Solidaritet og fælles fremtid – En progressiv asyl-, flygtninge-, indvandrer- og integrationspolitik

Af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
Forord til anden udgave

Udviklingen er gået hurtigt,  siden APK udgav sit program for en progressiv flygtninge-indvandrer-politik i april 2015.

I løbet af nogle septemberdage voksede en massebevægelse af civil ulydighed, humanitær indsats og protest mod EU’s og Danmarks reaktionære og menneskefjendske flygtninge- og krigspolitik frem over hele landet. Solidariteten blev konkret. Den forenede handlinger og mennesker på tværs af  generationer, etnisk baggrund, religiøse og politiske skel og blokke.

Det blev en levende folkelig integration af alt dette, skabt af respekt og et dybfølt ønske om menneskelig værdighed. Den blev organiseret nedefra og uden om det ”politiske establishment” og er blevet en kollektive erfaring for en ny generation.

Den 12. september gik mere end halvtreds tusinde mennesker i flere danske byer på gaden for at vise deres solidaritet og protestere Det samme skete i 74 andre byer rundt om i Europa i en fælles international aktionsdag.

Regeringen og politiet havde få dage forinden forsøgt at stoppe den lille brøkdel af flygtningestrømmen, der var nået op gennem Europa til den danske grænse og forhindre dem i at forsætte til Sverige og Norden. Flygtninge-  børn og voksne –  begyndte en vandring på motorveje op gennem landet for at nå deres mål.

I hundredvis af danskere trodsede myndighederne og hjalp flygtningene på rejsen gennem Danmark og videre til Sverige. På trods af at de i officielle medier blev hængt ud som ”kriminelle” og ”menneskesmuglere”. Tusinder var med at hjælpe flygtningene konkret med vand og mad, tøj og byde dem velkommen.

V-regeringen  nægter, at Danmark skal tage imod flere flygtninge. Integrationsminister Inger Støjberg kalder det for en succes for regeringens fremmedfjendske politik og  dens annoncekampagne i Libanon, fordi flygtningene vil videre, væk fra Danmark.

Reaktionære politikere er tavse om konsekvenserne af krigspolitikken. De overdriver til gengæld flygtningeproblemet i et EU, der barrikaderer sine grænser og sætter militær ind. De forsøger at bilde folk ind, at ’flygtningestrømmen’ kun kan løses med mere EU og tættere forseglede grænser og mere politi.

Hverken mere EU eller flere spærrebomme løser de problemer, som Vestens og EU’s politik for krige og udplyndring har skabt. Ikke mindst i Mellemøsten og Afrika. Virkelige løsninger må rette sig mod årsagerne til flygtningestrømmene – og sikre at krigene stoppes og landene genopbygges. Det vil sige bekæmpe imperialismen.

Disse udviklinger og den nye massebevægelse, der siger Velkommen til flygtninge, kommer oven på en sommer, hvor flygtningestrømme blev til stadig større menneskelige katastrofer langs EU’s ydre grænser og indre grænser. Hvor EU’s flygtningepolitik brød sammen. De kom oven på forårets folketingsvalg,  hvor partierne kørte et ræs mod bunden i fremmedfjendske udgydelser.

Den  ny V(DF)-re regerings første handling var et straks- indgreb, der skulle holde asylansøgere og flygtninge ude af landet. Integrations- ydelsen blev halveret sammen med en række andre stramninger, der med integrationsministerens ord skulle ”få udlændingeområdet under kontrol igen”.

Den store bevægelse, vi har set springe frem, peger på en helt anden vej. APK’s platform for en progressiv flygtninge-indvandrerpolitik er et bud på og bidrag til  denne vej. Der er lavet nogle enkelte tilføjelser til teksten til denne udgave i forhold til de nye udviklinger.

13.09.2015

Flygtninge- og asylpolitik

Flygtningene hjælpes bedst i deres egne lande og i nærområderne – men det forudsætter at krigene ophører og stop for ødelæggelserne. Fred, genopbygning, arbejde og udvikling vil stoppe millionstrømmene og gøre ende på de menneskelige tragedier.

