Skip to content

Handlingsprogram vedtaget på APK’s 6. kongres maj 2015

Nyliberalistisk konkurrencestat

Det danske klassesamfund har udviklet sig til en nyliberalistisk konkurrencestat og en krigsførende nation i de første årtier af det 21. århundrede. Kapitalens offensiv mod arbejderklassen er massiv og omfattende, med arbejdsløshed, nedskæringer og nyliberal krise- og reformpolitik.

Uligheden i samfundet vokser, og over en femtedel af befolkningen er helt udstødt fra det almindelige arbejdsmarked. Denne udvikling er blevet mødt med modstand fra de unge, arbejderklassen, de udstødte og brede dele af befolkningen.

Banker og koncerner har mangedoblet deres overskud og udbytte. Finanskapitalen suger milliarder ud af statskassen til sin spekulations- og kasinoøkonomi. Staten medvirker til et gigantisk milliardtyveri af samfundsværdier med udsalg af vitale samfundsopgaver, bl.a. inden for energi, sundhed, data og transport, til private aktionærer og multinationale kapitalfonde.

Kapitalens offensiv kan besvares ved at bygge en stærk og slagkraftig arbejderklassefront – arbejdere, arbejdsløse og udstødte. Ved at skabe kamporganer, som består af arbejdere fra alle politiske retninger, kan vi sammen forsvare os mod kapitalisterne, de rige og deres regeringer!

Kun ved at skabe og organisere modstanden i arbejderklassens brede lag i en enhedsfront vil det være muligt at slå den kapitalistiske offensiv tilbage og forhindre, at de rettigheder, som de arbejdende har tilkæmpet sig, bliver taget fra os. Kun sådan kan vi give ny kraft til kampen for at gøre en ende på et samfund, hvor mennesker udbytter andre mennesker.

Forsvar arbejderklassens rettigheder og vilkår

Hundredtusindvis af arbejdspladser og jobs er blevet nedlagt, ikke mindst for ufaglærte i den private og offentlige sektor. Den voksende arbejdsløshed skjules bag et offentligt organiseret tvangsarbejdsmarked og et udsigtsløst aktiveringssystem. Over en million danskere er sorteret fra arbejdsstyrken. Kapitalismen kan ikke sikre arbejde og en fremtid. Der er mere end 200 millioner arbejdsløse i EU og resten af verden.

Der føres klassekrig gennem øget kontrol, tvang, udstødelse, kriminalisering og retsløshed mod den store del af ungdommen, de arbejdsløse, de udstødte.

Løntrykkeri og social dumping er kernen i den nyliberalistiske krise- og konkurrencepolitik. Lavtlønnen skal trykkes ned på kontanthjælpsniveau. Mange må have flere jobs for at klare sig. Den danske produktivitetsstigning i industrien er en af de højeste i Europa, samtidig med at lønnens andel af værdiskabelsen er på samme lave niveau som midt i forrige århundrede.

Det sker samtidig med en øget udnyttelse af arbejdskraften, øget fleksibilitet i arbejdstid og ansættelsesformer, større uddannelse og større effektivitet. Pensionsalderen stiger år for år, mens efterlønnen udfases og afskaffes. Arbejdskraften skal udnyttes maksimalt.

Arbejdsgiverne kan frit hente arbejdskraft fra hele EU. I et edderkoppespind af legale forordninger kan hidtidige danske overenskomstmæssige vilkår omgås og udkonkurreres. Handel med illegal arbejdskraft og udlicitering af jobs til udenlandske arbejdsgivere hører også til kapitalismens orden. Arbejdsgiverne nægter samtidig at være med til at uddanne en ny generation af faglært og specialiseret arbejdskraft. Et stigende antal arbejdsulykker, nedslidning og et sygt fysisk og psykisk arbejdsmiljø hører til dagens kapitalistiske orden.

Velfærd er blevet til ‘workfare’, hvor kontanthjælpsmodtagere og andre systematisk bruges som social løndumping. Vejen fra at være i arbejde til at være på kontanthjælp eller helt uden forsørgelse er gjort kynisk kort og effektiv med striben af reformer. Arbejdende fattige er nu en realitet i Danmark.

Socialdemokratiets store løftebrud var at forsætte Venstres og Dansk Folkepartis kyniske dagpengereform med lappeløsninger for de 51.000, der indtil nu er røget ud af dagpengesystemet.

Dagpengeperioden bør fordobles til fire år, og genoptjeningsperioden halveres. Forbedringer af dagpengesystemet skal ikke betales af de arbejdsløse!

