Arbejderpartiet Kommunisternes 2. kongres og de kommende opgaver

Som forelagt APK’s 2. kongres, april 2003

Da Arbejderpartiet Kommunisterne blev stiftet i april 2000 som resultat af en grundig forberedelsesproces, der gjorde status over den kommunistiske bevægelses erfaringer i Danmark og internationalt i det 20. århundrede, erklærede vi, at med partistiftelsen var grundlaget for det 21. århundredes kommunistiske parti i Danmark blevet skabt. De tre år siden den stiftende kongres har bekræftet dette, og partiet har som ledetråden i sit arbejde i denne periode haft udformningen og styrkelsen af det nye marxistisk-leninistiske kommunistiske parti, som er en forudsætning for virkeliggørelsen af revolutionen og socialismen i Danmark.

Med vedtagelsen af partiprogrammet ‘Manifest for et socialistisk Danmark’, handlingsprogrammet, vedtægterne og de øvrige programdokumenter, med valg af ledelse og med fastlæggelsen af de kommende opgaver for partiet begyndte APK efter kongressen et omfattende arbejde for at føre kongressens beslutninger ud i livet. Det styrkede sin virksomhed på en række af klassekampens fronter med henblik på at placere partiet centralt i arbejderklassens kamp og rodfæste det i arbejderklassen, den kæmpende ungdom og blandt det store flertal af danskere, som rammes af den kapitalistiske offensiv: af krigspolitikken, af opbygningen af den Europæiske Union som en ny imperialistisk supermagt, af det nyliberale generalangreb på tilkæmpede rettigheder og resultater.

På trods af sin lidenhed og på trods af den konstante antikommunistiske hetz, som har fulgt partiet, har det fra sin start opfattet sig som den revolutionære handlings parti og set det som sin opgave at gå i spidsen for og rejse arbejderne og det store flertal til kamp imod imperialisme, krig, skærpet udbytning og undertrykkelse.

Kun gennem deltagelse i massekampen og revolutionære aktioner i overensstemmelse med den foreliggende situation i klassekampen og styrkeforholdet mellem klassekræfterne kan det kommunistiske parti opnå tillid i en arbejderklasse, der er blevet afpolitiseret og desillusioneret af reformistisk og revisionistisk forræderi, ikke bare i socialdemokratisk eller socialistisk dragt, men tilmed i kommunistisk forklædning. Partiets analyse af klassekampen og dens udvikling og udarbejdelsen af en taktisk plan i dens skiftende situationer, på basis af programmet, er styrende for partiets indsats – og styrende for opbygningen og udviklingen af partiet selv.

APK var derfor i stand til at udskille det egentlige indhold i begivenhederne omkring den 11. september 2001, der betød indledningen til imperialismens globalisering med militærmagt, til den amerikanske imperialismes fremstød for at etablere sig som det 21. århundredes verdensbehersker, som de riges krig mod verdens fattige, og som et påskud for at intensivere undertrykkelsen af den politiske protest og arbejderklassens og de revolutionære kræfters globale kamp.

På mange måder har vi set en tilsvarende situation, som udviklede sig i 1930’erne med fascismens gennembrud og udløsning af den 2. verdenskrig. Vi har set en situation, hvor Den kolde krig – af nogle kaldt ‘Den 3. verdenskrig’ – er gledet over i en ny langvarig krigstilstand, kaldet ‘krigen mod terror’, og også betegnet som Den 4. verdenskrig: USA-imperialismens og de multinationale koncerners fremstød med alle midler for at beherske og kontrollere verdens folk og nationer.

APK prioriterede udviklingen af massemodstanden mod imperialismens krige, den imperialistiske globalisering og dens negative konsekvenser i form af angrebene på de arbejdende levevilkår og indskrænkningen af de demokratiske rettigheder som den helt centrale opgave og satsede kraftigt på udviklingen af en ny fredsbevægelse til afløsning af den gamle, revisionistisk ledede og affældige fredsbevægelse, som var brudt sammen med Sovjetunionens opløsning. Perspektivet var udviklingen af en egentlig massebevægelse mod USA’s krige, den imperialistiske globalisering og den lydige danske medvirken under både Nyrup- og Fogh-regeringen.

På dette grundlag vandt APK en vigtig rolle i udviklingen af modstanden mod Bushs ‘terrorkrig’, i modstanden mod krigen i Afghanistan og dansk krigsdeltagelse, i kampen mod den israelsk-amerikanske aggression, besættelse og undertrykkelse af det palæstinensiske folk og i kampen mod udløsningen og gennemførelsen af den illegitime og folkeretsstridige krig og besættelse af Irak.
Ved at arbejde for en platform og organisatoriske former, som kunne rumme og samle hele modstanden mod krigen, uanset forskelle i ideologi og politik i øvrigt, har APK givet et væsentligt bidrag til, at den største folkelige bevægelse, siden EU-modstanden udviklede sig i begyndelsen af 1970’erne og siden modstanden mod Vietnam-krigen, er blevet skabt.