EU’s ydre grænser er spækket med pigtråd, mure, miner og overvågning. Middelhavet er forvandlet til verdens farligste grænseovergang, til en massegrav for asylansøgere og krigsflygtninge. EU bruger milliarder af euro på at militarisere Fort Europa, grænsekontrollen Frontex og det særlige middelhavsprogram Triton, mod hvad de kalder ’illegale immigranter’, med krigsskibe, fly og militær. I Ungarn står soldater langs EU’s grænse.

Fremmedfrygt og racisme skal få os til at tro, at flygtninge og indvandrere fra de fattige, krigshærgede og ikke mindst muslimske lande udgør en trussel mod samfundet. Danske politikere er langt fremme og i front med en menneskefjendsk asyl- og flygtningepolitik.

FN anslår, at der er omkring 50 millioner flygtninge fra krige, forfølgelse og etniske udrensninger i verden. 95 % af alle verdens flygtninge lever i den fattigste del af verden.

Den danske stat yder sit store bidrag til nye krigszoner og til at skabe nye flygtningestrømme med sin permanente deltagelse i USA-imperialismens, EU’s og NATOs terrorkrige. Krigene, ødelæggelserne og udplyndringerne af landes ressourcer driver millioner på flugt fra deres hjem, i internt eksil eller til nabolande. Store befolkningsgrupper har ikke mad og vand til at overleve. En lille procentdel af flygtningestrømmen søger videre mod EU.

Kapitalismen med de multinationale monopolkoncerners og globale finansoligarkers kontrol og rovdrift forhindrer landenes selvstændige opbygning og økonomiske udvikling. Krigenes ødelæggelser sætter dem årtier tilbage. Det er nogle af de virkelige årsager til, at mennesker flygter og søger til andre lande. ’Velfærdsturisme’ er et kynisk begreb, som politikere, der rejser på 1. klasse på skatteborgernes penge, har opfundet.

Danmark har længe været et af de lande i Europa, der tog færrest flygtninge – og er det fortsat, når man tager landets ressourcer i betragtning. På trods af en voksende flygtningekrise ønsker regeringen at holde flygtninge og asylansøgere ude og gøre deres ophold her så vanskeligt som muligt.

Flygtninge- og indvandrer-kortet trækkes af de kapitalistiske partier og reaktionære kræfter for at splitte den voksende modstand mod den massive nedskæringspolitik, forringelser på arbejdsmarkedet og mod krigspolitikken og den nyliberale EU-politik. Det trækkes for at gennemtvinge lavere lønninger, skære i dagpenge, pensioner og andre ydelser og få nye asociale ’reformer’ igennem.

Men mange demokratisk indstillede mennesker vender sig i stigende grad mod den asociale og inhumane danske flygtninge- og indvandrerpolitik.

For at stoppe og ændre den nuværende asociale politik er det afgørende at udvikle solidaritet og enhed i arbejderklassen og befolkningen på tværs af etnisk baggrund, nationalitet, køn, alder, hudfarve og religion. Alle skal have samme muligheder, og vi har brug for alle i en fælles kamp for et bedre Danmark og en bedre verden at leve i.

 


ANNONCE PÅ ARABISK

Regeringens integrationsminister Inger Støjberg indsatte følgende annonce
i libanesiske medier 7. september 2015

”De danske udlændingemyndigheder oplyser om ændringer i vilkår for ophold i Danmark, som den nye danske regering gennemfører. Danmark har besluttet at stramme reglerne for flygtninge på en række områder.

Det danske parlament har netop vedtaget:

  • At beskære de sociale ydelser markant. De sociale ydelser til nyankomne flygtninge nedsættes med op til 50 procent.

Regeringen vil fastholde og sikre

At udlændinge, som opnår midlertidig beskyttelse, ikke har adgang til at få deres familie til Danmark i det første år.