EU’s indre marked er gået direkte efter afskaffelse af arbejderrettigheder, overenskomster, løn og ansættelsesforhold, arbejdsmiljø, pensions- og arbejdsløshedsrettigheder. For at opnå dette er der sat hårdt ind for at nedbryde den faglige organisering og svække og kriminalisere arbejderklassens kampkraft og legale muligheder. Danske EU-politikeres snak om ‘den danske model’ som værn er et bedrag.

Enhed og solidaritet mod arbejdergiverdiktater

Det er ikke indvandrere, østarbejdere og kontraktarbejdere, der stjæler arbejde fra os. Det er arbejdsgiverne, der spekulerer i at skaffe billigere arbejdskraft med staten og EU i ryggen. Staten har tilmed sat det i system med tvangsarbejde og nyttejobs for offentlige ydelser.

Der er brug for solidaritet, og for at alle arbejdere står sammen, uanset om man har dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, er offentligt eller privat ansat. Folk fra andre lande og himmelstrøg – uanset hvilke – kan tilmed give et internationalt udsyn og bringer nye erfaringer og inspiration med sig.

Stadig flere arbejder som en del af en international arbejdsstyrke i en multinational koncern. Udviklingen af den internationale solidaritet er afgørende for at forsvare arbejdernes rettigheder.
Den fælles solidaritet og enhed i kampen for arbejderklassens rettigheder og vilkår må sikres både på arbejdspladserne og i den faglige organisering.
Enheden skal bygges nedefra mellem arbejdende, arbejdsløse og udstødte – på tværs af nationalitet og etnisk baggrund. Kampen mod løndumping og for at sikre arbejdstid og overenskomst må føres i fællesskab.
Fagbevægelsens topfolk vil ikke løfte opbygningen af en solidarisk fælles kamp mod det nyliberale felttog. De kører selv efter en nyliberalistisk markedsmodel. Kollektive rettigheder erstattes af salg af individuelle serviceydelser og finansspekulationer med de gigantiske pensions- og ATP-fonde.

Det er en grundlæggende opgave for kommunister og kampvillige arbejdere at arbejde i klubber og fagforeninger for at forsvare rettigheder og levevilkår på en klassekampslinje. Der må skabes rammer, der kan udvikle enheden mellem arbejderne i og uden for fagforeningerne.

Indkomster til at leve af!
Stop løntrykkeri og social dumping!

Stop det nationale udsalg! Nej til privatisering af samfundsværdierne!

Skab regulære jobs til alle på arbejdsmarkedet på overenskomstmæssige vilkår!

Fælles kamp mod krise- og nedskæringspolitikken, for forsvar af arbejder- og sociale rettigheder!

Solidaritet i stedet for opsplitning og hetz!

Nej til offentligt tvangsarbejde og arbejdsordninger for kontanthjælp!

Praktikpladser til unge og voksenlærlinge!

6 timers arbejdsdag, 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation – nej til livstidsarbejdstid!

Forsvar retten til faglig kamp og organisering!

For en ny dagpengereform, der fordobler dagpengeperioden og halverer genoptjeningskravet for alle – de arbejdsløse skal ikke betale dagpengereformen!

Stop den nyliberale offensiv –
Rul de asociale reformer tilbage!

Den offentlige sektor bliver betragtet som en milliardforretning, der yderligere kan privatiseres og udliciteres. Samtidig omdannes store dele på markedsvilkår efter den såkaldte New Public Management-model, med øget centralisering, kontrol af brugere og ansatte, bureaukrati, kassetænkning og uproduktive økonomiske resultater i centrum.

Bølgen af nyliberale asociale reformer, som Venstre satte i gang og Socialdemokratiet gennemførte, er rene tilpasnings- og diktatreformer fra EU. Det er socialpolitikken sat på rene markedsprincipper. Offentlig samfundsmæssig social sikring erstattes af privatiserede sociale ydelser for dem, der har råd. Resten af befolkningen er igen opdelt i værdigt trængende, der kan arbejde for offentlige ydelser, og uværdige, der er overladt til at klare sig selv uden selvstændig indkomst. Den sociale retssikkerhed er erstattet af individuelle skøn og er afhængig af, hvilken kommune du bor i.

Striben af asociale reformer smed i titusindvis af mennesker over på kontanthjælp. Dagpengeperioden blev halveret, sygepengeperioden blev halveret, førtidspensionen afskaffet for dem under 40 år, efterlønnen afskaffet. Som et sidste hug i en kynisk tilrettelagt serier af reformer gennemførtes kontanthjælpsreformen. Den skar ydelser ned til det halve, med ret til helt fratage folk alle ydelser. Gensidig forsørgerpligt for kærester satte det offentlige dyneløfteri og stikkeri i system.

