skip to Main Content

Arbejdere i Europa går mod kapitalens angreb – Ikke flere angreb på arbejderklassens løn og levevilkår!

Udtalelse af europæiske partier i Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML)
I Europa, som i resten af den kapitalistiske verden, udsættes arbejderklassen for nye angreb fra borgerskabet. Kapitalen udnytter situationen med pandemi til endnu engang at placere omkostningerne ved genopretningen af økonomien hos arbejderklassen. Omkostninger der skal styrke deres konkurrenceevne i kampen mellem imperialister. Det kommer ovenpå de katastrofale konsekvenser af den økonomiske krise, der begyndte i 2008, som arbejderne måtte betale.

Ud over den støtte, som de forskellige stater har ydet til virksomheder under pandemien, får de nu en indsprøjtning på mere end 800 milliarder euro. Penge som EU har godkendt gennem ”Den næste generation” fondsmidler under påskud af den “økologiske” og digitale omstilling. De udgør i virkeligheden en brutal overførsel af ressourcer til de kapitalistiske monopoler. Endnu engang privatiserer kapitalisterne overskuddet og socialiserer den opsparede gæld til samfundsgæld. Samtidig er de mindstelønninger, som påtvinges af EU-retten, og en ny EU Arbejdsmarkedsmyndighed der pålægger diverse “arbejdsstandarder”, som EU måtte beslutte, et skjult angreb på arbejderne i EU, på fagforeninger og kollektive overenskomstforhandlinger.

I løbet af de sidste to år har det været arbejderklassen, der har oplevet de værste følger af den krise, som Covid-19 har skabt. Arbejdsløsheden har oversteget 15% i lande som Spanien og Grækenland. Den har ramt de unge på en særlig kynisk måde: Én ud af fem unge er blevet arbejdsløs i denne periode; tæt på 50 % i Grækenland og Spanien og omkring 30 % i Italien, Sverige og Serbien. I EU studerer eller arbejder i gennemsnit 10 % af de unge, og i 2020 boede omkring en tiendedel af EU’s befolkning i husstande med alle sine medlemmer arbejdsløse. Arbejde på midlertidige og time- kontrakter har også fortsat forværret situationen for vores klasse, især blandt kvindelige arbejdere. Som følge heraf var mere end en femtedel af EU’s befolkning i pandemiens værste år i fare for fattigdom eller social udstødelse og mere end 6 % i en situation med alvorlige materielle afsavn.

Oven i det kommer prisstigningerne, især på energiområdet, på grund af konflikterne mellem de forskellige borgerskaber og deres behov for omstrukturering i konkurrencen om kontrollen med verdensmarkederne. Mellem april 2020 og januar 2022 er elprisen i Vesteuropa tidoblet, hvilket har skubbet inflationen fra 0,3 % til 5,3 % inden for det seneste år.

Lønstigninger har derfor også fået en særlig vægt i arbejderklassens kamp på internationalt plan i forhold til Covid-krisen og den måde, borgerskabet har brugt den på til at presse arbejderklassen. Men i modsætning til tidligere er bevægelser for lønstigninger i mange tilfælde ikke kontrolleret af de reformistiske fagforeningers ledere og finder sted i brede sektorer af arbejderklassen. Det er en bevægelse fra gulvet, der rejser modsætningen mellem arbejdskraft og kapital og mod uhyrlige virksomhedsoverskud, der slår alle rekorder. Arbejderne gør ikke blot modstand, men viser initiativ til at tage kampen op.

Pandemien har øget presset på den lavtlønnede offentlige sektor og fag, hvor kvindefagene er dominerende: sundhed, ældrepleje, rengøring, supermarkeder osv. Kvinder, ikke mindst de unge kvinder, spiller og påtager sig en stadig vigtigere rolle i protesterne, og kampen for en velfungerende offentlig sektor, mod privatisering, højere løn og ligeløn. De folkelige bevægelser vokser igen i forskellige lande mod de stigende energipriser med kravet om at energi til at betale er et grundlæggende samfundsgode. Også protesterne mod prisstigningerne på basale forbrugsgoder, boliger osv. vokser.

Den voksende klassekamp for kompensation stiller arbejderklassen overfor behovet for at gå ud over kravet om højere lønninger, krav om stop for fyringer, kontrol med priser, større lighed i fordelingen af byrder og fordele, styrkelse af den offentlige sektor, arbejdsmiljø osv. Modsætningerne i det kapitalistisk-imperialistiske system og behovet for at udvikle arbejderklassens bevidsthed og organisering for at tackle kampen for politisk magt bliver mere og mere synlig.

Det europæiske borgerskab opfordrer til ”social fred” som modtræk. Det skal både give økonomien mulighed for at komme sig uden at der gøres indrømmelser fra kapitalens side og samtidig få de økonomiske konsekvenser af dens krigsmageri igennem. Men alt tyder på, at energipriserne fortsat vil være høje, og den sociale utilfredshed over inflationen, tabet af suverænitet i forbindelse med kontrollen med energien og dens priser vil vokse.

Det er derfor nødvendigt, at enheden i arbejderklassen udvikles, og at den antager en international karakter, til forsvar for dets økonomiske og politiske interesser og mod borgerskabets reaktionære offensiv. Det indebærer, at den politiske kamp må udvikles og ligesom en klassekampslinje i fagforeningerne mod samarbejdet med borgerskabet.

Vi nægter at bære kapitalens problemer!
Forsvar af lønninger, vi forsvarer vores liv!
Enhed, kamp og organisering baner vejen for socialistisk fremtid!

 

Udtalelse fra det europæiske møde i den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer:

Arbejderpartiet Kommunisterne– Danmark
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti
Organisation for opførelse af det kommunistiske arbejderparti i Tyskland
Kommunistisk platform – for det italienske proletariats kommunistiske parti
Kommunistisk Platform marxistister-leninister, Revolution – Norge
Serbiens revolutionære arbejderalliance
Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk)
Arbejderpartiet (EMEP) – Tyrkiet

Februar 2022

 

CIPOMLs hjemmeside

CIPOML-udtalelser oversat til dansk

 

Back To Top