Dokumenter

USA-imperialismen ud af Grønland

Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne, APK, 21.8.2019

Det skabte overskrifter, da USA’s regering aflyste sit officielle besøg i Danmark d. 2.-3. september. Og særlig den begrundelse, der blev givet – at USA-imperialismen ikke bare kan købe Grønland for en fast pris, sådan som USA’s præsident og Det Hvide Hus ønskede.

Dette absurde forslag skabte naturligt nok en bølge af undren og vrede i både den grønlandske og i den danske befolkning. USA’s præsident talte som en sand fortaler for en imperialistisk supermagt og verdenshersker: Grønland er af strategisk interesse, så vi køber den bare uden så meget pjat. Værsgo – serveret uden noget politisk snak som glasur for at skjule indholdet. Denne situation tvang den socialdemokratiske regering, politikerne i Folketinget og politikerne på Grønland til helt åbent at afvise, at Grønland var til salg.

Det er ikke grønlandske folks ønske bare at bytte deres danske statsborgerskab med et amerikansk. Deres bestræbelse og mål er at leve i et Grønland, som er et frit og selvstændigt land. Det er kun ti år siden, at Grønland fik status som en selvstyrende del af det danske rigsfællesskab og som et selvstændigt folk, efter i århundreder at have været en dansk koloni. Grønland er reelt fortsat en semi-koloni, hvor den danske stat og regering sidder med magten over udenrigs- og sikkerhedspolitikken, med alt hvad det indebærer, på økonomien og statsadministrationen.

Den aktuelle virkelighed har sat Grønland og Arktis i centrum for kampen mellem de to stormagter USA og Kina om verdensdominans. At kunne udplyndre de store forekomster af mineraler, olie og gas, som klimaforandringerne nu giver adgang til, er blevet et sikkerhedsspørgsmål. Udviklingen af infrastrukturen såsom lufthavne og nye skibsruter er blevet et sikkerhedsspørgsmål, hvor USA selvstændigt og gennem NATO kræver fuld kontrol og udelukkelse af kinesiske investeringer.

For at sikre sig kontrollen over Grønland må regeringen køre to dagsordener: både at være loyal tjener for USA-imperialismen og samtidig ikke komme til at fremstå som den gamle kolonimagt i det grønlandske folks øjne. Derfor var statsminister Mette Frederiksen uhyre omhyggelig i de danske og grønlandske medier i sin officielle afvisning at et salg af Grønland, samtidig med at statsministeren slog fast, at Danmark og USA deler de samme sikkerhedspolitiske interesser i Arktis, i Mellemøsten og alle steder, hvor dansk militær opererer som en del af USA/NATO-krigskoalitionen.

Det er bare få dage siden, at den danske forsvarsminister Trine Bramsen offentliggjorde, at de danske militærbevillinger ville stige betragteligt, så det matchede kravene fra USA og NATO. Militarisering af Grønland og Arktis har en lang og ond historie tilbage fra Anden Verdenskrig. Både dengang og under Den Kolde Krig opførte USA-imperialismen sig, som om de ejede landet, og placerede militærbaser, atomvåben, der var helt forbudt ved dansk lov, missilanlæg, radarstationer m.m. De etablerede også store hemmelige bevæbnede militærbaser med hele byer og dumpede radioaktivt atomaffald under indlandsisen, der nu dukker frem, nu hvor indlandsisen smelter. Skandalen og deporteringen af den grønlandske befolkning ved Thulebasen er ikke glemt.

Et andet spørgsmål i rivaliseringen om kontrollen over Grønland er EU’s rolle. Rigsfællesskabet Grønland/Danmark er i kraft af dansk EU-medlemskab det eneste land i EU, der har kystgrænse til Arktis, da hverken Grønland eller Norge er med i EU. Grønland forlod EU i 1985 efter en folkeafstemning i 1982 og har det, der kaldes OLT-status, sammen med en række tidligere franske, hollandske og britiske kolonier i Caribien og Stillehavet, og status som vigtigt geopolitisk partnerskab. Det er kun få uger siden, den danske regering etablerede den første Schengen-grænsekontrolpost i Nordøstgrønland.

Hvad enten præsident Trump havde aflyst sit besøg i København eller ej, så er han ikke velkommen. Han er repræsentant for USA-imperialismen. Mange forskellige organisationer – antikrigs-, studenter-, kvinde-, solidaritets- og anti-imperialistiske organisationer og fagforeninger – har organiseret protester mod Trumps besøg. De vil alligevel finde sted, dog i mindre skala, end hvis Trump kom.