Af særlig betydning er udformningen af en antikrigs-bevægelse, som både er en del af den storslåede globale krigsmodstand og som rejser de centrale spørgsmål og angriber de centrale mål i det officielle Danmarks krigsanstifter-politik, som understøttes af landets største multinationale koncern A.P. Møller og de afgørende dele af monopolkapitalen.

Den ny antikrigsbevægelse, som for alvor kom til syne som en global kraft op til udløsningen af Irak-krigen, og som manifesterede sig som en mangemillionbevægelse verden over på den historiske aktionsdag den 15. februar 2003, har bevirket en radikalisering af hele klassekampen, som ikke er set i adskillige årtier, og som vil have langtrækkende betydning. Ikke mindst for en ny generation af unge, som gennem denne kamp inddrages i den globale modstandskamp mod det imperialistiske udbytningssystem og vækkes til protest og aktivitet.

APK vil i den kommende periode søge at fastholde og udvikle modstanden mod USA-imperialismen og dens krigskoalition, mod dansk deltagelse i krig og besættelse og mod, at arbejderklassen og det brede flertal i befolkningen skal bære byrderne af økonomisk krise og imperialistisk krig i form af sociale nedskæringer, faldende realløn, forringede levevilkår og indskrænkning af de demokratiske rettigheder og retten til protest.

USA-imperialismen og dens krigskoalition søger sig nye mål for og har blikket rettet mod at tegne et helt nyt kort over Mellemøsten. Den er i gang med at konsolidere besættelsen af Irak, Afghanistan og Palæstina. ‘Krigen mod terror’ udstrækkes til andre kontinenter og lande som Filippinerne, Colombia og Venezuela. Den imperialistiske globalisering forstærkes. Reaktionen marcherer i alle lande.

Den nye antikrigsbevægelse og antiglobaliseringsbevægelsen må udvikles i retning af en egentlig antiimperialistisk bevægelse, vendt imod den amerikanske imperialisme og dens krigskoalition, mod al imperialisme og al reaktion, i solidaritet med arbejderklassens og folkenes modstandskamp og revolutionære kamp, der som sit banner har kampen for en anden verden, en socialistisk verden.

Der findes opportunistiske kræfter, som vil opstille udviklingen af den Europæiske Union – supermagten ‘Europas Forenede Stater’ – op som et alternativ til den amerikanske imperialismes globale dominans. Det udgør imidlertid ikke noget alternativ for arbejderklassen, de europæiske folk eller verdens folk. Monopolernes ‘Forenede Europa’ drømmer selv imperialistiske supermagtsdrømme, som den p.t. svagere part i forhold til den dominerende rival, den amerikanske imperialisme. EU er en fjende af arbejderklassen og folkene verden over – og APK vil forsætte og forstærke sin aktivitet i kampen mod EU-forfatning og militarisering af EU med henblik på dansk udtræden af dette gamle imperialistiske og kolonialistiske Europa, der søger at pynte facaden.
Dermed afviser vi ikke nødvendigheden af at udnytte modsætningerne imperialistmagterne indbyrdes, som skærpes uophørligt, til gavn for folkene og freden.

Under den nuværende økonomiske verdenskrise, som fortsat uddybes, og som rammer Danmark hårdt, med massearbejdsløshed, faldende realløn og samtidige sociale nedskæringer, slås vi for at lade de rige betale for krise og krig, for at rejse en stadig stærkere bevægelse i arbejderklassen og den brede befolkning mod Fogh-regeringens og de herskendes politik. Med Fogh-regeringens og folketingsflertallets beslutning om dansk deltagelse i den ulovlige krig mod Irak har den overskredet alle grænser, selv for en reaktionær regering. Den skal væk – og krigsforbryderflertallet stilles til ansvar, på alle måder.

Under Fogh-regeringen har den socialdemokratisk styrede fagbevægelse udvist komplet manglende både evne og vilje til at forsvare arbejderne og deres interesser. Den socialdemokratiske fagbevægelse er i krise, og APK arbejder for, at der opbygges en kæmpende og slagkraftig fagbevægelse i opposition til LO-toppen og det faglige bureaukratis korrupte og fallitte linje, som tjener det herskende borgerskabs interesser.

Ungdommens kamp rummer mange og store perspektiver. Den nuværende ungdom har kastet sig ud i en omfattende kamp mod nedskæringer og ændringer i reaktionær retning på skoler, gymnasier, universiteter og øvrige uddannelsessteder og har ikke mindst aktioneret over hele landet i forbindelse med krigen mod Irak. Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund DKU har været en aktiv kraft i udløsningen af ungdommens kamp og vil fortsætte sit arbejde med at mobilisere og organisere den i alle retninger – og med at opbygge den nødvendige stærke revolutionære ungdomsorganisation.