Reformen afskaffede kontanthjælp for alle under 30 år uden uddannelse, hvilket var knap tre fjerdedele på det tidspunkt, og satte de unge på en ydelse svarende til SU, men uden at sikre uddannelse eller job.

Reformerne skaffer ikke flere i arbejde, der ikke findes. De skaber øget fattigdom, udstødelse og mistænkeliggørelse.

Reformerne skal rulles helt tilbage og skrottes, og i stedet må der udvikles en værdig social sikring som et offentlig retskrav for alle, der af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv i dagens kapitalistiske og menneskefjendske system.

Den voksende sociale bevægelse mod de nyliberale reformer og deres konsekvenser skal yderligere styrkes. Kampen mod de asociale reformer kan ikke vindes af de sociale bevægelser alene. Den må forenes og blive en del af hele arbejderklassens fælles kampfront.

Rul de nyliberalistiske reformer tilbage!

Væk med sygedagpengereformen, førtids- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen!

Væk med den gensidige forsørgerpligt for alle!

Social genopretning nu!

Nej til konkurrencestaten!
Stop privatisering og udlicitering!

Uddannelse for alle – ikke for eliten

Kravene til uddannelse på arbejdsmarkedet er hurtigt stigende, samtidig med at en stadig større gruppe slet ikke får nogen uddannelse. Fra børnehave til universitet har uddannelserne været gennem EU’s nyliberale tilpasningsreformer. Børn og unges ‘konkurrenceevne’ er et bærende princip, med et stadig mere omfattende karakter- og eksamensræs. Uddannelse formes ikke efter samfundets og menneskets behov, men strømlines efter erhvervslivets og profittens.

Enhedsskolen med den offentlige folkeskole for flertallet af børn er sprængt i stumper og stykker af offentlige nedskæringer, privatiseringsdirektiver og skattefinansierede privatskoler som sociale ghettoer for de bedrestillede og veluddannedes børn. Det er fortsat børn og unge af de rigeste og bedst stillede forældre, der kan købe sig til de bedste og højeste uddannelser gennem hele uddannelsessystemet.

Den ny folkeskolereform er på mange måder en videreførelse af den sorte skoles syn på børns indlæring og uddannelse. Reformen blev på den mest brutale måde med statens lærerlockout fuldstændigt udemokratisk dikteret lærere, elever og forældre, trods stor modstand. Mens lærere tales ned i den offentlige debat og deres arbejdsforhold er blevet drastisk forringet, gøres børns faglige læring og uddannelse til forældrenes individuelle ansvar.

Elever og studerende har begyndt en ny runde af protester og aktioner mod udviklingen og reformerne i uddannelsessektoren. Det gælder mod SU-reformen, erhvervsskolereformen og den kommende gymnasiereform, der alle udelukker endnu flere unge fra at få en uddannelse. Og det gælder ikke mindst universitetsbesættelserne mod den forhadte fremdriftsreform.

De enkelte bevægelser og protester kan kun udvikle sig, hvis de ikke ledes ind i parlamentariske blindgyder, men i stedet bliver en del af den samlede energi i den fælles kamp for at rulle de nyliberale reformer tilbage.

Væk med de nyliberale uddannelsesreformer!

For en ny folkeskole-, erhvervsskole- og gymnasiereform ud fra elevernes behov!

Skrot fremdriftsreformen!

Væk med SU-reformen – en SU til at leve af!

Kampen for sundhed er kampen for livet

Retten til et sundt liv og sundhed gennem livet er i høj grad et klassespørgsmål.

For kapitalismen er et ordentligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø konkurrenceforvridende. Kapitalismen ser arbejdskraften som noget, man kan bruge og smide væk, og der er nok at tage af. Bliver man syg i dagens Danmark, skal man ikke være uden arbejde, ældre, fattig eller på anden måde stemplet som ‘et dårligt liv’. Så bliver man sorteret fra, prioriteret ud og nægtet den tilstrækkelige behandling.

Den almene folkesundhed, de kroniske nedslidningssygdomme, sygdomme fra miljøforurening, giftstoffer i maden og de voksende psykiske stress-sygdomme gøres til individuelle livsstilssygdomme og folks eget problem.