Protesterne vil ikke være reduceret til blot at være mod Trump som en gal mand. De er vendt mod USA-imperialismen, dens krige og forbrydelser mod folkene, dens militære oprustning og overherredømme. De er vendt mod NATO som imperialismens – inklusive dansk imperialismes – militære arm. Det er en stor trussel og bekymring for folkene i den arktiske og nordlige region at være udpeget som kampplads mellem de imperialistiske stormagter. Protesterne er rettet mod militariseringen af Arktis og kræver USA’s og NATO’s militærbaser ud af Grønland.

Protesterne sker i solidaritet med folkene overalt, der kæmper mod imperialismen – som det lige nu gælder for det venezuelanske folk – og i solidaritet med det grønlandske folks ret til deres egen selvstændige stat og til selv at kunne bestemme over deres fremtid.

Den socialdemokratiske regering har givet Trump de løfter, han ønskede. Den har lydig stillet op til at blive sparket af en arrogant imperialistisk stormagt.

21.8.2019
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Condolences – The Pakistan communist Tufail Abbas has passed away

CIPOML Coordinating Committee condolence:

Dear Comrades,
It is with profound sadness that we learnt the death of Comrade Tufail Abbas, which is a great loss not only for the workers and people of Pakistan but for our movement internationally.
On behalf of our member parties and organisations, the Coordinating Committee of the International Conference of Marxist Leninist Parties and Organisations offers its deepest condolences to Pakistan Mazdoor Mahaz Party and to the family of Comrade Abbas.
We pay tribute to his life long struggle, under the harshest conditions, for the working class of Pakistan and in defence of Marxist-Leninist principles against Soviet and Chinese revisionism and the others.
We are confident that our comrades in Pakistan Mazdoor Mahaz Party will keep high the flag of the struggle for revolution and socialism.

CIPOML Coordinating Committee

————-

“Revolutionary Democracy”, India condolence:

It is with great sadness that we learnt of the demise of Comrade Tufail Abbas (1927-2019) on Sunday. Comrade Abbas was a leader of the trade union of Pakistan from the early days of the foundation of the country when he was involved with the Orient Airways Employees Union later the Pakistan International Airline. From there, today, the Pakistan Mazdoor Mahaaz, which he founded and headed, functions in the trade union movement in all the provinces throughout the country.

From the early days he headed the developing communist movement in Pakistan. For his pains he was arrested and tortured many a time under the various regimes which held sway in the country and which sustained imperialism, feudalism and military rule. Along with Hassan Nasir, Shafiq, Azhar Abbas, and Zaki Abbas he guided the communist movement over several decades. The circles headed by Tufail sahib were in the forefront of the ideological struggle against Soviet and Chinese revisionism which in Pakistan as in India have been retarding factors in the onward march of the movement for People’s Democracy.

He upheld the view that the feudal forces were the main enemy of the people of Pakistan. His support for the ideological principles of Lenin, Stalin and Socialist Albania stood the communist movement in Pakistan in good stead over the decades. Tufail sahib observed developments in India with great concern.

He expressed the view that as long as the communist movement in India did not adopt a scientific line, there can be no revolutionary movement in the region. At this time of sorrow and grief we extend our solidarity with the comrades and family of comrade Tufail Abbas.
Comrade Tufail Abbas ko Lal Salaam!
Comrade Tufail Abbas Amar Rahein!

Organisation “Revolutionary Democracy”, India.
10th September 2019.

GREETINGS TO THE 7TH CONGRESS OF PCM(m-l)

Mexico’s Kommunistiske Parti (marxister-leninister)’s 7. kongres fastlagde parties politik i forhold til den aktuelle situation med skærpet klassekamp, store protestbevægelser, immigrantkaravanen fra Honduras, der nu er fanget ved grænsen mellem USA og Mexico og en nyvalgt socialdemokratisk præsident, der med sine store valgløfter har skabt nye illusioner om forandringer.

