Arbejderpartiet Kommunisterne har afholdt ekstraordinær kongres og valgt ny formand. Beslutningen om at holde en ekstraordinær midtvejskongres blev taget allerede på APK’s 7. kongres, for halvandet år siden. Yngre kræfter er blevet valgt ind i ledelsen, og som ny formand valgtes Jonas Ørting. Afgående formand Dorte Grenaa arbejder videre i den nye centralkomite.
Hvad står centralt i APKs arbejde her efter kongressen? Det har vi spurgt Jonas Ørting om:
-Lige nu er det jo spørgsmål som nedskæringsbudgetterne og OK20, der presser sig på. I det hele taget arbejderklassens levevilkår, der nu har været under angreb i mange år: boliger, uddannelse , sundhed, arbejde under ordnede og ordentlige forhold. Vi kæmper mod regeringens reaktionære politik, og for at afsløre løgnen om den såkaldte ”velfærdsstat”:
Staten er ikke til for at sikre befolkningen velfærd, den er til for at sikre kapitalisterne profit, og det er uanset hvad statsministeren hedder. Reformismen og de store forhåbninger til Socialdemokratiet, som bl.a. Enhedslisten har sat op er i bedste fald en afledning der lægger et låg på protester.
Når pædagoger og forældre kæmper for flere hænder i institutionerne, når DSB arbejderne kæmper for ordnede forhold, når Almen Modstand kæmper for retten til en bolig, når Fredsvagten kæmper mod krig på krig, når Næstehjælperne kæmper for dem som staten skider på, så er det jo ikke isolerede spørgsmål, men flere sider af samme kamp. Tilsammen har vi en ufattelig styrke, og en stor del af APKs arbejde gælder enhedsfronten – at skabe og understøtte forbindelserne mellem de mange kampe, at forene dem hvor det giver mening, at give dem retning mod de kapitalister der tjener milliarder på andres arbejde og ulykke og mod kapitalisternes stat der fastholder samfundets ”orden”. Vi insisterer også på kampen mod EU og NATO, og arbejder for at få Danmark ud af begge imperialistiske alliancer.
I disse dage er vi alle sammen vidne til hvad der kan opnås gennem enhed og fælles kamp mellem arbejderne, undertrykte folk – kvinder, mænd og unge. I Ecuador gennemførte man netop at opbygge en sådan enhed, og man var i stand til at vise regeringens nedskæringskrav tilbage. Vores søsterparti i Ecuador spillede en stor rolle i den samling. De er ligesom APK medlem af CIPOML, der samler marxistisk-leninistiske partier på verdensplan.
Samtidig kan kampen mod kapitalismen jo ikke stå alene. Vi kæmper for socialismen, for en socialistisk revolution. Ikke som en utopisk fremtidsdrøm, men som en konkret retning for klassekampen: Arbejderklassens stat, hvor værdien af det der skabes kommer det overvældende flertal til gavn, i stedet for at ende som profit for et forsvindende mindretal. Historien bekræfter at det kun kan opnås gennem revolution.