 

  • At udlændinge tidligst kan få permanent ophold efter 5 år og risikerer indtil da at miste deres ret til ophold.
  • At der stilles sprogkrav om evne til at tale og forstå dansk for at kunne opnå permanent ophold i Danmark.
  • At der efter en særlig hurtig procedure gives afslag, når en asylansøgning betragtes som åbenbart grundløs.
  • At alle afviste asylansøgere skal sendes hurtigt ud af Danmark.
  • At der er et særligt udrejse center for afviste asylansøgere med henblik på at sikre, at asylansøgere, der får afslag på asyl i Danmark, så hurtigt som muligt sendes ud af landet. ”

Hentet fra Integrationsministeriets hjemmeside.

Retssikkerhed for asylansøgere

Danmark er blevet kendt som et land med gentagne alvorlige brud på menneskerettighederne og konventionen om børns rettigheder, når det gælder behandlingen af asylansøgere og flygtninge. En række kyniske udvisningssager har yderligere bekræftet dette.

Tamilskandalen er ikke bare fortid. Den nylige Eritrea-rapport var samme slags politisk bestilt bedrag. Det er desværre ikke enkeltsager. Der er tale en kontinuerlig praksis under skiftende blå og røde regeringer, med systematiske og kyniske lovbrud med menneskelige katastrofer og lidelser til følge.

Der er tale om magtmisbrug, sagsbehandling med ukorrekte og mangelfulde oplysninger og med tilbageholdelse af oplysninger fra embedsmænd i ministerier og styrelser. Retssikkerhed er erstattet af skønsmæssige administrative afgørelser over menneskers liv og skæbne på et sprog, de ikke forstår. Frem for ved klare love reguleres hele området af cirkulærer og ministrenes signaler om, hvor stramt disse skal fortolkes.

Afgørelser skal kunne afprøves ved civile domstole. Ansvarlige politikere og embedsfolk skal kunne stilles til ansvar for overtrædelse af love og menneskeretskonventioner og konventioner om børns rettigheder.

Den såkaldte mørklægningslov – dvs. den nye offentlighedslov fra 2014 – stiller politikere og embedsmænd uden for demokratisk og offentlig kontrol. Den gør det endnu sværere for befolkningen at få aktindsigt i, hvordan mennesker behandles i dette land.

Offentlighedsloven skal afskaffes.

Lige rettigheder for rige og fattige ved familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab.

Afskaf reglerne om, at man ikke må have modtaget sociale ydelser såsom kontanthjælp de sidste tre år inden ansøgningen, og at man skal kunne stille kontant økonomisk sikkerhed.

Afskaf 24-års-reglen og tilknytningskravet. Alle skal have ret til selv at vælge, hvem de vil giftes med, uanset alder og etnisk herkomst.

Tilknytningskravet bruges som diskrimineringselastik mod især mennesker fra de fattige lande.

 

Levevilkår for flygtninge- og asylansøgere


V(DF)-regeringens halvering af integrationsydelsen med dens straks-indgreb fra 1. september 2015 skal ophæves. Den gælder for nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i landet i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.

Det betyder stor fattigdom og meget ulige vilkår for integration i det danske samfund for dem der skal leve af denne ydelse.

Dette indgreb må ophæves, integrationsydelsen skal fordobles og de opstillede sprogkrav afskaffes.
Regeringens planlagte nedskæringer på retten til sociale ydelser må afvises.

Asylansøgerne og afviste tilbringer ofte mange år af deres liv her i uvished og i en venteposion, fordi de hverken får opholdstilladelse eller kan sendes tilbage til krig og forfølgelse.

De skal ikke tvinges til at isoleres og stuves sammen i lejre.  De skal kunne flytte ud i det almindelige samfund og blive en del af dette. Det skal være muligt at bo hos de mange danske værtsfamilier, der tilbyder at åbne døren til deres hjem op for dem.

