Nice-traktaten er død – ratifikationsprocessen må indstilles!

Det irske folks Nej til Nice-traktaten betyder, at traktaten er død. Det irske folk er det eneste i EU-landene, der har kunnet stemme om den – og har forkastet den. Det har sagt Nej til EU’s reelle omdannelse til en forbundsstat. Sagt nej til mere magt til de store lande på de smås bekostning og til tab af suverænitet. Og Nej til militariseringen af EU og udviklingen af en imperialistisk supermagt.

Ifølge EU-traktaterne, EU-lovgivningen og international ret betyder det, at den irske regering ikke kan undertegne Nice-traktaten. Men det betyder også, at ratifikationsprocessen i samtlige andre lande må indstilles. Nej’et er ikke Irlands problem, men EU’s. Det irske folk har benyttet sig af sin demokratiske ret til at sige fra – og alle andre er forpligtede til at anerkende det.

Med uhyrlig arrogance har den svenske statsminister Göran Persson og kommissionsformand Romano Prodi afvist at respektere det irske Nej. De har i stedet meddelt, at der må ‘laves en Danmark’ på Irland. Altså tvinge det irske folk ud i en omafstemning om en ‘Nice 2’, der ikke med et komma adskiller sig fra ‘Nice 1’, som det har forkastet. Forsynet med nogle protokoller og bestemmelser gældende særligt for Irland – som det skete, da Danmark havde forkastet Maastricht-traktaten i 1992.
Med enorm foragt for den demokratiske proces og tilmed Unionens egne bestemmelser har EU’s udenrigsministre på deres møde i Luxembourg tilsluttet sig dette – og meddelt at Nice-traktaten bliver underskrevet af alle som planlagt inden udgangen af 2002!

Den Europæiske Unions formel for demokrati hedder “Stem ja – eller stem om!”. Det er endnu et bevis på dens antifolkelige og antidemokratiske karakter – at det er monopolernes Union og ikke de europæiske folks projekt.

Arbejderpartiet Kommunisterne (APK) opfordrer den danske regering og det danske folketing til at respektere demokratiet og stoppe ratifikationsprocessen – og den stærke danske unionsmodstand til at sikre, at det sker. I modsat fald må der gennemføres en folkeafstemning om Nice-traktaten i Danmark.

Vi opfordrer alle demokrater og unionsmodstandere i og udenfor EU til at lægge pres på deres regeringer og på Unionen for at stoppe ratifikationsprocessen i respekt for det irske folks Nej.

Det irske folk taler ikke bare på egne vegne, men på vegne af alle de europæiske modstandere af Nice. En dansk folkeafstemning, som indtil nu er blevet afvist, vil med al sandsynlighed også resultere i et Nej.

Nej til monopolernes EU!

13. juni 2001

ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE (APK)
www.apk2000.dk

Forsvar Nej’et: Ingen Nice-traktat! Nice betyder mere union!

Tre gange har vi sagt Nej. Alligevel arbejder regeringen og ja partierne for fuld tryk på at trodse Nej afstemningens indhold og bane vej for mere union ved en kommende Nice traktat.

Til decembertopmødet i Nice forberedes beslutningen om indførelse af flertalsafgørelse – væk med veto retten, dvs. accept af indblanding i et enkelt lands skattepolitik og socialpolitik. Mere magt til Tyskland og Frankrig gennem at de får større stemmeandel, mens de små lande får mindre stemmeandel, og gennem at de får lov at køre videre med turbofart med at lave mere Union, for senere at afkræve at resten af EU følger med.

Accept af indblanding i et lands indre anliggender gennem vedtagelse af et unions charter.

For Unionspolitikere er løfter til for at brydes. I dag er alle partier i Folketinget indblandet i EU-tilpasning : SF støtter regeringens Nice-mandat, Enhedslisten støtter regeringens EU-finanslov, Dansk Folkeparti vil støtte en kommende borgerlig EU-regering.

Nej’et ved folkeafstemningen den 28. september var i sit indhold et nej til unionsglidebanen – et Nej til mere union. Et Nej til veto rettens fjernelse og overgang til flertalsafgørelser, et nej til unionsharmonisering, af skatte-, social og indenrigspolitik.

Et Nej til “Europas Forende Stater” med egen stat, regering, mønt og militær, der stadig er på vej selvom de danske arbejdere og et flertal af befolkningen vil stå af.

Alle folkelige kræfter må stå sammen om : At Danmark ikke kan stemme for en ny unionstraktat i Nice for den danske befolkning har sagt nej til mere union.

Fremtidens Danmark : Ude af EU!

Hele unionsudviklingen forsøges gemt bag fraser om sikringen af “fredens projekt” og “østudvidelsen af hensyn til disse landes befolkninger.”

Men for den europæiske arbejderklasse har virkeligheden med EU været en styrkelse af monopolerne på arbejdernes bekostning. Privatisering, tempoopskruning, fjernelse af kollektive rettigheder, afskaffelse af velfærdssamfundet.

Indenfor de næste år bliver der ved med at komme mere Union, mere centralisering. Der er planer om at ændre traktaterne til en rigtig forbundsstats-forfatning inden 5 år. Så bliver Europas forenede Stater en realitet. En stat der undertrykker velfærdsrettigheder og demokrati. En stat med egen hær, skatteopkrævning, EU-nationalisme – der vil prøve at spille en rolle som supermagt overfor resten af verden.

