APKs vedtægter afspejler og fastslår partiets kommunistiske mål, karakter, opbygning og arbejde.
Vedtægterne er et politisk dokument med en ret omfattende indledning, før de konkretiseres i en række paragraffer. Det er ikke blot generelle hensigterklæringer, men den konkrete retning for partiets virksomhed.
Vedtægterne slår fast at APK er et parti, der “også i sin sociale sammensætning i første række er arbejdernes og arbejderkvindernes parti. Det henvender sig først og fremmest til de nederste, mest undertrykte og udbyttede lag af arbejderklassen”.