Asylansøgere skal have ret og mulighed for at arbejde og uddanne sig til at få et arbejde. Alle skal have ret til at få mulighed for at kunne klare sig selv og bruge sine ressourcer og evner.

De skal ikke bruges som billig arbejdskraft til erstatning for overenskomstmæssige regulære jobs. Ingen bør kunne tvinges ud i nyttejob, uanset dansk eller anden etnisk herkomst.

Asylansøgernes og flygtningenes ydelser skal ikke skæres længere ned og tilbage til starthjælpen.

Staten og kommunerne skal sikre flygtningenes og asylansøgernes ret og mulighed for relevant og kvalificeret danskundervisning, så de hurtigst muligt kan lære sproget. Det skal ikke udliciteres til private firmaer som skjult besparelse og forretning.

Flygtninge og asylansøgere er ofte traumatiserede af krigsoplevelser, forfølgelser, tortur og indespærring i lejrer. De skal sikres den nødvendige hjælp og behandling i forbindelse med dette.

Børn og unge


De mindste børn skal have mulighed for at gå i daginstitutioner uden for asylcentrene.

Alle børn – af både asylansøgere, afviste og flygtninge – skal have ret til at gå i dansk folkeskole med den nødvendig sproglige og anden støtte. Folkeskolen skal sikres ressourcer til at klare dette. Børn og unge skal ikke isoleres fra det danske samfund.

Børn og unge, der er født og opvokset i Danmark, skal automatisk tildeles dansk statsborgerskab ved 18 år, hvis de ønskes det.

Humanitært ophold må ikke kunne fratages børn, der er vokset op her.

Uledsagede afviste børn skal ikke yderligere straffes med midlertidig opholdstilladelse, der udløber når de fylder 18 år, hvorefter de udvises. De skal have permanent opholdstilladelse. Der skal ske en særlig hurtig sagsbehandling for de statsløse børn og unge.

De ulovlige udvisninger og deportationer skal stoppes. FN’s børnekonventioner skal overholdes.


Kvoteflygtninge og særlige krigsflygtninge


Staten udvælger hvert år 500 fra flygtningelejre i verden til ophold her i landet. Der sker ikke efter behov for hjælp og beskyttelse, men ifølge et krav om ’integrationspotentiale’. Kvoteflygtninges nytteværdi beregnes på bedste imperialistiske koloniherrevis.

Kravet om integrationspotentiale bør afskaffes.

I disse år kommer de fleste flygtninge fra Syrien, Eritrea, Irak og Afghanistan og som statsløse. Mange krigsflygtninge får ét års midlertidig beskyttelses-status i stedet for asyl. Især uledsagede børn rammes af, at de ikke kan søge familiesammenføring på midlertidig status.

Nej til Fort Europa


Titusinder er druknet i Middelhavet fra overfyldte kæntrende både eller dræbt på anden vis i forsøget på at finde asyl og sikkerhed i EU.

EU møder dem med brutal magt for at forhindre dem i at komme ind bag Fort Europa. De kostbare grænseoperationer tager sigte på at stoppe dem, ikke at hjælpe mennesker i nød.

Nej til Fort Europa.

Væk med Frontex og Triton. Hjælp asylsøgere i nød!


Intet menneske er illegalt

Men EU er ikke en frelsende havn, hvis det lykkes at komme ind, med eller uden papirer. Og stadig flere tvinges til at forsøge at overleve uden officielle papirer. I Ungarn sættes hæren ind bag pigtrådshegn langs hele EU’s grænse under påskud af ”at beskytte EU’s kristne værdier mod den muslimske trussel.

De kaldes illegale – men intet menneske er illegalt. Alle har ret til en tilværelse.

12 millioner papirløse immigranter og flygtninge bor og arbejder i EU. De misbruges som bunden af arbejdsarbejdsmarkedet og er totalt retsløse.