Derfor ser vi nu Unionstilhængerne i Danmark forberede den afgørende folkeafstemning om at smide alle forbehold væk og blive en del af både Euro, Unionshær, Unionsstat.

Skal Danmark sige stop for mere Union er der kun et svar : Vi må ud af EU. Danmark kan ikke bremse Unionsrouletten, men vi kan sige ja til at blive et selvstændigt land igen.

Hvad vinder vi udenfor EU? Retten til velfærd, mulighed for at handle solidarisk og ligeværdigt med folk og lande i østlandene og ulandene. Frihed til at sige nej til en masse tåbelige og ubehagelige EU-regler. mulighed for at kæmpe for arbejderrettigheder. Mulighed for demokrati. Ret til at lave ligeværdige aftaler om handel, kultur, fred med vores nabolande, med de europæiske lande og fattige udviklingslande. Frihed for den endeløse Unionsskrue. National selvstændighed.

Det er slet ikke urealistisk. Og vi vil garanteret med tiden få følgeskab af andre EU-lande.

I oktober viste en Gallup-undersøgelse at 46 % af vælgerne er grundlæggende imod hele EU-medlemskabet. Så mange vil stemme nej hvis der var afstemning om Danmarks tiltrædelse af EU. En afstemning om medlemskab kan vindes!

For alle Nej-sigere må holdningen være klar:

Trodser regeringen afstemingsNEJ´et og underskriver Nice-traktakten må alle nej kræfter være forenede om kræve denne mere unionstraktat til folkeafstemning.

Nej til mere union! Nice traktaten må falde!

Stop for Unionen sikres, først når Danmark er ude af EU.

Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)

24.10.2000

 

For tredje gang har danskerne sagt Nej til euro og ØMU. Et definitivt Nej!

En betydelig sejr

For tredje gang har danskerne sagt Nej til euro og ØMU. Et definitivt Nej!

Det er en betydelig sejr over magthaverne, over en ja-side, der bruger og misbruger statsapparatet til propaganda, kontrollerer hovedparten af medierne og har pengene. Det er en sejr for folket over pengemagten, over monopolerne og storkapitalen. Og det var først og fremmest arbejderklassens sejr. Fordi arbejderne sagde Nej, sagde Danmark Nej.

Ja-sidens skræmmekampagne, trusler og løfter blev fejet til side. De har truet med rentestigninger, arbejdsløshed og højere skatter. De har udstedt ‘garantier’ for folkepensionen og mod forringelser af velfærden. De har lovet en gylden fremtid for Danmark, bare vi opgav kronen og endnu mere suverænitet.

Nej’et har vist den dybe og berettigede mistillid, der er til unionspolitikerne.

Nej’et er ikke bare et ja til at bevare kronen, men et Nej til euro’en og til monopolernes unionsprojekt. Et Nej til afgivelse af mere suverænitet, til mere union. Og et Nej til nye forringelser af tilkæmpede velfærdsgoder.

Derfor skal Nej’et forsvares. Derfor skal ja-siden ikke have held til at luske en omafstemning eller nye traktater igennem. Nej’et er i sit indhold også et Nej til dansk tilslutning til den kommende Nice-traktat. Det er et nej til veto-rettens fjernelse og overgang til flertalsafgørelser. Et nej til unionsharmonisering af skatte-, social- og indenrigspolitik o.s.v.

Det må ikke glemmes, at ‘Europas Forenede Stater’ med egen stat, regering, mønt og militær, stadig er på vej – selvom de danske arbejdere og et flertal i befolkningen vil stå af. Unionspolitikerne vil med alle midler søge at luske Danmark med. Det skal forhindres.

Men Nej’et skal også bruges. Det skal bruges til at styrke kampen for bedre forhold for arbejderne og det store flertal. Til at bremse den direkte og indirekte unionsharmonisering til et lavere niveau på arbejdsmarkedet og det sociale område. Det skal bruges til at styrke dansk suverænitet, som et skridt på vejen til løsrivelse fra Den europæiske Union og bindingerne til den.

Et vigtigt slag er vundet – men den konsekvente unionsmodstands mål er stadig, at Danmark træder ud af EU.

Ja-siden, der stod samlede i en fælles front – regering og ‘opposition’, DA og LO – befinder sig chok. For anden gang har magthaverne tabt en folkeafstemning med et brag. Nu skyder de skylden for nederlaget på hinanden. Det kan hurtigt munde ud i et folketingsvalg for at ‘stabilisere’ situationen. Og på Nej-siden venter både Dansk Folkeparti og Socialistisk ditto på ministerposter i hver deres danske unionsregering. Og samtidig var ja-siden straks ude med snøren: Nu skal der skabes ‘bred enighed om den danske EU-politik’. Jens-Peter Bonde kvitterede med et forslag om at udforme en politik ‘med opbakning fra 80 pct. af befolkningen’. Der lægges op til en ny variant af det nationale kompromis, et ‘strategisk kompromis’.

At forsvare, styrke og bruge Nej’et er ikke så let som det lyder. Det betyder også, at kernen i unionsmodstanden: arbejderklassen Nej, og ligeledes det konsekvente folkelige Nej, der vil have Danmark ud af EU, må blive stærkere.

I den forbindelse er det værd at huske på, at det danske Nej har ikke bare betydning for vort eget land. Det er et solidarisk Nej, som vil styrke arbejderklassens og folkenes kamp overalt i Unionen, og udenfor, mod monopolernes projekt.

ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE APK

28.09.2000