APK – der ligesom Mexicos Kommunistiske Parti (marxister-leninister) er medlem af CIPOML – Den internationale konference af marxist-leninistiske partier og organisationer – sendte nedenstående hilsen til kongressen:

GREETINGS TO THE 7TH CONGRESS OF PCM(m-l)

On the joyous occasion of the 7th Congress of the Communist Party of Mexico (marxist-leninist) we send our warm greetings, wishing this important congress complete success in fulfilling its tasks as a step towards the proletarian revolution in your country.
As the vanguard detachment of the Mexican working class the CPM(m-l) has build itself along proletarian class lines, faithfully adhering to the great teachings of Marx, Engels, Lenin and Stalin as the Mexican detachment of the International Conference of Marxist-Leninist Parties and Organisations, courageously fighting in the front rows of class struggle.

In these times of sharpening of alle basic contradictions and renewed attacks of imperialism on the peoples – with US-imperialism and D. Trump at the head – the task of creating a broad and combative popular united front assumes major importance and we wish you new advances in the building af this front following your Congress.

The combative friendship between the CPM(m-l) and APK – the Workers Communist Party of Denmark – is strong and has developed positively on the basis of Marxism-Leninism and proletarian internationalism.

Fraternal greetings to all the delegates to the Congress and all members of your party !

Long live the 7th Congress of th Communist Party of Mexico (marxist-leninist)!

Long live the friendship between our Parties!

Long live CIPOML!

Glory to Marxism-leninism!

On behalf of the Central Comittee of the Workers Communist Party of Denmark

Dorte Grenaa
Chairman

Copenhagen November 10th 2018

 

 

100 YEARS NOVEMBER REVOLUTION IN GERMANY – The International Conference of Marxist-Leninist Parties and organisations

Message of CIPOML – The International Conference of Marxist-Leninist Parties and organisations – to Arbeit-Zukunft, Germany, on the occasion of the centennary of the 1918 November revolution

In the great epic of the struggles of the international working class the November revolution 1918 of the German workers and revolutionaries holds its own prominent place as a heroic attempt to realise the ideals of the working class and socialism of a society, and indeed a future, without exploitation, exploiters or exploited.

Protesting the barbarous imperialist war going on since 1914, the hunger and misery, and intent on ending it by establishing another social system, the call for revolution sounded from Kiel. Workers’ and soldiers’ councils were established in many places. Only days later, on November 9th 1918, the socialist republic was proclaimed in Berlin.

The German workers chose the road of revolution having experienced the blatant betrayal of the old Social Democratic party that sided with its own bourgeosie, its own capitalists, during the first world war. The conditions for revolution were ripe, the revolutions of 1917 in Russia set the example. The defeat of the Emperor in the war signalled the end of the monarchy itself.

The times at the end of the world war and the first years after the victorious October revolution in Russia were dramatic. The war redrew the map of Europe and brougt an end to four empires – Russia, Austria-Hungary, Germany and the Ottoman empire. Great workers’ movements and socialist revolutions were knocking on the doors of capitalism.

A new page in German history was opened when the sailors in Kiel refused to continue the imperialist war, raised the red flag and turned their weapons against the officers.

The November revolution, that engaged millions in the struggle to overthrom the rulers and the ruling class, would – If succesfull – mean a mortal threat to the entire capitalist world order. It showed that revolution and socialism was not only a question raised in more backward countries, but directly in the heartlands of capitalism and imperialism.

Along with the great lessons of the succesfull October revolution in Russia the revolution in Germany inspired and assisted the formation of the revolutionary labour, socialist and communist movement at the time. The study of the unfolding and the fate of this revolution still provide important lessons for the revolutionaries.

The defeat of this great attempt at revolution came about not as a result of lack of support of the workers or from lack of popular support in general. It was a genuine workers’ revolution, a popular uprising with the support of the class and the popular strata – and evidence of the proletariant revolutionary character and aspirations of the German working class. It was brutally repressed, also by murdering its two outstanding leaders Karl Liebknecht and Rosa Luxemburg.

Social democracy, opportunism and reaction would exploit its weaknesses to prevent its victory. But the November revolution provided a valuable heritage of the German working class in its struggle throughout the last century untill now and deserves to be studied also today.

One major reason why the objectives of the revolution were not achieved and of its suppression was the lack of a strong revolutionary workers’ party, of a leninist party able to lead it. The struggle to create and sustain such a party is an ongoing struggle and the first condition for the victory of the revolution and the construction of socialism.This is rightly also at the center of the struggle of the communist revolutionaries today. The heroic November revolution of 1918 in Germany remains a valuable lesson.