EU’s hjemsendelsesdirektiv kriminaliserer de papirløse, der kan anholdes, fængsles og deporteres.

Stop kriminalisering, fængsling og deportation af papirløse – nej til EU’s hjemsendelsesdirektiv.

Forsvar asylansøgernes, flygtningenes og immigranternes rettigheder.

 

En selvstændig dansk og solidarisk asylpolitik

Flygtningene hjælpes bedst i deres egne lande og i nærområderne – men det forudsættes af krigenes ophør og stop for ødelæggelserne. Fred, genopbygning, arbejde og udvikling vil stoppe millionstrømmene og gøre ende på de menneskelige tragedier.

Danmark er som aktiv deltager og medvirkende i bombardementerne sammen med de øvrige allierede i krigskoalitionerne direkte medansvarlig for de ulovlige krige, der strider mod international lov.

Det er krigsforbrydelser, og Danmark og de øvrige må betale krigsskadeserstatninger til genopbygning og kompensation.

I forhold til de akutte flygtningestrømme bør Danmark påtage sig sit humanitære ansvar. Medlemskab af EU er ikke en forudsætning for dette. Udtræden af EU er derimod en forudsætning for en selvstændig dansk og solidarisk asylpolitik.

Bevar retsundtagelsen!

Danmark ud af EU!

 

Indvandrer- og integrationspolitik

Den danske arbejderklasse i dag består ikke kun af ’etniske danskere’, men af folk fra forskellige nationaliteter, etniske baggrunde, sprog, faglig organisering og traditioner. Der er indvandrere, kontraktansatte og midlertidig arbejdskraft under danske og EU-firmaer, og der er østarbejdere, au pair-piger og arbejdere uden papirer og rettigheder.

I de over 150 år, kapitalismen har eksisteret i Danmark, har den aldrig kunnet løse arbejdsløsheden og sikre arbejde til alle. Det er ikke indvandrere og flygtninge, der stjæler arbejde fra os. Arbejdsgiverne har altid spekuleret i at hente billig arbejdskraft ind for at trykke lønnen. Staten har tilmed sat det i system med tvangsarbejde for offentlige ydelser.

På den anden side giver indvandringen et internationalt udsyn og bringer nye erfaringer og inspiration med sig.

Den fælles solidaritet og enhed i kamp for arbejderklassens rettigheder og vilkår må sikres både på arbejdspladserne og i den faglige organisering.

Enheden må bygges op nedefra mellem arbejdende, arbejdsløse og udstødte – på tværs af nationalitet og etnisk baggrund. Problemer som løndumping, arbejdstid og overenskomst må løses i fællesskab.

Retten til arbejde


De fleste mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, der bor og arbejder her i landet, er hentet hertil som importeret arbejdskraft eller er efterkommere af dem, hvad enten det var som tyrkiske fremmedarbejdere i 1970’erne eller dagens østarbejdere. Arbejdere har altid måttet flytte hen, hvor arbejdet er.

Det er indlysende, at det at kunne arbejde og forsørge sig selv er den bedste forudsætning for en ligeværdig integration i samfundet og arbejderklassen. Langt de fleste indvandrere forsørger sig selv og deres familie.

Flere hundrede tusinde ufaglærte jobs og godt en tredjedel af jobbene i industrien er forsvundet siden år 2000. De er nedlagt eller flyttet til udlandet. Det har betydet massearbejdsløshed, og at store dele af befolkningen uanset baggrund er blevet udstødt af arbejdsmarkedet. I samme periode er kravene og uddannelsesniveauet på arbejdsmarkedet steget væsentligt.

EU’s fælles arbejdsmarked trykker arbejderrettighederne og den faglige organisering i bund. Det har haft store konsekvenser. Med det indre marked kan arbejdsgiverne hente endnu billigere arbejdskraft herop som midlertidige kontraktarbejdere, f.eks. på store anlægsarbejder som metroen i København. De får hverken overenskomstmæssig løn eller pension, ingen sikring af arbejdstider, og de stuves sammen i barakker og lagerbygninger. Og så kan de smides lovligt hjem igen, når de er brugt. De bruges nu til at erstatte faglært og specialiseret arbejdskraft.

