Arbejderpartiet Kommunisternes 1. maj-appel 2001 – En verden på vej mod oprør

En verden på vej mod oprør
Arbejderpartiet Kommunisternes 1. maj-appel 2001

Mere end et årtis tøjlesløs nyliberalisme til fordel for imperialismen, monopolerne og de multinationale koncerner og deres profitter bærer sin bitre frugt:

En tredjedel af verdens befolkning – mere end to milliarder mennesker – ’overlever’ for mindre end 2 dollars om dagen. På den anden side ejer verdens tre rigeste mere end halvdelen af jordens befolkning tilsammen. Den absolutte nød og elendighed i masseskala har aldrig været større eller omfattet flere mennesker end i det 21. århundrede, hvor alle muligheder for en god tilværelse på jorden for alle mennesker ellers er til stede.

Den sorte reaktion hersker. Under præsident Bush har USA forstærket sin kamp for absolut verdensherredømme: Med det såkaldte missilforsvar vil USA kunne ’vinde’ en atomkrig og reelt få genskabt sit atomvåbenmonopol. For at åbne alle grænser for koncernerne har USA skærpet konfrontationskursen mod folkene.

Samtidig bliver den verdensomspændende økonomiske krise, som startede i Østasien i 97, dybere. Den har nu også ramt USA og begynder at gøre sin ødelæggende virkning overalt. De herskende i alle land kun én udvej af krisen: at kaste byrderne over på de arbejdende og søge udvej i oprustning, konfrontation og måske krig. Også EU og Danmark er på vej mod recession.

Arbejderne og verdens folk har kun eet at gøre: at rejse sig mod de herskende og deres politik.
Tag Tyrkiet: Millioner af arbejdende har rejst sig i protest mod den nedskæringsplan, som den Internationale Valutafond har påtvunget dem. I fængslerne er politiske fanger i dødsstrejke. Kurderne undertrykkes – det kurdiske spørgsmål løses ikke. Tyrkiet er i dyb krise, der kan føre til masseopstande. Eller tag Ecuador: To gange indenfor et år har det ecuadorianske folk rejst sig mod regeringen og dollariseringen, der forarmer befolkningen. Det amerikanske frihandelsområde FTAA – en pendant til EU’s ’indre marked’ – vil øge USA’s udplyndring af resten af kontinentet, som er i oprør. Eller tag Palæstina, hvor den folkelige revolte intifadaen er blusset op igen i protest mod Israels brutale militære undertrykkelse, som bakkes op af USA.
Verden er på vej til oprør mod monopolernes diktat og reelle diktatur. Revolutionerne er undervejs. De store anti-globaliseringsdemonstrationer fra Seattle over Nice til Quebec er blot røgen fra en vulkan, der er ved at komme i udbrud.

I Danmark står vi over for en afgørende kamp om landets fremtid. Som en del af Den europæiske Union, forbundsstaten med egen forfatning fra 2004, eller som et selvstændigt og uafhængigt land uden for Unionen. Som en del af en europæisk supermagt, der i konkurrence med USA driver den imperialistiske globalisering fremad på arbejdernes og folkenes bekostning – eller udenfor dette projekt kun til gavn for monopolerne. Og arbejderne og den brede befolkning står midt i kampen forsvare tilkæmpede rettigheder, som EU og monopolerne har sat under pres.
Derfor rejser vi 1. maj 2001 følgende krav:

6 timers arbejdsdag – 30 timers arbejdsuge
Væk med den fleksible arbejdstid – Frem mod 30-timersugen med fuld
løn- og personalekompensation
Reelle jobs til alle – Afskaf tvangsaktivering
Reel ligeløn NU

Nej til Union og Unionsforfatning – Danmark ud af EU
Nej til racisme og fremmedhad – Forbud mod nazi
Nej til USA’s stjernekrig – Hænderne væk fra Grønland
Solidaritet med Palæstina – Styrk den internationale solidaritet

Socialismen er fremtiden

Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)

KP9, 2001
1. maj-særnummer
.

Gør 1. maj til en kampdag

Arbejdere i alle lande, forén jer!

Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer appellerer til alle verdens arbejdere og folk om at gøre denne 1. maj til en kampdag. Vi må mobilisere og forstærke niveauet i vor kamp mod undertrykkelse og kapitalistisk udbytning.

Imperialismen befinder sig i en dyb krise – uanset alle forsøg på at få os til at tro det modsatte. Folkene må rette slag mod deres “egne” reaktionære og mod de opportunister af alle afskygninger, som støtter dem. Reaktionen vælter alle denne krises byrder og alle dens konsekvenser over på arbejdernes skuldre – det er dem, der kommer til at betale for alle konsekvenserne af dens plyndrings-, aggressions- og krigspolitik.

Vi står over for mange problemer – arbejdsløshed, sultelønninger, diskrimination af kvinder, ungdomsfjendskhed, reaktionære og klassebestemte uddannelser o.s.v – og oven i alt dette borgerskabets og kapitalismens brutale dominans og undertrykkelse.

Det er alt det, vi kommunister kæmper imod, og derfor er vi hovedangrebsmålet for reaktionen. Vi er blevet hårdt ramt, vi har lidt store tilbageslag og tab. Men kommunismens ånd og idealer er fortsat stærk og levende.

Over for reaktionens dystre udsigter, pessimismen og opgivenheden må vi rejse fremskridtets fane, for folkenes befrielse, for revolutionen. Fremtiden tilhører os, men vi må erobre den. Vore kampfaner er samtidig håbets faner.

Vore fjender søger at splitte folket, at sætte os op mod hinanden. De fremelsker racisme og nationale overlegenhedsfølelser. Også det må vi beslutsomt bekæmpe. Hverken hudfarve, sprogforskelle eller kulturelle forskelle kan retfærdiggøre konfrontationer mellem folk. Tværtimod må klasseenheden mod vore undertrykkere og solidariteten mellem arbejderne og folkene altid være til steder i vore kampe. Mere end nogensinde må parolen Arbejdere i alle lande, forén jer! rejses.

Denne 1. maj hilser Den Internationale Konference de folkelige bevægelser og kampe, som føres i Ecuador, Burkina Faso, i Colombia, Venezuela, Bolivia, Indonesien, Sydkorea og mange andre lande.

Verden over vokser og udvikler folkenes kamp mod kapitalens herredømme sig på trods af reaktionen og opportunisternes og de reformistiske fagbureaukraters forræderi.

Vi udtrykker vor solidaritet med de folk, der lider under imperialismens barbari, som det er tilfældet med Irak, Cuba og Jugoslavien, indbefattet folket i Kosova.

Vor tid er ikke “historiens afslutning” eller “ideologiernes død”, som reaktionen påstår.

Tværtimod lever vi stadig i den epoke, Lenin definerede som den døende imperialismes og de frembrydende revolutioners epoke.

Derfor holder vi på denne 1. maj – arbejdernes internatiale kampdag – arbejderklassens og de nationale frigørelseskampes fane højt. Vi appellerer til folkene om at mobilisere til kamp, øge dristigheden af deres kampe og vove at gå i konfrontation med den hjemlige og internationale reaktion. Arbejderne og folkene har – i dag som går – intet andet end vore lænker at miste – og vi har meget at vinde.
Længe leve den internationale solidaritet!
Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer:
Tysklands Kommunistiske Parti (KPD)

Benins Kommunistiske Parti (PCB)

Chiles Kommunistiske Parti/Proletarisk aktion (PC/AP)

Colombias Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister

Arbejderpartiet Kommunisterne (APK), Danmark

Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti (PCMLE)

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)

Den Kommunistiske Organisation Oktober, Spanien

Irans Arbejdets Parti (Toufan)

Organisationen for Gendannelsen af Grækenlands Kommunistiske Parti

Organisationen til gendannelse af arbejderklassens kommunistiske parti i Italien

Mexicos Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister

ML-gruppen Revolution, Norge

Tyrkiets Revolutionære Kommunistiske Parti (TDKP)

Røde Fane (BR), Venezuela

Øvre Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV)

KP9, 2000