The International Conference of Marxist-Leninist Parties and Organisations greets the celebration of this centennary, organised by the German member of the Conference – Arbeit-Zukunft. We wish you new successes in the building of a genuine Marxist-Leninist Party in Germany, upholding an carrying on further the red banner of the great revolutionary struggle in Germany, continuing the work of Marx and Engels, Karl and Rosa, and countless other revolutionaries.

LONG LIVE THE STRUGGLE OF THE GERMAN WORKING CLASS FOR REVOLUTION AND SOCIALISM!

GLORY TO MARXISM-LENINISM!

The message in danish
100 ÅRET FOR NOVEMBERREVOLUTIONEN I TYSKLAND – Til Arbeit-Zukunft, Tyskland

The International Conference of Marxist-Leninist Parties and organisations in Europe

_______________

 


Arbejderpartiet Kommunister
ne is a member of CIPOML

 

9. November 2018

 

100 ÅRET FOR NOVEMBERREVOLUTIONEN I TYSKLAND – Til Arbeit-Zukunft, Tyskland

Af de europæiske medlemspartier i CIPOML – Den Internationale konferencen af marxistisk-leninistiske partier og organisationer

De tyske arbejderes og revolutionæres november-revolution indtager sin egen fremtrædende plads i den internationale klassekamps historie som et heroisk forsøg på at virkeliggøre arbejderklassens og socialismens idealer – skabelsen af et samfund og en fremtid uden udbytning, uden udbyttere og uden udbyttede.

I protest mod den barbariske imperialistiske krig siden 1914, mod sult og elendighed og fast besluttet på at stoppe den ved at indføre et andet samfundssystem lød fra Kiet råbet om revolution. Arbejder- og soldaterråd blev etableret mange steder, og nogle få¨dage senere – den 9. november 1918 – blev den socialistiske republik udråbt i Berlin.

De tyske arbejdere valgte revolutionens vej, da de oplevede det gamle socialdemokratiske partis åbenlyse forræderi, da det stillede sig sammen med sit eget borgerskab, sine egne kapitalister, i første verdenskrig. Betingelserne for en revolution var modne. De russiske revolutioner i 1917 havde givet eksemplet. Kejserens nederlag i krigen signallerede monarkiets fald.

Krigen tegnede Europa-kortet om og bragte fire imperier til fald – Rusland, Østrig-Ungarn, Tyskland og det ottomanske imperium. Tiden efter verdenskrigens afslutning og de første år efter den sejrrige Oktober-revolution var dramatiske. Store arbejderbevægelser og socialistiske revolutioner bankede på kapitalismens dør.

Et nyt kapitel i Tysklands historie åbnedes, da matroserne i Kiel nægtede at videreføre den imperialistiske krig, hejste det røde flag og vendte våbnene mod deres officerer.

Novemberrevolutionen mobiliserede millioner i kampen for at vælte magthaverne og den herskende klasse. Havde den sejret, ville den være en dødelig trussel mod hele den kapitalistiske verdensorden. Den visete at revolution og socialisme ikke alene var et spørgsmål i mere tilbagestående lande, men blev rejst direkte i kapitalismens og imperialismens kernelande.

Sammen med den store lære fra den vellykkede Oktoberervolution i Rusland inspirerede og bistod revolutionen i Tyskland dannelsen af den revolutionære arbejderbevægelse, af den socialistiske og kommunistiske bevægelse. Studiet af denne revolutions udviklingsgang og skæbne rummer vigtige lærer for de revolutionære.

Nederlaget i dette store revolutionsforsøg skyldtes ikke mangel på støtte fra arbejderne eller folkelig støtte i almindelighed. Det var en ægte arbejderrevolution, en folkelig opstand med klassens og de folkelige lags støtte, og et bevis på den tyske arbejderklasses proletarisk revolutionære karakter og bestræbelser. Den blev brutalt undertrykt i forlængelse af mordene på de to strålende ledere Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg.

Det var socialdemokratisme, opportunisme og reaktion der udnyttede dens svagheder for at forhindre dens sejr. Men Novemberrevolutionen gav en værdifuld arv til den tyske arbejderklasse i dens kamp gennem hele det sidste århundrede frem til nutiden og fortjener at blive studeret også i dag.

