Skip to content

Appel til unge i hele verden: Gå med i kampen for frihed, fred og social retfærdighed for alle verdens folk

Den Internationale Ungdomslejr for demokratiske unge mod fascisme og imperialisme finder sted fra den 31. juli til den 5. august i Mexico.

Lejren vil behandle mange politiske temaer ud fra en progressiv vinkel og en grundlæggende ide om at det handler om at forandre verden – ikke blot at fortolke den.

Under over skriften ”Lad vores stemme blive hørt i hele verden” siger arrangørerne i en appel:

Dette er en appel til de progressive unge, rebeller, demokrater, revolutionære, antifascister og antiimperialister, som på alle kontinenter kæmper for bedre levevilkår, forsvarer tilkæmpede rettigheder og søger en grundlæggende forandring af dette uretfærdige system.

Til verdens ungdom, som siger Stop krigene! Stop korruptionen! Ikke mere racisme! Ikke mere udbytning! Ikke mere kvindeundertrykkelse! – og som i dag med Donald Trumps indtog i Det hvide hus kommer på gaden for at imødegå den imperialistiske og fascistisk politik, som vinder frem i verden.

Det kapitalistiske system er ikke i stand til at sikre arbejde, uddannelse, sundhed og andre rettigheder. På den anden side destabiliseres de økonomiske, politiske og sociale forhold stadig mere. Millioner af mennesker lever i en forfærdelig virkelighed af krige i Mellemøsten, masseimmigration til Europa, hungersnød i Afrika, arbejdsløshed, økologiske katastrofer og en stadig vækst af fysisk og økonomisk magtanvendelse mod arbejderklassen.

Derfor appellerer vi – unge mænd og kvinder i Mexico, som vil organisere for at bygge et demokratisk samfund, uden klasser – til unge i hele verden, i alle hjørner, mænd og kvinder, om at forene sig, om at kæmpe. Vi er een stemme, een knytnæve mod udbytning og undertrykkelse – og vi siger bestemt: Frihed og en fred med social retfærdighed for vores folk!

I denne historiske situation kæmper det mexicanske folk stadig kæmper mod det dekadente regime, der er ansvarligt for den massive undertrykkelse af folket i Nochixtlán, Oaxaca og de 43 lærerstuderende fra Ayotzinapa-seminariets forsvinden

Denne kamp bliver stadig stærkere, behovet for enhed vokser, præsidentvalget i 2018  vil se os på gaderne – og derfor appellerer om at I deltager på den 26. internationale demokratiske, antifascistiske og antiimperialistiske ungdomslejr i Mexico City fra den 31. juli til den 5. august 2018.

Lad os opbygge en fælles front sammen med arbejdere, bønder og de oprindelige folk.

For ungdommens enhed og kamp

for fred og social frigørelse!

Back To Top