skip to Main Content

De der kæmper har alt at vinde

Nytårshilsen fra  Arbejderpartiet Kommunisterne

Skal man kort gøre status over 2021, har det været endnu et år hvor de rigeste i ly af coronakrisen er blevet rigere, og de fattige er blevet flere. Vi har set den ene faglige rettighed efter den anden trådt ned af regeringen i trepartssamarbejdet med fagtoppen og direktørerne. Samtidig er der blevet taget lån for mange milliarder, der er blevet foræret til kapitalen. Til gengæld er der sparet på fattige, børn og arbejdsløse.

Men først og fremmest har 2021 været et år der har vist at kampen er vejen til sejre. Kvindekampen har på mange områder sat dagsordenen i 2021. I særdeleshed i kampen for ligeløn til kvindefag og ordentlige arbejdsforhold i den offentlige sektor. Da sygeplejerskerne og andre faggrupper satte foden ned og stemte overenskomsten ud, blev det ikke blot en ny og topstyret OK-strejke, der løb ud i ingenting. Det blev begyndelsen på et opgør med hele den rådne ramme, der er påtvunget fra regering efter regering i samarbejde med toppen af fagforeningerne.

Sygeplejerskernes massive protester og strejker viser hvor afsløret det nedskærings- og privatiserings ivrige borgerskab står. Og hvor kampvillige og bevidste store dele af de offentligt ansatte er. I 2022 må kampen fortsætte og brede sig ud i hele arbejderklasen: Borgerskabets angreb på den offentlige sundheds- og velfærdssektor skal stoppes.

Coronapandemien lægger fortsat begrænsninger på kampe og manifestationer, men sygeplejerskernes mange punkstrejker gennem 10 uger med markeringer ved indgangen til arbejdspladser og sygehuse viser, at der er en vej, når der er vilje og mod til at kæmpe, også under de nye betingelser.

Et andet stort mod har en lang række kvinder udvist, når de har stillet sig op og fortalt om overgreb og dysfunktionelle danske arbejdspladser både i medieverdenen og i underholdningsindustrien. Det pæne glasbillede af Danmark som foregangsland i lighed er i sandhed krakeleret.

Det ekstreme hykleri understreges også af de 20 års katastrofale krig mod Afghanistan og gennem reaktionens stadige overgreb på flygtninge. Den tidligere minister Inger Støjberg påstod vedholdende i Rigsretten, hvor hun blev dømt til fængsel som kriminel, at hun blot kæmpede for unge pigers rettigheder. Reaktionær propaganda fra ende til anden.

Den danske krigsindsats blev solgt til de udsendte soldater med samme argumenter. Det hele bygger på et kæmpe bedrag. Terrorkrigene har været ét langt overgreb på befolkninger i en lang række lande.

Herhjemme har den socialdemokratiske regering fortsat og skærpet lovgivningen mod de almennyttige boligområder. Billige lejeboliger skal rives ned, folkeskoler og gymnasier beskæres, mens globale og hjemlige spekulanter sætter sig på mere og mere.

Også i boligkampen har kampviljen vist en vej frem. Når politiet beskytter fascistiske bogafbrændere og anholder unge der protesterer, så skal der ikke tøves med solidaritet og støtte til ungdommen. Den velorganiserede langvarige modstand lykkedes med at sikre familier mod kollektiv straf og udsmidning af deres hjem i Blågården.

I store dele af verden vokser den folkelige utilfredshed og modstand mod forringelsen i levevilkår. Allerede før coronakrisen var der en international opblomstring af kampe for retten til at overleve og spise sig mæt og have råd til et hjem. Der var millioner der deltog i protester fra Indien til Sydamerika. Coronakrisen har mange steder skærpet de håbløse forhold for millioner af mennesker og har afsløret den ekstreme ulighed i adgangen til sundhed.

Det, der forener disse kampe er deres karakter af at være rettet imod det kapitalistiske system, et system der sikrer at verdens umådelige rigdomme flyder til stormagternes internationale kapitalgrupper og monopoler, mens arbejdere og befolkningen betaler prisen.

Det er befolkningerne der nu mærker stigende priser og inflation der udhuler lønningerne. Også i Danmark, hvor de store virksomheder har holdt fest for aktionærerne, fortsætter regering og EU med deres politik for at lade arbejderne betale. Regeringen ønsker yderligere privatisering og udsultning af offentlige arbejdspladser, og har fremlagt planer om at skære ned på uddannelser og de arbejdsløse. Og deres støttepartier Enhedslisten og SF accepterer kursen og holder hånden under regeringen.

I efteråret 2021 har Arbejderpartiet Kommunisterne afholdt sin 9. kongres og bekræftet vores støtte og medlemskab af Den internationale konference for de marxistisk-leninistiske partier og organisationer – CIPOML. Den internationale solidaritet vil altid stå som en hel central del af arbejderklassens kamp. Som konkret og aktiv solidaritet med de mange kampe som arbejdere over hele verden rejser mod konsekvenserne af de samme nyliberale reformer, mod udbytning og undertrykkelse. Med perspektivet om en socialistisk fremtid.

I det nye år må fronten og solidariteten udvides. Hele coronakrisen har med al ønskelig tydelighed vist, at det er i den brede arbejderklasses interesse at træde ind i kampen for en styrkelse af den offentlige sundheds- og velfærdssektor, og for ligeløn til alle lavtlønsfag. Det er en kamp der kun kan vinde sejre når den retter sig imod hele systemet af rådne nedskæringsrammer og mod magthavere og forvalterne i toppen af samfundet. Arbejderklassens enhed og kamp er vejen til sejr.

Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
31. december 2021

Back To Top