En væsentlig årsag til at revolutionens betingelser ikke var til stede, og til revolutionens undertrykkelse, var manglen på et stærkt revolutionært arbejderparti, et leninistiske parti, der var istand til at lede den. Kampen for at skabe og fastholde et sådant parti er en altid igangværende kamp og den grundlæggende betingelse for revolutionens sejr og opbygningen af socialisme. Dette står også helt centralt for de revolutionære kommunister i dag. Den heroiske Novemberrevolution i 1918 i Tyskland forbliver en værdifuld lære.

Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer hilser fejringen af 100-året, organiseret af det tyske medlem af CIPOML – Arbeit Zukunft. Vi ønsker jer store succeser i opbygningen af et ægte marxistisk-leninistisk parti i Tyskland, der løfter og fastholder den røde fane fra den store revolutionære kamp, i fortsættelsen af Marx, Engels,Karls og Rosas, og utallige andre revolutionæres kamp.

LÆNGE LEVE DEN TYSKE ARBEJDERKLASSES KAMP FOR REVOLUTION OG SOCIALISME!

ÆRE TIL MARXISMEN-LENINISMEN!

The message in english
100 YEARS NOVEMBER REVOLUTION IN GERMANY – The International Conference of Marxist-Leninist Parties and organisations


Den Internationale Konference af Marxistisk- Leninistiske
Partier og Organisationer i Europa

Læs andre udtalelser fra CIPOML og medlemmer af CIPOML

____________________

 

APK, Arbejderpartiet Kommunisterne er medlem af CIPOML

 9. november 2018

Frem mod det socialistiske Danmark

Udtalelse vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 7. kongres, maj 2018

I 200-året for Karl Marx’ fødsel står det lysende klart, at kapitalismen og imperialismen er dødsmærkede og destruktive systemer, som spærrer for reelle poliske, sociale og kulturelle fremgange for menneskeheden. Udbyttersamfundenes udplyndring, udbytning og evindelige krige bliver fremstillet som normal og givet for altid i den dominerende kapitalistiske propaganda i medierne.

Det 20. århundrede så med Oktoberrevolutionen det første eksempel på en vellykket socialistisk revolution, der vendte op og ned på det eksisterende klassesamfund, og satte udbytterne på porten i det svageste led i imperialismens kæde, Den skabte verdens første stat med arbejderklassen og dens kommunistiske parti ved magten – et samfund hvor statsmagten blev brugt til at fremme det store flertals interesser og ikke var et instrument i udbytternes og udbytningens hænder.

Senere fulgte nye svage led i kæden efter med imperialismens generelle svækkelse efter nazismens og fascismens nederlag i 2. verdenskrig, hvor en række lande slog ind på folkedemokratiernes og socialismens vej. I alle disse lande skete en hurtig og positiv udvikling af samfundet til gavn for det store flertal – på trods af økonomiske og politiske blokader og en konstant kold krig fra imperialistmagternes side.

Disse positive verdenshistoriske udviklinger tog en ny drejning – en kurs mod kapitalistisk genopretning og udbytningens tilbagekomst – med den revisionistiske kontrarevolution i de socialistiske lande, der for alvor indledts med Hrustjov-gruppens magtovertagelse efter Stalins død og med SUKPs 20. partikongres i 1956. Det udstak vejen og retningen mod kapitalistisk genrejsning og mod en verden helt i kapitalismens vold.

Den borgerlige propaganda beskriver disse forløb som beviset på umuligheden af at skabe en anden og vellykket samfundstype og samfundsorden – samtidig med at dagens kapitalistiske og imperialistiske verdensorden giver nye beviser på sin historiske fallit. Det demonstrerer igen og igen sin manglende evne til at skabe et retfærdigt, stabilt og fremgangsrigt samfund. For det er umuligt i et samfund, der baserer sig på en lille herskende klasses udbytning og undertrykkelse af det store flertal.

Socialismen vokser frem som en materiel og udviklingsmæssig nødvendighed, som en forhåbning og et mål for arbejderklassen og folkets flertal som et resultat af den kapitalistiske virkelighed selv. Men det ny samfund bliver først en realitet, når arbejderklassen og dens parti forstår og griber det kapitalistiske samfunds lovmæssigheder til at gøre op med kapitalismen og opbygge det nye samfund. Det var det, Karl Marx og Friedrich Engels klarlagde.

