Skip to content

Kvindekamp – OK-kamp – Social kamp: Reportage fra et engageret debatmøde i Århus

APK i Århus samlede d. 16. marts til et spændende og livligt debatmøde om kvindekamp i dagens Danmark. At OK-kamp i allerhøjeste grad også er kvindekamp fremgik af mødet, der både bød på indlæg fra kvinder på det offentlige område, fra den sociale modstandsbevægelse og tog spørgsmålet op om hvad der er kernen i kvindekampen i dag.

Oplæg til debat fra Lisbeth Sand, Marianne Grann, Dorthe Madsen og Marie Herget

Fra hjemmeplejen berettede Dorthe Madsen om forhold der er skåret til benet, men også om kampvilje og lokale strejker.

Plejesektoren – Der er meget at slås for – og det gør vi
Betingelserne for modtagerne af hjælp såvel som de ansatte er skrabet ind til benet og har kun haft én retning igennem de seneste år – ned ad bakke. Som Dorthe udtrykte det, var de hverken udtaget til konflikt eller lockoutvarslede, fordi arbejdet allerede kører på nødberedskab. Dorthe fremhævede kamp og sammenhold som det eneste middel til forbedringer. Man har i hendes afdeling gået forrest med strejker og har vundet sejre. Men den overordnede retning har de naturligvis ikke kunnet rykke i en enkelt afdeling alene.
Det såkaldte ydelseskatalog, der beskriver det afsatte tidsforbrug er helt hen i vejret. Det er netop skåret ned i kommunen, og f. eks. er der nu afsat 4 minutter til toiletbesøg på et helt døgn!
Alt er presset, og tit er der ikke tid til at bruge de hjælpemidler, der skulle aflaste for nedslidning. Et job i hjemmeplejen er både fysisk og psykisk hårdt, og den stigende pensionsalder er helt urealistisk. Mange vil være tvunget ud inden – og dermed blive overladt til kontanthjælp inden pensionsalderen.
Billedet: Dorthe og Marie
Dorthe nævnte kvinders omsorgsgen, som det der holder sammen på stumperne, men også kan gøre det svært at sige fra. Hun fremmanede den fremtid der kan være på vej, hvis udviklingen får lov at fortsætte, forhold som i Tyskland eller Italien, hvor det er nødvendigt med flere jobs for at leve.
Efter afdelingens seneste strejke har man fået absolut nul reaktion fra byrådet, intet svar på opregningen af de forhold man ønsker ændret.
Det faglige system, er pakket ind i regler, hvor fagforeninger og tillidsfolk f.eks. afkræves fredspligt. Dorthe fremhævede, at folk på gulvet, uden poster har en anden frihed, og kan tage initiativer som fagforeningen ikke kan. Strejker og protester, som giver sammenhold og resultater.
Som Dorthe beskrev det: Danmark er på vej mod et parallelsamfund – bestående af regeringen og befolkningen. Hun anser et muligt kommende regeringsindgreb som et absurd angreb, og sluttede med at opfordre hele Danmark til at sige fra.
Aktivisme rykker

