Vi vil IKKE betale kapitalens krise – APKs 4. kongres

Resolution vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 4. kongres 9.-10. april 2009

Den omfattende verdenskrise uddybes til stadighed, på trods af de kapitalistiske regeringer og kapitalcentrenes forsøg på at afbøde dem, gennem overførsel af enorme milliarder af dollar fra verdens arbejdende folk til kapitalen verden over. De kapitalistiske regeringers milliardudskrivninger rammer folkene på kloden hårdt. Levestandarten overalt falder drastisk, og usikkerheden om hvor det næste måltid mad skal komme fra, hvordan familien skal få tag over hovedet, i det hele taget hvordan man skal overleve, bliver et problem for stadig flere tusinder og millioner af mennesker.

I Danmark har krisen nu varet i over et halvt år. Den havde sit udspring i USA for over et år siden, hvor store dele af det spekulative boligmarked kollapsede. Konsekvenserne af dette kender vi nu alle, med krise og krak for de største banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutioner.

Den aktuelle kapitalistiske verdenskrise er så skærpet, at den kan sammenlignes med krisen i nittenhundrede og trediverne. At det kunne komme så vidt skyldes til dels, at de mindre økonomiske kriser igennem de sidste 20 år er blevet udskudt af monopolerne og deres regeringer gennem øgede muligheder for at spekulere og udskyde lån, således at forbrugerne i stadig højere grad kunne købe for lånte penge. Det igangværende kollaps på det danske boligmarked, er blot et lysende eksempel på dette.

Krise som verden står i er grundlæggende en overproduktionskrise. Monopolherrerne forsøger hele tiden at opnå maksimal profit ved at skrue op for vareproduktionen og afsætte den til stadig højere priser. Fødevarer, tøj, bolig og transport osv. bliver stadig dyrere. Det sker samtidig med at de herrer monopolister konstant forsøger at sænke prisen på arbejdskraft, skære ned på social sikring og alle de af samfundets sociale goder, der ikke kan skabes profit på. Det betyder, at svælget mellem den jævne befolknings købekraft på den ene side og varepriserne på den anden bliver stadig større, og der derfor bliver købt færre varer. Kapitalismens planløse og anarkistiske produktionsmåde skaber kæmpe overskud af varer, samtidig med at købekraften daler, så disse varer ikke kan købes.

Mens nogle danskerne oplevede en 4 til 6-årig velfærdsstigning uden sammenligning, vel at mærke for lånte penge, var f.eks. Tyskland præget af åbenlyse krisetegn i de seneste år. De nåede aldrig de danske belånte `velfærdshøjder`. Derfor har den kapitalistiske krise ramt de tyske arbejdere hurtigt og hårdt. Vi har i Frankrig, Tyskland og mange andre lande set omfattende strejker, protester og sågar hungeropstande mod krisens konsekvenserne for de arbejdene og fattige.

I Danmark rammer krisen nu også stadig hårdere, og også her er borgerskabets udvej af krisen al lade arbejderklassen og det arbejdende flertal betale. Dette foregår gennem direkte pengeoverførsler af skattekroner fra statskassen til bankerne, forsikringsselskaber og storkoncernerne og deres direktører og aktionærer, som vi har set det det sidste halve år. Og det foregår indirekte ved at de sidste 20 års regeringer har lempet virksomhedernes beskatning, ligesom mange andre tiltag der har gjort livet lettere for borgerskabet. Alt sammen penge der tages fra flertallets skatter og afgifter. Fogh-regeringerne bærer selv et meget stort ansvar herfor, idet den selv har været den varmeste fortaler for at fjerne alle barrierer for en nyliberalistisk, rovkapitalistisk udvikling, som blot vil betyde at krisen vil blive endog meget skærpet i Danmark.

Fogh-regeringens stort opreklamerede nyliberale politik til en påstået forbedring af det danske samfund har vist sig som et stort fupnummer. De i forvejen allerrigeste i Danmark har fået øget deres formuer. Det store flertal af danskerne har derimod betalt en høj pris. Velfærden er ikke længere eksisterende i Danmark. Fattigdommen er en realitet for stadig flere, og oveni kommer den aktuelle økonomiske krise.