Karl Marx sagde om sig selv:
” … Hvad jeg tilføjede af nyt var
1. at påvise, at klassernes eksistens blot er knyttet til bestemte historiske faser i produktionens udvikling;
2. at klassekampen nødvendigvis fører til proletariatets diktatur;
3. at selve dette diktatur kun danner overgangen til ophævelsen af alle klasser og til et klasseløst samfund. ”

(Brev til Weydemeyer den 5. marts 1852)

Arbejderklassens verdenshistoriske opgave er fortsat at gravlægge det kapitalistiske udbyttersamfund og etablere sit klasseherredømme i alle lande og globalt som en forudsætning for skabelsen af et samfund i overenstemmelse og harmoni med produktivkræfternes udvikling. Målet og retningen er fortsat kommunisme.

APK beslutter fra sin 7. kongres, at der videreføres en omfattende analyse og bred diskussion i og uden for partiet af de socialistiske revolutioners og socialismens hidtidige historiske erfaringer. Det sker med henblik på at klar- og fastlægge den socialistiske revolutions opgaver og udvikle et dybtgående program for opbygningen af socialismen i Danmark.

Partiet vil også i den kommende kongresperiode markere 40-året for stiftelsen af det revolutionære DKP/ML og 100-året for det revolutionære DKP.

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Omtale af den 7. kongres og flere udtalelser

Danmark må ud af NATO og EU

Udtalelse vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 7. kongres, maj 2018

Kapitalismen og imperialismen er i krise, og en konkurrence mellem stormagter på liv og død truer verden med nye krige for omfordeling af verdens ressourcer. Et aggressivt USA forsøger at fastholde sin dominerende plads i verden, koste hvad det vil. Alle midler kan tages i brug, og trusler om afstraffelse og udslettelse af hele befolkninger hører til dagens orden for USA’s præsident. I brændpunkter som Iran og Syrien udvikler krige og krigstrusler sig med direkte deltagelse fra stormagterne.

Danmark er et lille imperialistisk land, tæt forbundet med USA-imperialismen. Et land uden en selvstændig udenrigspolitik. Et land hvis politiske kurs lægges i snævre kredse omkring ledende kapitalgrupper, generaler og våbenindustri i USA, NATO og EU.

Siden 2001 har det uafbrudt været en krigsførende nation, altid i forreste række når en ny krig planlægges. En politik, der bliver opretholdt gennem vores medlemskab af krigsalliancen NATO og af monopolernes EU. Begge disse imperialistiske alliancer opruster til krig og kræver stadig flere penge til våben og militær på bekostning af velfærd.

At leve som NATO-medlem og under USA’s atomparaply er ikke en forsikring om forsvar og fred, men en dødsens farlig strategi, hvor risikoen for atomkrig og verdensomspændende krig er sat i spil og øges.

EU arbejder også for en øget militær oprustning, og koordinerer tæt med NATO. Europas landeveje gøres klar til transport af tunge våben og våbenindustrien støttes gennem EU’s budgetter. Samtidig undergraves Danmarks EU-undtagelser af regering og krigspartier – også forsvarsundtagelsen.

Med det seneste forsvarsforlig (2018-23) har Danmark bundet sig til en voldsom forøgelse af militærudgifter til brug for krigsforberedelser. Med udrykningsbrigader, kampfly til missioner over hele verden, missilbevæbnede fregatter og militærbaser tæt på Rusland sikrer vi ikke freden, men forbereder krig.

Danmark har fået en central rolle som spydspids I NATO’s krigsoprustning. Danmark er gået forrest I militariseringen af Norden med inddragelse af de tidligere neutrale lande Sverige og Finland.
I tilfælde af krig planlægger USA, at det bliver i vores land NATO-tropperne skal samles, og som det seneste tiltag skal hele NATO’s europæiske flåde af F-35 kampfly bruge Danmark som base og øveområde under USA’s kommando.

NATO’s provokationer kan sætte verden i brand, og gør Danmark til et bombemål.

Krige forberedes – også i Europa. Samfundsøkonomien rettes ind på krig, mens velfærden skæres væk.

Danske selvstændighed og en selvstændig dansk politik vil som et første skridt kræve en udmeldelse af de overnationale alliancer, der binder os til krigspolitikken. At se bort fra dette og tro på at Danmark har friheden til at føre en fredelig sikkerhedspolitik som medlem af NATO – eller at EU kan reformeres – er en illusion, der spænder ben for en fremgangsrig kamp for fred såvel som for velfærd.