Ligesom sundhed er sygdom en billionforretning. Medicinalkoncernerne, der er et af de store magtmonopoler, scorer de fleste af de offentlige sundhedsudgifter gennem monopolpriser på medicin, privathospitaler og tilskudsordninger. Medicinalindustrien sidder på forskningen, og på hvilken ny medicin og hvilke nye behandlingsmetoder der tages i brug, ligesom den kontrollerer offentlige styrelser i sundhedssystemet. Trods stor udvikling i lægevidenskaben dør folk af infektioner og resistente bakterier på hospitaler, hvor rengøringen er privatiseret og skåret i bund.

Hospitalspersonalet har for længst sagt fra over for den uforsvarlige faglige og menneskelige behandling af patienter på hospitalerne. Rundt om i landet protesterer befolkningen og lokalsamfund mod, at hospitaler, skadestuer, lægevagter og ambulancer lukkes ned eller står tomme. Nye centraliserede superhospitaler er blevet skandaler, allerede inden de er bygget færdige og taget i brug.

Stop privatiseringstyveriet, og stop offentlige tilskud til private hospitaler og medicinalindustrien!

Samme adgang til lægehjælp og behandling uanset bopæl, alder eller civilstand!

Opnormér sengepladser og personale på hospitalerne!

Familie-, børne- og arbejdsliv skal hænge sammen

Dagens samfund producerer stressede og udbrændte børnefamilier. De voksne skal arbejde stadig flere timer og ofte med flydende arbejdstid ind over aftner, weekender og ferier. Både børn og voksne bruger mere transporttid hver eneste dag mellem hjem, arbejde, institution og skole. Med stadig voksende krav og konkurrence på arbejdsmarkedet, i skolen og i institutionerne med påtvungne læringsplaner har børnefamiliens ulvetime svært ved at leve op kravet og illusionen om den perfekte harmoniske familie. Det hænger ikke sammen.

Det er afgørende, at den daglige arbejdstid sættes ned til 6 timer dagligt for både mænd og kvinder. Indførelsen af en livsarbejdstid, hvor man arbejder mindre, når børnene er små, og desto så meget mere, når man selv er kommet op i årene, er ikke løsningen for børnefamilierne. Når familierne tvinges til individuelle løsninger, bliver det oftest kvinderne, der må gå på deltid og orlov for at få familie og børn til at hænge sammen.

Rigtig mange børnefamilier lever med en sådan økonomisk og social ressourceknaphed, at de helt har måttet opgive at leve op til nutidens families krav. Reformerne har øget antallet af fattige og låste familier og børn. De må knokle for at overleve og klare sig, som de bedst kan.

EU’s familiepolitik er ved at blive dansk virkelighed. Flere og flere sociale opgaver, uddannelses- og omsorgsopgaver pålægges den enkelte familie. Krav, der tilhører en anden tid, og som nutidens globaliserede familier ikke har tid og muligheder for at opfylde.

En afgørende forudsætning for at få børnefamiliernes hverdag til at hænge sammen er bedre og billigere daginstitutioner til alle børn, med langt højere personalenormering og antal kvadratmeter end i dag.

De sidste årtier har forældre kæmpet imod en udvikling med omfattende privatiseringer og massive nedskæringer på antal pladser, personale og budgetter. Børn er ikke burhøns, der blot skal opbevares og tilpasses konkurrencesamfundet!

Sikring af billigere og bedre offentlige daginstitutioner til alle børn!

Indfør fast forhøjet personalenormering i alle daginstitutioner!

Afskaf loven om, at firmaer må tjene på og hive profit ud af børnepasning og institutioner!

Ungdommen må skabe en anden fremtid

Kapitalismen lover den nye ungdomsgeneration uendelige valgmuligheder, fuld lighed og frihed. Det er kun et spørgsmål om at være den heldige vinder og gøre sig fortjent til det. Sandheden er, at de store klasseskel sætter ind fra start af. En femtedel er forhåndsdømte til at stå uden uddannelse og arbejde. Resten skal uddannes til soldater i konkurrencestaten og i imperialismens terrorkrige, mens den privilegerede del af ungdommen udelukkende ser verden ud fra deres eget lille individualistiske karrieresynspunkt.
Den ideologiske undertrykkelse er massiv for at skjule, at stadig flere unge spises af med dårligere forhold – både arbejds-, leve-, uddannelses- og boligforhold – end deres forældres generation. Den bruges til et forsøg på at erobre ungdommens hjerner og hjerter for en politik, der hører fortiden til, og få ungdommen til at opgive at kæmpe for forbedringer.

Arbejderungdommen må fortsat kæmpe for praktikpladser, så de kan gøre deres erhvervsuddannelser færdige, og for at unge ikke udelukkes fra reelt arbejde og kompetencegivende ungdomsuddannelser. De må kæmpe for økonomiske ydelser, der gør det muligt at bo og uddanne sig, også når man ikke har forældre, der kan betale.