Den stigende polarisering og skæve klassedeling i befolkningen er slået tydeligt igennem blandt indvandrere, der udsættes for særlig diskrimination.
Dette er en væsentlig årsag til, at en endnu større del af indvandrerne er havnet i arbejdsløshed og blandt de udstødte end i resten af befolkningen.

Diskriminerende socialpolitik


Ikke mindst indvandrerne er kommet i klemme i den nyliberalistiske socialpolitik og de mange EU-dikterede reformer. Krav, pligt, kontrol og skønsmæssige afgørelser erstatter tidligere sociale rettigheder.

Offentlige socialpolitiske tiltag til f.eks. at sikre relevant uddannelse og sprogundervisning er erstattet af private eller fondsfinansierede puljeprojekter med kort levetid.

En særlig pariagruppe, der lægges for had i dagens samfund, er de udstødte, der må leve af offentlige ydelser. Det gælder ikke mindst gruppen af indvandrerkvinder fra såkaldt ikke-vestlige lande.

Mange udstødte familier har i årevis været efterladt i udsigtsløse aktiveringsprojekter og ikke-fungerende uddannelsestilbud. Nu skal de som en særlig del af Underdanmark bruges som buffer i udbredelsen af såkaldte nyttejobs, hvor man arbejder gratis uden løn. De skal erstatte den del af arbejdskraften, der har mindst uddannelse. 25.000 indvandrere på kontanthjælp skal i nyttejob inden 2017 eller miste kontanthjælpen. Det er skattefinansieret løndumping.

Fælles kamp mod krise- og nedskæringspolitikken, for forsvar af arbejder- og sociale rettigheder.

Sanktioner og nul-tolerance-politik over for private og offentlige arbejdsgivere, der diskriminerer indvandrere i løn og ansættelse.

Sociale rettigheder til alle, og relevante socialpolitiske tilbud til dem, der har brug for støtte.


Stigmatiserende boligpolitik


Konsekvensen af de skiftende regeringers boligpolitik har været en stor koncentration af indvandrere i sociale ghettoer omkring de største byer i landet. Privatiseringen og udsalget af almennyttige lejeboliger til private ejerlejligheder i byerne har skab en akut og stadig voksende boligmangel for alle uden store indkomster.

Tusindvis af mennesker uden mange økonomiske og sociale ressourcer er stuvet sammen i sådanne ghettoer og må selv skabe fællesskaber, integration og tryghed. Nedskæringer på daginstitutionerne, folkeskolerne og børn og unges fritidstilbud har sammen med manglende arbejde og uddannelse ført til en stigende disintegration og rodløshed blandt unge, uanset etnicitet, i sådanne boligområder. Ghettoiseringen skaber utryghed blandt beboerne. Politiets og myndighedernes svar har stort set været mere magt og vold og har optrappet konfliktniveauet.

Stop etablering af sociale boligghettoer. Løsningen på ghettoiseringen er ikke at smide familier og utilpassede unge ud, men at forandre boligområderne efter menneskenes behov.

Billige almennyttige boliger! Sikring af tilstrækkelige og gode børneinstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud til børn og unge


Unge indvandrere og efterkommere under massivt pres


Det nyliberalistiske konkurrencesamfunds pres på børn og unge i dag er enormt på alle områder og i alle aspekter af deres liv. En voksende gruppe unge er skubbet helt ud af arbejde og uddannelse.

Unge med anden etnisk baggrund udsættes for yderligere tryk. De mødes af kravet om hurtigst muligt at tage den højeste uddannelse og oplever alligevel at blive behandlet som ’en dum perker’. De stilles over for krav om at skulle tilpasse sig to kulturer og føler sig splittet mellem deres forskellige krav og traditioner.