Lisbeth Sand og Marianne Grann gav et overblik over udviklingen i den sociale bevægelse med udgangspunkt i Randers, hvorfra mange idéer også har udviklet sig til landsdækkende aktioner. En bevægelse for både kvinder og mænd, der er præget af initiativrige og handlekraftige kvinder, og hvor kvinder udgør et flertal af de reformramte.
Billedet: Lisbeth og Marianne
Lisbeth og Marianne kunne fortælle om aktioner der måske har været små i første omgang, men alligevel har rykket dagsordenen, som f.eks. dengang en flok med gipsindbundne arme og ben, i kørestole osv stillede sig op på et synligt sted i byen og meldte sig arbejdsparate i protest mod de vanvittige arbejdskrav, som da sengepraktikken rykkede ind i på byrådsmødet, eller de mange budskaber som Kridtbanden fik prentet på gader og pladser. Bl.a. mod skolelukninger i Randers.
Den første store demonstration blev gennemført, da flere hundrede mennesker andægtigt begravede velfærden ved en højtidelighed på torvet efter at have båret kisten gennem byen.
På 1. maj i 2013, det mindeværdige år hvor Helle Thorning blev pebet ud efter regeringsindgrebet mod lærerne kunne man i Randers møde Nyttejobpatruljen med tilbud som ‘Prøv Løkkes sko’ eller ‘Pynt på statistikken – skyd en arbejdsløs’. Ifht pressens rolle kunne Lisbeth og Marianne berette, hvordan man havde haft TV2 til at kigge med over skulderen hele dagen igennem – og hvordan absolut nul blev bragt om aktionerne, da dagens udsendelse ramte skærmen.
Aktionerne har været utallige, og med udspring i Randers kommer også landsdækkende happenings som ‘Danmarks nye familiebolig’ eller ‘Jul i Løkkeland’, der oprindeligt blot var tænkt som en enkeltdagsting i Randers 1. december, men lynhurtigt spredte sig til 55 byer og fortsatte hele julemåneden. Her blev der indrettet busskure mod fattigdomsreformer, der sætter folk fra hus og hjem.
Mange flere aktioner kunne nævnes. I den seneste tid også det landsdækkende samarbejde med grupper som Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne. Aktion Systemets Ofre har i en række jyske byer samlet til solidaritetsdemonstrationer med krav om anstændig behandling og førtidspension til uhelbredeligt syge. Et fælles åbent brev og en planlagt demonstration med landsdækkende opbakning organiseret i samarbejde mellem Systemets ofre og Jobcentrets m.fl. ofre fik i efteråret byrådet i Skive til at droppe deres plan om, at syge kontanthjælpsmodtagere skulle stille til kontrol på jobcenteret.
Fra Lisbeth og Marianne lød konklusionen: Aktivisme samler, giver mod og rykker holdninger. Og den kan udføres om man er få eller mange.
Også aktionsidéer her i OK-kampen er i støbeskeen mod de politikere, der har erklæret krig mod velfærden og tillader sig at lockoute en hel offentlig sektor og kalde det et ’forsvar’ mod de ansatte.
Kvindekamp – for retten til en selvstændig indtægt – ligeløn og lige muligheder
Marie Herget tog udgangspunkt i arbejderkvindernes rettigheder og kamp, som den gruppe, der i høj grad mærker kvinders ulige muligheder, men også har magten til at ændre samfundet. En helt aktuel kvindekamp står i dag i den offentlige sektor, hvor kvinder, der udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken kræver en løn til at leve af.
Kvinderne her er i dag latterligt lavt lønnet, og ligelønnen er langt væk. Trods det, at den offentlige sektor er en nødvendighed for samfundets beståen og for produktionen. Trods dette ringeagtes de ansatte og hele den offentlige sektor af politikerne. De offentlige budgetter der skal sikre børnepasning, sundhed osv betragtes som en ren udgift.
Marie stillede spørgsmålet til disse politikere – hvor mange mænd i jakkesæt mener I samfundet kan producere uden udgifter til daginstitutioner, skoler – eller uden kvinders medvirken?
Det er kvindekamp at kræve retten til en selvstændig indkomst. Denne ret undermineres i dag på mange måder. Det sociale system kræver gensidig forsørgelse, og heller ikke kvinder i arbejde på deltid eller lav løn kan sikre f.eks. en enlig mor en rimelig økonomisk basis uden fattigdom for hende og børnene.
For hvert barn en kvinde får sakker hun bagud i løn – og pension.