Reformerne, der påtvinger unge tvangsarbejde og udsigtsløs aktivering, skal rulles tilbage! Nytteløse uddannelses-paratheds-projekter er blevet en millionforretning for private firmaer på de unges bekostning. De unge skal sikres reelle uddannelsesmuligheder og reelt arbejde i stedet for den skjulte ungdomsarbejdsløshed!

Ungdommens kamp for retten til selv at bestemme mødes med politivold og kriminalisering. Det sker også i forhold til strejker og universitetsbesættelser. Grupper af unge kriminaliseres af udstødelse, voksende kontrol og et magtsystem, hvor de mødes med mistillid og straf.

Reaktionen vil sænke den kriminelle lavalder ned til 12 år. I stedet bør den hæves til 18 år, så den følger myndighedsalderen, mens valgretten bør sættes ned til 16 år.

De nuværende magthavere og politikere kan ikke anvise nogen anden udvikling af samfundet. De kender kun én vej, og det er mere af samme slags: mere arbejdsløshed, mere krig, mere racisme, mere udplyndring af jordens ressourcer.
Ungdommen må kaste al sin energi og alle kræfter ind for at skabe et andet samfund, der kan sikre en anden fremtid. Ungdommens kampe må forbinde sig med og være en del af de afgørende klassekamps-spørgsmål.

Reelt arbejde og uddannelse til alle – rul reformerne tilbage!

Sikring af billige og tidssvarende ungdomsboliger og kollegieværelser!

Sikring af være- og kultursteder og ungdomshuse på de unges egne betingelser!

Voksende fattigdom blandt folkepensionister

I disse år vokser klasseforskellene blandt de ældre. Det gælder i forhold til økonomi, helbred, levealder, bolig, transportmuligheder, mulighed for pleje og omsorg og hjælp ved behov.

En ældre på folkepension skal leve resten af sit liv for ca. 8.500 kr. om måneden som enlig eller 6.000 kr. som samboende, når skatten er betalt. Det svarer til kontanthjælpen i dag. Man skal have boet her i landet i 40 år for at opnå folkepension. Mange ældre indvandrere må derfor leve for mindre.

Folkepensionen er blevet systematisk udhulet gennem mange år. Princippet om folkepension som en offentlig solidarisk kollektiv social rettighed og sikring er gradvist blevet erstattet af EU’s pensionsmodel. Det betyder arbejdsmarkedspensioner, der er afhængig af, hvor høj ens løn har været, hvor mange timer man har arbejdet, og hvor mange år man har haft uden arbejdsløshed, barsel og forældreorlov.

Det er et system, der ikke mindst rammer de lavtlønnede kvinder. Kontanthjælpsmodtagere og andre på tvangsarbejdsmarkedet og på overførelsesindkomster har ingen fremtidige arbejdsmarkedspensioner. Den nyliberale økonomiske politik giver derimod skattefordele for den gruppe af ældre, der har råd til private pensionsopsparinger og kapitalpensioner.

Denne asociale og usolidariske kurs, hvor ældre med et langt arbejdsliv bag sig skal opleve at blive fattige og ydmyges med kontrol og nedværdigende visitationsbesøg for overhovedet at få ekstra hjælp, f.eks. til den rengøring, de ikke selv magter, skal ændres. Mange ældre er helt afhængige af at have en familie, der kan tage over. Det sker i direkte modstrid med de ældres egne ønsker.

Ældreplejen er et af de områder, hvor privatiseringer og udliciteringer har stået på i mange år Pengene på de offentlige budgetter er blevet flyttet væk fra den offentlige ældrepleje og omsorg over i private firmaer og kapitalfonde. Resultaterne og skandalerne taler for sig selv. Det er uværdigt og kynisk over for de ældre, de pårørende og de ansatte varme hænder, der er tilbage.

Mens efterlønnen afskaffes, er pensionsalderen sat op til foreløbig 67 år. Den er skal fremover stige i takt med levealderen. Ingen ved, hvornår man i fremtiden kan gå på pension. Men det står klart, at gruppen af fattige pensionister bliver fattigere, større og mere nedslidt – hvis de overhovedet når til den tredje alder. Pensionsalderen med ret til at gå på pension skal sættes ned, og folkepensionen op.

Reguler folkepensionen, så den svarer til dagpenge!

Genindfør retten til folkepension til alle, fra de er 65 år!

Afskaf asociale private skattebegunstigende pensionsordninger!

