skip to Main Content

8. marts: Kvinder må kæmpe for socialisme

Det er afgørende, ikke mindst for kvinderne, at der findes en offentlig sektor, der opfylder befolkningens behov og sikrer at kvinder kan få arbejde, børn og hverdagsliv til at hænge sammen. Kampen for det er en af de ting, der står i centrum på Kvindernes Internationale Kampdag. I mange lande har offentligt ansatte gennem det seneste år protesteret og demonstreret mod de forhold der hersker.

Den offentlige sociale -og sundheds-/omsorgs- og uddannelsessektor er Danmarks største kvindearbejdsplads. Her ved overenskomstforhandlingerne har de offentlige arbejdsgivere – regeringen og staten sammen med fagtoppen arrogant vist, at de ikke regner kvinders arbejde eller den mega-ekstra indsats, der er ydet under lock-down for ret meget værd.
De tror, at de kan spise de offentligt ansatte af med små ligelønspuljer, hvor det stadig vil tage 109 år før ligelønnen er ved at være der. Det kan de ikke. Lige nu diskuteres der og opfordres der til at stemme nej ude på arbejdspladserne.

Arbejderkvinderne udgør hovedkraften i de sociale protestbevægelser. Sammen med skolelærere, pædagoger og sygeplejersker udgør arbejderkvinderne rygraden i protesterne rundt om i landet mod nedskæringer, manglende genoprettelse af den offentlige sektor og i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold.
Arbejderkvinderne er hovedkraften, fordi de er en del af den samfundsklasse, der kan skabe den nødvendige forandring.

Det sidste år med Corona-pandemi har vist konsekvenserne af årtiers nedskærings- og privatiseringspolitik. Kapitalistisk pandemihåndtering sætter ikke folkesundheden og beskyttelsen af befolkningen i centrum, men den fortsatte profit og konkurrenceevne hos de store i erhvervslivet. Sammen med banker og finanskapital er samfundets værdier og skattekroner gået til, at de blev sikret og forgyldt, mens de små går konkurs og der ikke er råd til mundbind og test på plejehjem.

Privatiseringsskandaler med manglende test og vacciner er blevet en del af Corona-hverdagen.
Det viser, at den kapitalistiske stat ikke er indrettet og ikke kan opfylde arbejderklassens og den brede befolknings behov eller løse sundhedskriser. Det er en klassestat, der skal sikre den klasse. Med socialismen, hvor arbejderklassen har magten, kan samfundets værdier derimod bruges og samfundet organiseres til at opfylde befolkningens behov.

Kvindekampen er en helt nødvendig del af den fælles klassekamp mod den samme imperialistiske udbytterklasse og deres regeringernes og politikeres samfundsskadelige nedskærings- og reformpolitik. Men kvinder er fortsat i 2021 særligt undertrykt, og tilkæmpede rettigheder som barsel, sikre fødselsforhold og en værdig pension,  er under angreb med den førte udvikling.

Overfor det vokser kvindernes organiserede kamp for krav, frigørelse og frihed i både omfang og styrke både i Danmark og globalt. Kvinder er stærke og endnu stærkere når den kollektive kraft og energi udløses til en revolutionær energi for at blive fri og lige mennesker.

Stigende vold- og hadudtryk mod kvinder sker i et omfang, hvor det må betragtes som et folkesundhedsproblem og må stoppes og løses på samfundsmæssigt plan. Kvinder og mødre skal ikke straffes dobbelt for at sige fra og stop. Klassesamfundets sociale vold, forfølgelse og straf mod de fattigste og de mest udsatte skal stoppes. Fattigdoms-, reform- og kontrol tyranniet skal stoppes. Det samme gælder nedværdigende handlinger og kvindesyn og den reaktionære forherligelse af kapitalismens kvindesyn.

Kvindekampen føres hver dag, året rundt. Kvindekampen handler også om social undertrykkelse, mod racisme og fremmedhad, imperialistisk militarisering, oprustning og krige om international solidaritet og klassekamp.

Som kommunister ved vi: At den endelige frigørelse fra det kapitalistiske samfunds undertrykkelse og udbytning kun kan opnås sammen med hele arbejderklassen gennem revolution og opbyggelsen af et socialistisk samfund. Hvor arbejderklassens kvinder og mænd har magten til at skabe et samfund med reelle lige muligheder for kvinder og mænd. Og arbejde frem mod endelig frigørelse.

Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, 8. marts 2021

Back To Top