Fælles er det oplevelsen af diskrimination, af at blive mødt med fordomme og ikke som et selvstændigt menneske. Altid at skulle forsvare sig og mærke omgivelsernes mistro og mangel på respekt.

Stop for radikaliseringen af hadpolitikken – Stop fascismen


Da indvandrerne begyndte at få de samme arbejdsmæssige og sociale rettigheder som resten af arbejderklassen, og især efter 2008, da krisepolitikken for alvor satte ind, blev fremmedhetzen for alvor en flertalsstrømning i dansk parlamentarisk politik. Racismen fik fripas.

Med Danmarks deltagelse i terrorkrigene blev arabere og muslimer udpeget som en særlig gruppe syndebukke.

Nyliberalismens kynisk imperialistiske menneskesyn spiller på frygt og racisme. Når den blandes op med feudal religiøs fanatisme, får man en giftig og farlig cocktail. Både reaktionære kræfter i det danske samfund og reaktionære kræfter i visse indvandrergrupper har interesse i at puste til gensidige fordomme og opflamning af had for at sikre deres egen politisk-økonomiske respektive religiøse magt.

Slogans om ’nazi-islamisme’ og lignende skal både lægge en gruppe for had og skjule, at højrekræfterne i hele Europa og herhjemme lader nazistiske og fascistiske grupper sprede deres propaganda stadig bredere ud og planlægge terrorhandlinger som Breiviks i Norge.

Der føres en ideologisk kamp ikke mindst om de unge mænd og drenge, der er udstødte og ikke kan se en fremtid. De udsættes for stadig strengere udstødning, krav, magtanvendelse og kontrol fra staten og myndighederne og en massiv globaliseret propaganda mod Vesten, Danmark indbefattet, fra fundamentalistiske islamister.

Den grundlæggende indsats for at løse dette problem er at sikre arbejde, uddannelse og boliger, så unge uanset deres baggrund kan skabe sig en tryg fremtid.

Integration i det danske samfund må ske på et demokratisk, solidarisk og verdsligt grundlag.

Alle skal – uanset etnisk baggrund, race, køn og alder – sikres de samme grundlæggende rettigheder og muligheder for at kunne arbejde, uddanne sig, bo og være en ligeværdig del af det danske samfund.

Forbud mod nazistiske, fascistiske og racistiske organisationer, udtalelser og propaganda! Fasthold racismeparagraffen!

Stop for institutionel diskriminering og racisme!


Den klassedelte danskhed


Magthaverne ynder at tale om den store fælles nationale danskhed, hvor kristendom og kongehus udgør vores fælles kultur- og værdigrundlag. Det er nationalisme og ikke danskhed.

Danmark består af forskellige mennesker og klasser.

Der findes en dyb folkelig, demokratisk ikke-religiøst funderet kultur med rige rødder og traditioner her i landet, hvor medmenneskelig respekt og anstændighed spiller en rolle. Der findes arbejderklassens verdslige kultur og rødder, der bygger på fællesskab, solidaritet og internationalisme, hvor arbejdet og ansvaret for hinanden og fremtiden er grundlæggende værdier.

Der findes også folk med forskellige religiøse overbevisninger. Og der findes ateister. Religion er og bør være en privat sag – og alle må mødes og virke i fællesskab på det samme ikke-religiøse grundlag, der ikke sætter den ene tro over den anden.

Integration handler ikke om at påtvinge andre en bestemt måde at leve på. Det handler ikke om dem og os. Det handler om, at vi skal sikre, at alle bliver i stand til at kunne skabe sig en tilværelse og fremtid som en del af det danske samfund.

Arbejdere i alle lande, foren jer!

Arbejderpartiet Kommunisterne – APK

April 2015


Se også
flygtninge- og indvandrerplatformen i pdf

Solidaritet og fælles fremtid

Denne platform er udarbejdet i forbindelse med kongresprocessen hen mod APKs 6. kongres i første halvår 2015