I den borgerlige kvindebevægelse fokuserer man på andre ting, og mange indenfor forskellige feministiske retninger ynder at opgøre forskellige kvindegrupper, som netop den gruppe der er mest undertrykt. Om det er sexuelle minoriteter, voldsramte kvinder, prostitution eller andet specifikt. Marie fremhævede, at denne fokuseren på isolerede spørgsmål kommer til at virke afledende for kvindekampen. At kvindekampen helt klart også drejer sig om at sige nej til vold mod kvinder, nej til at gøre kvinder til varer, sexisme og alle former for overgreb, men at alt dette ikke bør tages ud af sin samfundsmæssige sammenhæng.
Kvindekamp er også et klassespørgsmål – og arbejderkvinderne står i en central position som dem der kan forandre verden – og vil gøre det.
Læs Maries indlæg her
Ingen kvindekamp uden OK-kamp
Solidaritet i OK-kampen
Herefter gik debatten livligt omkring kvindekamp og i høj grad den helt aktuelle situation, hvor en overenskomst med ganske rimelige og beskedne krav har udløst en krigserklæring fra regeringen. Der var almindelige enighed om at regeringen nok har skudt sig selv i foden og undervurderer den vrede en sådan arrogance og brutalitet medfører i brede kredse
Omkring kvindekampen blev bl.a. diskuteret det fænomen, at piger og drenge allerede fra fødslen behandles forskelligt. Hvad skal man tænke når man som pige stadig kan få at vide, at “drengene slår dig bare fordi de kan lide dig”! Vold mod kvinder sat i system fra børnehaven og et symptom på uligheden mellem ‘de søde piger’ og de ‘udadreagerende drenge’. Et symptom på en ulighed, der øges i stedet for at mindskes.
Et tema der gik igen i diskussionen var fagbevægelsen rolle, der ofte optræder som en dikkende lammehale, men nu er tvunget ud i arbejdskamp. Forventningerne til toppen i fagbevægelsen lå generelt på et lille sted. Udviklingen er gået fra solidaritet til personlig forsikring. Ofte bruges undskyldningen fra faglige ledere: ‘Vi må tage hensyn til de medlemmer der stemmer blåt’. Reelt et dække over egen manglende vilje at tage kampen.
De yngre generationer har på mange måder været holdt ude af solidarisk faglig kamp, og skal nu til at gøre sine egne erfaringer. Her blev det fremhævet, at folk med mere erfaring fra f.eks pædagogstrejken i 2008 og tidligere OK-strejker har en rolle at spille her.
Unge får en helt ny nysgerrighed overfor klassekampen i denne tid. F.eks. hørte vi, hvordan unge studerende på Københavns Universitet og RUC har dannet netværk, hvor de vil vise solidaritet med deres undervisere og andre ansatte på universiteterne i forbindelse med den forestående konflikt.
EU’s rolle ifht de skiftende regeringer kom også ind i debatten, EU styrer i høj grad den danske politik, og til fordel for arbejdsgiverne.
Socialdemokratiets stillingtagen i konflikten blev i høj grad fordømt. Under dække af at ‘støtte til den danske model’ undlader Mette Frederiksen at tage afstand fra lockout og trusler om regeringsindgreb. I Aalborg er Mette Frederiksen nu ikke længere velkommen 1. maj. Ekstra interessant, da hun netop har flyttet opstillingskreds til Folketinget netop her. Må hun nu til at finde sig en ny kreds?
Alle på mødet var enige om, at alle mulige former for solidaritet med de offentlige ansatte må udvikles. Solidaritetsstrejker på det private område, blokader af strejkeramt arbejde, udbredelse af viden om det der sker, også politisk. Erfaringer fra lærerlockouten, som fælles pasning og inddragelse af skoleelever i aktiviteter må tages op og videreudvikles.
Stemningen og sympatien ligger der, men den skal også bringes til udtryk.
Fra mødet vil man arbejde videre med aktiviteter til opbakning af de offentlige ansatte, ligesom et nyt netværk for kvindekamp er ved at blive opbygget.
Følg APK Århus på facebook
Læs også
De offentlige arbejdsgivere skal gå i reelle forhandlinger! Træk lockouten tilbage!
KPnet 17. marts 2018

Gør OK18 kampen effektiv og stærk – Nej til et regeringsindgreb
Af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
 
KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

KPnet 17. marts 2018

 
 

Back To Top