Alle ældre skal have ret til en sund, billig og tidssvarende bolig!

For fortsat kvindefrigørelse

For flertallet af dagens kvinder handler kvindespørgsmålet ikke om lige fordeling af magtpositioner på direktionsgange. Det handler om at få livet og hverdagen til at hænge sammen og fungere. Unge kvinder er i dag generelt bedre uddannet end unge mænd, men har alligevel ikke lige vilkår, ligeløn og lige pension. Arbejdsmarkedet og de nye arbejdsmarkedsreformer tager ingen hensyn til, at kvinder føder børn, går på barsel og har hovedansvar for arbejdet i familien. Kvinder straffes økonomisk gennem hele arbejdslivet, og pensionsalderen med. Både på verdensplan og i Danmark feminiseres fattigdommen.

Kvindernes dobbeltarbejde er ikke blevet mindre, men det er igen blevet kvindernes og familiernes individuelle problem. Kravene er vokset i takt med nedskæringerne i den offentlige sektor.

Tidligere vundne fremskridt trænges tilbage. Ikke mindst det mest fundamentale: retten til en selvstændig indkomst, til egne sociale ydelser ved arbejdsløshed og sygdom, er fjernet med den gensidige forsørgerpligt. Ligeværdighed i forhold kræver, at begge parter har en selvstændig indkomst.

Antallet af kvinder, der udsættes for vold og seksuel chikane og overgreb, er igen voksende. Seksualiseringen i medier og det offentlige rum er med fremme kapitalismens kvindesyn som en vare, der kan sælges, som en krop og et sexsymbol, der kan tjenes penge på. Ikke mindst unge piger og kvinder presses til at bruge mængder af tid og penge på at få den perfekte krop, det perfekte look og det perfekte liv, selvom det ikke findes.

Kvindekampen er kampen for kvindernes frigørelse, økonomisk, socialt, ideologisk og seksuelt. Kvindespørgsmålet er en central del af kampen mod det nyliberale felttog og nedskæringsreformerne og mod den reaktionære ideologiske offensiv. Kvindekampen må udvikles som en selvstændig del af arbejderklassens enhedsfront.

Reel ligeløn og markant lønstigning på lavtlønnen – nej til økonomisk diskrimination på livsindkomst og pension!

Stop det reaktionære kvindesyn – stop sexchikane og stop volden mod kvinder!

For retten til ikke at være perfekt!

Intet menneske er illegalt

Flygtninge kan kun hjælpes i deres eget land eller nærområde, hvis de imperialistiske krige, ødelæggelser og destabiliseringer stoppes. Fred, genopbygning, arbejde og udvikling vil standse flygtningestrømmene og gøre en ende på de menneskelige tragedier.

At Middelhavet og Sahara forvandles til en gravplads for tusindvis af nødlidende mænd, kvinder og børn, er et udtryk for EU’s og Fort Europas kynisk politik. Sammen med USA og NATO fører EU en krigerisk, imperialistisk og kolonialistisk politik over for Mellemøsten, Nordafrika og andre naboregioner.

Danmark har som krigsførende part et stort ansvar for katastroferne. Den meget lille del af flygtningene, der kommer til Danmark, mødes med systematisk og kynisk magtmisbrug, ulovlige afvisninger og deportationer i alle led fra embedsmænd i ministerier og styrelser. Retssikkerhed er erstattet af skønsmæssige administrative afgørelser over menneskers liv og skæbne. Asylansøgere og afviste tilbringer mange år af deres liv her i uvished.
De skal have mulighed for at bo, arbejde og uddanne sig som en del af det danske samfund!

Stop kriminalisering, fængsling og deportation af papirløse flygtninge – nej til EU’s hjemsendelsesdirektiv!

Forsvar asylansøgeres, flygtninges og immigranters rettigheder!

De ulovlige udvisninger og deportationer skal stoppes! FN’s børnekonventioner skal overholdes!

Stop klima- og miljøkatastrofen!

Kapitalismen udplyndrer uhæmmet verdens ressourcer til fordel for profit. Selv luft og vand gøres til forretning. Miljøkatastroferne følger uundgåeligt i kølvandet på den kapitalistiske produktionsmåde, skønt den teknologiske viden og muligheden for at undgå dem eksisterer.
Kapitalismen betragter udelukkende grøn energi og grøn produktion som en ny forretningsmulighed. Energisektoren og dens infrastruktur er i gang med at blive moderniseret i hele EU på forbrugeres regning. Forbrugernes grønne afgifter er indirekte erhvervsstøtte, mens erhvervslivet friholdes for afgifter. Boringer efter og udledning af skifergas vil føre til nye miljøkatastrofer.

