SRSF-regeringen forpligter Danmark til euro-redningsaktion og vil indgå i ny unionstraktat. APK fordømmer dens udemokratiske frenfærd og forlanger folkeafstemning om alle skridt, der betyder dansk deltagelse i mere union
I 2000 sagde danskerne for tredje gang Nej til euro’en. Første gang var i 1992, det blev bekræftet ved omafstemningen i 93.
Ved afstemningerne har danskerne ikke bare sagt nej til euro’en, som er en fejlkonstruktion fra starten, men de har også sagt nej til den politiske union, som er en uundgåelig ledsager en fælles valuta.
På trods af mere end 20 års forsøg fra unionspolitikernes side på at lokke danskerne ind i Euroland, er det ikke lykkedes. Der er et stærkt flertal imod, og det er yderligere blevet forstærket under euro-krisen.
Den socialdemokratiske statsminister handler (som den øvrige EU-top) uden den fjerneste respekt for folkelige og demokratiske afgørelser. Uden den fjerneste folkelige debat og uden så meget som en parlamentarisk debat er Helle Thorning-Scmidt draget til topmøde i Bruxelles, hvor hun har forpligtet Danmark til at kaste 80 milliarder kr. ind i euro-eventyret og forsøget på at redde euro’en og euroland.
Dette forsøg, som anføres af Angela Merkel, unionens ukronede dronning, og hendes freanske makker Nicolas Sarkozy indbefatter samtidig enplan om at gennemføre hurtige ændringer af den EU-traktat, danskerne har et markant forbehold over for og til stadighed har afvist ved folkeafstemningerne.
Planen går ud på en reelt fælles finanspolitik for eurolandene og de lande, som har knyttet sig til euro’en. Den består blandt andet i gennemførelse af straffesanktioner mod medlemslande (eller lande udenfor, der indgår), som ikke følger EU’s budgetdisciplin.
APKs talsmand Troels Riis Larsen siger:
- Den tysk-franske ’redningsplan’ betyder et kæmpeskridt i opbygningen af den politiske union, af EU’s Forenede Stater, der foruden sin præsident og udenrigsminister også skal have sin finans-, skatte og økonomiminister. Og det betyder en afgørende suverænitetsafgivelse for de lande, der tilslutter sig traktaten/betingelserne.
- Danmark skal under ingen omstændigheder være med i eller bidrage til dette projekt, som danskerne forkaster, hver gang de få mulighed for det. Alle forpligtelser må sendes til folkeafstemning, udtaler Troels Riis Larsen.
Den eneste tværpolitiske modstanderorganisation Folkebevægelsen mod EU har kraftigt før topmødet advaret Helle Thorning Schmidt mod at give EU mere magt. Det blæser hun på, og er parat til at sælge ud af grundlæggende danske nationale interesser og spytte en formue i forsøget på at redde en håbløs euro. Det vil sige kaster gode penge efter dårlige: Prisen kommer danskerne til at betale i form af nedskæringer, afgiftsstigninger o.s.v.
Thorning handler bevidst imod et folkeligt mandat med tydelig foragt for de demokratiske spilleregler. Hun har muligvis fået tilsagn om støtte fra de øvrige danske unionspartier, som har tabt de tidligere folkeafstemninger om euro’en. Det er ren magtarrogance, om ikke værre. Juridisk er det mere end tvivlsomt.
Thorning-Schmidt skal det næste halve år være ’formand’ for EU. Det er tydeligt at hun har tilbudt sin tjeneste til Merkoy, ligesom hendes forgænger tilbød den til George W. Bush. Fogh blev belønnet med posten som NATO-generalsekretær, og hvis Thorning klarer judasjobbet godt, venter der også hende en international karriere.
Rapporter fra EU-topmødets første session den 8. december går ud på, at det er opgivet at formulere en traktat for alle 27 EU-lande. Den bitiske premierminister David Cameron sagde defenitivt nej til traktatændringer - i modsætning til Helle Thorning Schmidt.
EU er splittet og ser ud til at brække over. Der skal nu laves en særlig traktat efter Merkozys diktat for de 17 . eurolande. Der vil være en tilslutningsmulighed for andre EU-lande. Flere af disse, Danmark indbefattet, er med omkring denne ny traktat..
- Vi skaber en finanspolitisk union, siger Angela Merkel, som erklærer sig 'meget tilfreds' med resultatet.
Thorning er mere end villig til at indgå i Merkels 'finanspolitiske union'. Hun vil nærstudere traktaten 'nærmest paragraf for paragraf for at se, om det er noget Danmark kan være med i', siger hun - og derpå lægge det frem for folketinget.
Dette udemokratiske udsalg af suverænitet og danske økonomiske interessere skal bremses! Der må arbejdes for at i al fald den danske tilslutning til projektet forkastes ved en folkeafstemning.
I den sammenhæng har støttepartiet Enhedslisten en særlig forpligtelse til at sige fra overfor regeringens antidemokratiske fremfærd og katastrofale politik. Liste Ø sidder tilmed i skikkelse af Søren Søndergaard på Folkebevægelsen mod EU’s enlige mandat i EU-parlamentet.
Troels Riis Larsen:
-
Hvordan Enhedslisten overhovedet kan støtte en regering, som fortsætter VK’s krigspolitik og vil binde Danmark til en stadig mere udemokratisk politisk og økonomisk union i EU, er svært at forstå. Men forpligtelsen til at sige fra og sætte alvor bag kravet om en folkeafstemning for at bremse Thornings unions- og euro-fejlkurs er ikke til at tage fejl af.
Se også
Skræmmekampagne: Euro eller kaos
Kommunistisk Politik 24, 2011
Unionspolitikerne må stoppes!
Kommunistisk Politik 23, 2011
Nei til EU Norge: Solidaritet med dem som ofres på euroens alter
Netavisen 9. deember 2011