Arbejderpartiet Kommunisterne har taget aktiv del i opbygningen af den nye krigsmodstand siden 9/11 2001. Den må styrkes over hele linjen. En slagkraftig bevægelse mod krig er påtrængende og helt nødvendig.

Imperialisme betyder konstante krige. I sidste ende kan fred kun garanteres af et socialistisk Danmark i en socialistisk verden.

Stop krigene – Stop Danmarks krigsdeltagelse!

For et selvstændigt Danmark! Ud af NATO og EU!

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Læs om den 7. kongres og se flere udtalelser

Arbejderpartiet Kommunisterne har afholdt sin 7. kongres

Arbejderpartiet Kommunisterne offentliggør hermed, at det har afholdt sin ordinære kongres – den syvende siden partistiftelsen i april 2000. Kongressen afspejlede styrkelsen af APK i perioden og dets samling om kampen for at videre udbygge det som det nødvendige og uundværlige revolutionære kommunistiske parti i Danmark.
APKs 7. kongres udtrykte sin tilfredshed med en række væsentlige fremgange for partiet i den forløbne tre-årige kongresperiode, som blev grundigt analyseret. Den vedtog Centralkomiteens virksomhedsberetning, valgte ny ledelse og fastlagde en række væsentlige opgaver for den ny kongresperiode.

Partikongresser er vigtige pejlemærker i et kommunistisk partis liv. Den 7. kongres har været forberedt i mere end et halvt år i hele partiet. En række problemstillinger er drøftet igennem – og kongressen drager konklusioner og træffer beslutninger på baggrund af dette.

Beretningen blev aflagt af partiets formand/forkvinde Dorte Grenaa og enstemmigt vedtaget. Den giver et alsidigt billede af udviklingen af klassekampen nationalt og internationalt og af partiets arbejde på en lang række felter – med fremgange og mangler. Det har styrket sine positioner på en lang række områder både i forhold til den revolutionære bevægelse og de kæmpende kræfter, der har udviklet sig i store klasseslag som senest omkring de offentligt ansattes OK2018.

Partiet har været aktivt i alle de store kampe og forsøgt at giver vejledning til udvikling af kampene – også gennem agitation og propaganda, herunder KPnet. Ikke mindst dens facebook-side er blevet et vigtigt forum for samling i klassekampen.

Det er et væsentligt fremskridt, at partiet nu udgiver kvartalstidsskriftet Enhed & Kamp. Det rummer politiske analyser og marxistisk-leninistisk teori ikke bare fra APK, men fra hele verden, og giver et helt centralt overblik over de revolutionære udviklinger og problemer globalt. Det er samtidig en dansk udgave af CIPOMLs tidsskrift Unity & Struggle.

Enhed & Kamp har sammen med det øgede fokus på Kpnet.dk som daglig netavis afløst udgivelsen af det trykte månedsblad Kommunistisk Politik, som gennem 20 år på en positiv måde har tjent som formidler af partiets politik.

Kongressen kunne også med tilfredshed notere, at partiet har oplevet en vis medlemsfremgang. Det har samtidig, som det fremgik af rapporterne fra partidistrikterne, opbygget en slagkraftig og aktiv bevægelse af sympatisører og venner omkring det. Partiet søger at udvide sin virksomhed udenfor hovedbyerne. Oktober Bogbutikkerne i København, Odense og Århus udvikler sig til vigtige centre.

Valget af ny ledelse (Centralkomiteen og Den centrale kontrolkommission) afspejlede bestræbelserne på at gennemføre en foryngelse af ledelseskræfterne i takt med den almindelige udvikling af partiets sammensætning.

Kongressen besluttede at følge markeringen af 200 året for Karl Marx’ fødsel op med en bredt anlagt offentlig diskussion om programmet for den socialistiske revolution i Danmark.

APK spiller en aktiv rolle i den eneste verdensomspændende organisering af kommunistiske partier CIPOML – Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer. I 2016 var APK og Danmark vært for den årlige verdenskonference. CIPOML har i perioden optaget nye medlemspartier og forstærket deres samarbejde med afholdelsen af regionale konferencer og styrkelse af partisamarbejdet på regionalt plan og af den internationale ungdomslejr, som afholdes hvert andet år på forskellige kontinenter.
APKs kongres hilste CIPOML og dets fremgange, som også er fremgange for vores parti.