Globale frihandelsaftaler som TTIP bringer alle ressourcer – naturens såvel som menneskeskabte – under de multinationales kontrol.

Imperialismens krige verden over er en tikkende miljøkatastrofe.
Sikringen af miljøet kan ikke overlades til hverken de globale eller EU’s monopoler!

Omstil til vedvarende energi nu! Afskaf de grønne afgifter for almindelige forbrugere!

Forbyd gift i mad og miljø! Forbyd GMO – for retten til dansk forbud!

Stands forureningen af jord, luft og vand!

Nej til monopolernes diktat – stop TTIP!

Monopolkapitalen i USA og EU tager nye skridt i retning af direkte styring af samfundsudviklingen. Gennem handels- og investeringsaftaler som TTIP (Transatlantisk handels- og investeringspartnerskab) forsøger monopolerne at diktere nye normer og standarder, som underminerer alle tilkæmpede rettigheder inden for miljø, sundhed, arbejdsforhold og fødevarer. De sætter brutalt det borgerlige demokrati ud af kraft, når parlamentariske beslutninger kan fejes til side af overnationale mekanismer. Aftalen forhindrer ethvert forsøg på at bringe tidligere privatiseringer tilbage i offentligt regi, om det enkelte land skulle ønske det.

De store danske industri- og finansmonopoler og virksomheder presser på for, at Danmark gennem EU tilsluttes TTIP, mens politikerne forsøger at undgå en offentlig diskussion herom.

Over det meste af verden ses voksende folkelige bevægelser for at stoppe og forhindre handelsaftaler som TTIP. Også i Danmark møder aftalen folkelig modstand.

Nej til de multinationales handelsaftale!

STOP TTIP!

Danmark skal ud af EU!

Den danske samfundsudvikling er uden nogen form for demokratisk proces bundet op på EU’s traktatfæstede nyliberalistiske økonomi og politik. Nye skrumpedemokratiske skridt er tilslutningen til finanspagten og de stadig tættere bånd til euroen og til traktater, hvorefter bl.a. danske finanslove skal godkendes i EU. Størstedelen af al lovgivning stammer fra Bruxelles.

EU er monopolernes union. Dens krise og nedskæringspolitik har haft katastrofale konsekvenser for befolkningerne. Alligevel fortsætter trojkaen (IMF, Den Europæiske Centralbank og EU) og EU-magteliten deres unionsopbygning og overnationale statsdannelse, deres fælles opbygning af en gigantisk krigsindustri og af EU’s militære gren.

EU kan ikke ændres indefra. Unionen er en konstruktion, som er totalt på monopolkapitalens præmisser. EU udvider ikke Danmarks muligheder i grænseoverskridende spørgsmål, men binder og indsnævrer derimod Danmarks muligheder for at handle selvstændigt.

Der skal arbejdes for at sikre og udvikle Folkebevægelsen mod EU som en bred folkelig bevægelse, der kan samle alle EU-modstandere på tværs af klasser og politiske partier, og for at Folkebevægelsen forbliver den konsekvente EU-bevægelse, der arbejder for at få Danmark ud af EU.

DANMARK UD AF EU!

Bevar retsundtagelsen!

For en folkeafstemning: Nej til bankunionen!

Nej til forsvarsunion og Europahær!

Styrk solidariteten mellem de europæiske arbejderklasser og befolkningers kamp for deres levevilkår og rettigheder!

Skrumpedemokrati – politistat – fascisme

Den herskende klasse gør demagogisk et stort nummer ud af sit ”demokrati”, og sin ” frihed”, ikke mindst ”ytringsfrihed” til at skabe had. Men den samme samfundsklasse sætter politiet ind mod arbejderklassen, mod arbejdskampe, mod ungdommens protester og mod universitetsbesættelser. Retten til social protest, til at strejke og til at føre klassekamp kriminaliseres. Terrorlovene er i sidste ende vendt mod befolkningen.
Nyliberalismen har udvidet og styrket sit statsapparat til kontrol og overvågning af borgerne. Der finder en stadig afdemokratisering sted, hvor retssikkerheden undergraves og forsvinder. Offentligt ansatte får mundkurv på.

 

I et forsøg på at undslippe krisen og den økonomiske og politiske ustabilitet tillader og fremmer borgerskabet fremmedfjendtlighed, racisme og nazistisk propaganda. Højrekræfterne bæres frem over hele EU.

BEKÆMP REAKTIONÆR IDEOLOGI!