Fogh-regeringerne har også udskrevet milliarder af danske skattekroner til ulovlige krige, i USA’s tjeneste, i håb om at der ville falde smule af det røvede gods af til det danske borgerskab. Mere end 50.000 danske soldater er sendt ud for at stjæle fremmede landes råvarer. Også dette er sket gennem løgn og bedrag. Mange of os husker endnu krigsforbryderen Fogh messende gentage superkrigsforbryderen Bushs ord om, at krigene blev indledt for at bevare vestlig livsstil og for at ødelægge masseødelæggelsesvåben rettet mod Vesten.

Fogh har nu fået topposten i krigsalliancen NATO. Han har gjort sig fortjent til posten gennem otte års tro lakajagtig tjeneste for krigsforbryderne Bushs og Obama. Hans fornemme opgave i Nato bliver at samordne USA’s og EU’s hære til fortsatte røverkrige, i et samarbejde og konkurrence med Rusland. Herfra vil vi opfordre verdens befolkninger til forstærket kamp mod Nato, og dens nye chef Anders Fogh Rasmussen.

Med Lars Løkke Rasmussen som statsminister vil regeringen stadig varetage de allerrigestes interesser.
Men en regering Helle Thorning, Grete Vestager og Villy Søvndal-regering vil ikke gøre det meget bedre. En sådan regering vil ligesom den nuværende være en regering der varetager de allerrigestes interesser. En sådan ny regering vil ikke trække de danske tropper hjem, ligesom vil den ikke vil genoprette det sociale område i Danmark. Nogen vil anse sådan en regering for en arbejderregering. Men den vil ikke være en grundlæggende anderledes regering. Men en sådan ‘arbejderregering’ vil også være for krisepolitik til fordel for de rige, for EU og for NATO.

Som marxistisk-leninistiske parti erklærer vi vores totale afvisning af de ansvarlige, der tjener på og er årsag til krisen, imperialisterne og monopolisterne, de fleste amerikanske.

Vi fordømmer den politik der forsøger at overføre krisen til arbejderne, og på grund af dens konsekvenser kæmper vi for at lade monopolerne og de rige betale.

Vi opfordrer arbejderne til at danne en bred front mod fyringer og beskæringer af tilkæmpede sociale og faglige rettigheder. Vi kræver højere løn.

Det er nødvendigt at opnå en stor enhed blandt folkene imod imperialismen imod betaling af udlandsgælden og privatisering af centrale offentlige tjenester.

Vi opfordrer til enhed blandt alle folkelige, demokratiske og venstrekræfterne for at stå op imod krisen.

Vi mener at der må bygges en kampfront mod krise, krig og reaktion.

Denne front må blandt andet opbygges omkring nedenstående paroler og krav:

Vi vil ikke betale de riges krise. Ingen nødhjælp til kapitalen.

Opbyg den offentlige sektor for flertallet. Ingen profit på velfærd. Stop privatiseringerne.

30 timers arbejdsuge.
Stop massefyringerne, arbejde til alle.

Væk med alle begrænsninger i retten til at få understøttelse ved arbejdsløshed. Understøttelse til at leve af.

Højere løn og reguler pensioner, sygesikring osv. op i forhold til prisstigninger.

Bolig til alle. Ingen skal gå fra hus og hjem.

Arbejde og praktikpladser til alle unge.

Invester milliarder i velfærd, ikke i krig. Træk alle danske tropper hjem fra Afghanistan, Irak og andre lande.

Nej til monopolernes EU.

Nej til Nato.

Social genopretning, velfærd til alle.

Krisen viser endnu engang, at udvikling og varige sociale fremskridt for folkene under kapitalismen ikke er mulig. Den viser også, at arbejderklassens og folkenes befrielse kun kan opnås ved revolution og socialisme.