naboskabet mellem Iran og Afghanistan – to lande hvis kulturer er meget lig hinanden – og styrker det historiske venskab og bånd mellem de to nationer. Naturligvis vil USA-imperialisterne prøve at skabe kaos i regionen ved at eksportere ISIS, wahhabier, salafister og jihadister og forsøge at forhindre folkene i regionen i at finde fred og sikkerhed i deres lande.
USA modsætter sig fred og sikkerhed i Afghanistan, fordi det at skabe kaos, intriger, splittelse og at sætte etniske og religiøse grupper i Afghanistan op mod hinanden er en politik som USA og Israel vil drage fordel af. Spændinger i Afghanistan skaber uro ved grænserne til Kina, Centralasien, Rusland, Iran og Pakistan. Disse spændinger tjener til at modgå opbygningen af Den ny silkevej gennem Afghanistan og Iran. Irans interesser dikterer, at vores folk tager et positivt syn på dette vanærende nederlag for imperialisterne i regionen, som vil svække USA, verdens største statsterrorist. Det iranske folk bør stole på venskab med befolkningen i Afghanistan og Pakistan, etablere økonomiske forbindelser og handelsforbindelser med Afghanistan og knuse de pålagte amerikanske imperialistiske sanktioner mod Iran.
Uheldigvis findes der stadig dem der, ud fra had mod den frygtelige periode med Taliban-styret vender det blinde øje til de uigendrivelige fakta. Nogle gør det ud fra en oprigtig revolutionær holdning, mens andre har solgt sig selv til vores folks fjender. Nogle vurderer de nylige begivenheder i Afghanistan som et plot mellem USA og Taliban. For dem er USA’s flugt i vanære, fortrydelserne, undskyldningerne, de ydmygende udsagn fra de øverste ledere for de europæiske og vestlige regeringer, succesen for Kinas politik og tilstedeværelsen af Rusland og Iran i Afghanistan ren iscenesættelse. Men dette er vrangforestillinger og dårligt konstruerede rationaliseringer. Der er et gammelt ordsprog der siger, at en person, der foregiver at være faldet i søvn, ikke kan vækkes.
The Party of Labour of Iran (Toufan)
27. august, 2021