I sine tre første år har APK opnået en række vigtige fremgange med hensyn til at opbygge og konsolidere partiet selv: Det har udvidet sig på landplan og har rekrutteret en del nye medlemmer, ikke mindst unge. Det har udgivet centralorganet Kommunistisk Politik, som er blevet et vigtigt redskab i klassekampen, opbygget en velbesøgt daglig udgave af den i form af Netavisen (www.kpnet.dk) og har udviklet en række andre vigtige hjemmesider. Det har opbygget et trykkeri og er begyndt at udgive bøger og pjecer i stadig større omfang.

Et stort arbejde står foran partiet med hensyn til at udvide dets rækker med mange nye unge klassekæmpere og kampvillige arbejdere. Mulighederne herfor bliver stadig større i takt med den skærpede klassekamp og voksende radikalisering. Gennem en lang række offentlige og halvoffentlige møder omkring partiets politik, organisering af særlige studiekreds- og mødevirksomhed og ikke mindst gennem afholdelsen af seminarer, 1. maj-arrangementerne og gennemførelsen af den årlige revolutionære sommerlejr skabes rammer for at knytte en stadig voksende kontaktflade af venner og sympatisører til partiet.

APK har på grund af sin indsats i klassekampen opnået at blive en respekteret kraft blandt venstrekræfterne. I en række sammenhænge har partiets linje for at skabe enhed i klassekampen omkring centrale kampspørgsmål været frugtbar og medført et positivt kampfællesskab med en række venstrefløjsorganisationer. Samtidig er denne linje blevet imødegået og bekæmpet af en række revisionistiske kræfter, i f.eks. Enhedslisten og i de revisionistiske ‘kommunistiske’ organisationer DKP/ML, KPiD og DKP, som i praksis opfatter den revolutionære marxisme-leninisme som deres hovedfjende, og hvis parlamentsfikserede og opportunistiske politik uvægerligt splitter massekampen.

DKP/ML og KPiD er ved at slå kludene sammen og proklamere sig som ‘det kommunistiske parti’ i Danmark. Dette projekt er dømt til at mislykkes, fordi det bygger på den samme ideologi, politik og organisationsopfattelse, som førte til det revisionistiske DKP’s sammenbrud i slutningen af 80’erne.
APK vil fortsat praktisere en smidig og principfast enhedspolitik – og samtidig afsløre den revisionistiske politiks og de revisionistiske organisationers fejlkurs og de skader, de påfører arbejderklassens kamp og den revolutionære bevægelse.

APK deltager ikke i et forsøg på at skabe en alliance med Socialdemokratiet med henblik på at bringe det tilbage ved regeringsmagten. Socialdemokratiet har bevist, at det er et borgerligt parti, i perioder monopolkapitalens foretrukne regeringsparti, et proimperialistisk og reaktionært parti.
Også af denne grund kan vi ikke ved valg støtte Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten, som er de to mindre socialdemokratier i dansk politik.

APK er en del af den internationale marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse og deltager aktivt i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (IKMLPO), som har stor betydning for udbredelsen af en kommunistisk politik i overensstemmelse med det 21. århundredes betingelser på verdensplan.
I oktober 2002 var APK vært for den årlige verdenskonference for medlemsorganisationerne, med deltagelse af 17 partier og organisationer fra alle kontinenter.
Også i den kommende periode vil APK styrke sit arbejde og sin indsats i forhold til Den Internationale Konference og samtidig udvikle de bilaterale forbindelser til broderpartierne.

* * *

Fra partiets 2. kongres konstaterer vi, at APK med held er begyndt at udføre det gigantarbejde, som partistiftelsen definerede. På en hel række områder er der opnået betydningsfulde og positive resultater.
Der er også mangler og svagheder i arbejdet. Omstillingen fra partiforberedelse til omfattende deltagelse i klassekampen har ikke været uden vanskeligheder og har stillet store krav til opbygningen af partiorganisationerne. Der har været tendenser til at fokusere væk fra det partibyggende arbejde, organisationsarbejde og det økonomiske arbejde også ud over, hvad der var nødvendigt og rigtigt i en situation, hvor megen opmærksomhed og mange kræfter er blevet brugt ikke mindst i antikrigsbevægelsen, og hvor en række partiopgaver i forvejen har måttet gennemføres med et absolut minimum af kræfter.
Det er derfor af stor betydning, at partiet i forlængelse af den 2. kongres styrker arbejdet med at revolutionere grundorganisationerne, så de overalt kommer til at fungere som centrer for hele partiets virksomhed i klassekampen og partiopbygningen, at der lægges vægt på skoling og uddannelse af en række nye dygtige partiledere, at den professionelle del af partiapparatet udvides – og ikke mindst at arbejdet med sympatisører og optagelse og uddannelse af nye medlemmer intensiveres kraftigt. Samtidig sætter partiet sig dristige mål for at udvide sin organiserede tilstedeværelse overalt i landet.
Den 2. kongres konstaterer, at situationen er positiv for partiet. Det står enigt på marxismen-leninismens grund, forenet omkring programmet og løsningen af de store opgaver, det har stillet sig.

Frem mod et styrket APK!
Leve APK’s 2. kongres!