Bekæmp nationalchauvinisme, racisme, sexisme og enhver form for religiøs fundamentalisme!

STOP POLITISTATEN!

Væk med terrorlovene!

Stop overvågningen af alt og alle på nettet og i samfundet!

STOP DEN FREMVOKSENDE FASCISME OG NAZISME!

Nazisme og fascisme er forbrydelse – ikke politik!

Forbud mod nazistiske og fascistiske organisationer og propaganda!

 

Som svar på imperialismens og borgerskabets antidemokratiske politik, som svar på afviklingen af vores friheder og rettigheder, må der arbejdes for at danne brede folkefronter og dermed give nye impulser og styrke til modstanden.

Kun ved at forene alle, der rammes af kapitalismens hærgen, omkring arbejderklassen, kun ved at organisere fronter og folkelige alliancer sammen med arbejderklassens kræfter og med venstrekræfter, med de antiimperialistiske og antifascistiske kræfter og de konsekvent demokratiske kræfter, vil det være muligt at standse den borgerlige reaktion og fascismen.

Stop dansk krigsdeltagelse!

Danmark i krig

Skiftende regeringer har ændret Danmarks stilling til en permanent krigsførende del af USA- imperialismens, NATO’s og EU’s terrorkrig. Det er en krig, som føres på stadig flere kontinenter og krigsskuepladser i Mellemøsten og Afrika. Den har destabiliseret og ødelagt nationer og lande, kostet talløse menneskeliv og drevet millioner på flugt.

Faren for krig i Europa og en mere omfattende verdenskrig rykker i disse år nærmere. Konkurrencen og modsætningerne mellem de imperialistiske stormagter USA, EU, Rusland og Kina vokser og skærpes. Alle lande i de militære blokke har kastet sig ind i et gigantisk våbenkapløb, der giver næring til krigsindustrien, som er i hænderne på de multinationale selskaber og store statsforetagender.

Militariseringen gennemsyrer det danske samfund – også politisk, økonomisk og ideologisk.

En hel generation af unge er sendt i krig. Og med dansk udenrigspolitik som en del af NATO’s og EU’s såkaldte ‘samtænkte stabiliseringsindsats’ sker det ikke kun som soldater. ‘Sammentænkt stabiliseringsindsats’ er en krigsstrategi, hvor civil, bistands- og humanitær indsats spiller sammen med militære angreb og besættelser for at få kontrol over råstoffer, markeder, energi og andre strategiske områder.

Dette forhold er samtidig er med til at skjule krigenes virkelige økonomiske og ressourcemæssige omkostninger for det danske samfund.
Dansk krigsdeltagelse, den militære opbygning og underlæggelsen under EU’s og NATO’s imperialistiske militære og politiske interesser er langt mere omfattende og fremskreden end nogensinde. Norden bruges som et særligt brohoved for NATO vendt mod øst.

Befolkningen ønsker hverken oprustning eller krigsdeltagelse, og en ny antikrigsbevægelse er under opbygning.

STOP FOR DANSK KRIGSDELTAGELSE – NEJ TIL ET DANMARK I KRIG!

Nej til militarisering – nej til krigsindsats kamufleret som civil, humanitær og bistandsindsats, og sammenblandingen af disse!

Stop oprustningskapløbet – nej til flere angrebsvåben til den danske hær – nej til atomvåben!

Nej til de imperialistiske krige – ud af NATO!

Nej til NATO-styret nordisk militærsamarbejde mod Rusland!

Nej til NATO’s missilskjold!

FOR ET SELVSTÆNDIGT OG ALLIANCEFRIT DANMARK! UD AF EU OG NATO!

Vi skal blokere vejen for krigsmager-regeringerne med arbejderklassen og folkenes antiimperialistiske enhed og kamp, med de revolutionære kræfter for folkelig og national modstand.

Kun med arbejdernes enhed og internationale solidaritet kan vi sætte en stopper for imperialismens krigeriske og aggressive politik, for rovet af naturressourcerne, for våbenkapløbet, for den blodige reaktionære og imperialistiske terror, og dermed åbne vejen til socialisme, for en politik for fred, venskab og solidaritet mellem folkene.

Vi arbejder for en fremtid, hvor mennesker er sikret arbejde, fred og social sikkerhed. Hvor jordens ressourcer bruges af skabende mennesker til at sikre tilværelsen for sig og kommende generationer. En fremtid, hvor arbejderklassen ved magten skaber og opbygger et socialistisk Danmark.

INTERNATIONAL SOLIDARITET!

FÆLLES KAMP MOD KAPITALEN!

Back To Top