Politiske udtalelser fra kongressen:
OK2018: STEM NEJ!
Danmark må ud af NATO og EU
Frem mod det socialistiske Danmark

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Udtalelser fra alle APKs kongresser

OK2018: STEM NEJ!

Udtalelse vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 7. kongres, maj 2018

De offentligt ansatte har stillet sig skulder ved skulder – på tværs af faggrupper, med privatansatte, studerende, pensionister, arbejdsløse, reformramte, og med opbakning fra langt størstedelen af befolkningen. Det har rejst sig til en historisk stærk og bred bevægelse for bedre arbejdsforhold, respekt og mulighed for faglighed, flere varme hænder og en bedre offentlig sektor.

Regeringen retter angreb efter angreb mod den offentlige sektor, driver klapjagt på arbejdere, arbejdsløse og syge, holder ophørsudsalg over statens ejendom, og giver skattelettelser til de allerrigeste. Profitterne vokser mens arbejdsforhold og levevilkår forværres.

Sjældent har der været en bedre situation for at få indfriet OK-kravene. De offentlige ansatte viste, at de var parat til at strejke, imødegå en lockout og tage livtag med Løkke, Løhde og hele slænget af arbejdsgivere og borgerlige politikere, uanset partifarve. Men selvom fagtoppen gik til forhandling med yderst beskedne krav, så brugte de ikke styrken til at gennemtvinge kravene. De slog bak, spændte ben for sammenholdet og indgik en stribe defensive forlig.

‘Det bedst opnåelige’ kalder nogle det. Ikke for flertallet af de offentlige ansatte! De skal fortsat løbe stærkere og stærkere. De skal fortsat dagligt arbejde under forhold, der er værre end nødberedskab. De skal fortsat undervise uden fast arbejdstid og tid til forberedelse. Lønfesten holdes fortsat på direktionsgangene.

Rammerne for forhandlinger er fastsat af EU, arbejdsgiverne, moderniseringsstyrelsen og regeringen. De rammer blev ikke sprængt. Der er ikke bare brug for at forsvare sig mod helt urimelige krav – men også for reelt at få forbedret arbejdsforholdene, få sat arbejdstiden ned og sat lavtlønnen væsentligt op.

Der er råd til det i et samfund som Danmark. Det er et spørgsmål om i hvilke kasser samfundets rigdomme skal lægges.

Solidariteten og kampviljen er der – den skal bruges til at rykke fremad. Næste skridt er at stemme NEJ.

STEM NEJ fordi:

  1. Lønrammen for de næste tre år knapt dækker inflation og prisstigninger. Den gives i procenter, så de lavtlønnende får mindst. Ligeløns- og lavtlønspuljen er rent symbolsk uden reel betydning. Kravet om reelle lønstigninger i kroner og ører og kravet om ligeløn forsvandt undervejs.
  2. Bedre arbejdsmiljø blev til et udefineret projekt og lærernes manglende overenskomstdækning af arbejdstiden til en kommission. Rene narresutter.
  3. De statsansatte skal betale med udvidet fleksibel 42-timers arbejdsuge for at fastholde den betalte spisepause, de allerede har. Og regionernes ‘betryggelses’-aftale de næste seks år er kun et løfte fra regeringens embedsmænd.
  4. Den offentlige sektor er konstant under angreb – med forligene har de offentligt ansatte dårligere arbejdsforhold om 3 år end i dag.

Stemmer en gruppe NEJ, må alle selvfølgelig stå skulder ved skulder med dem.

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Læs mere om den 7. kongres se flere udtalelser

KRIGSOPRUSTNING KOSTER VELFÆRD!

Sig Nej til krigsbudgettet!
Vi vil ikke være en brik i USA’s og NATO’s angrebskrige!

Udtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne – APK

Forsvarsforliget for de kommende 6 år ligger nu fast. Der er tale om det mest NATO-tilpassede forlig nogensinde, der intet har at gøre hverken med et forsvar af Danmark eller sikring af fred.

Vores følgagtige politikere har valgt blindt at følge Trumps vanvittige ophidsen til krig og NATO’s krav til opskruning af militærbudgettet. Danmarks er nu placeret som opmarchområde i en mulig krig mod Rusland, og det store flertal er udset til at betale med velfærd og til at leve med truslen om en storkrig.

Det er et angrebsbudget til indkøb af militært isenkram og opbygning af et ’forsvar’ øremærket til angreb. Til forberedelse af en mulig krig mod Rusland, men også med parathed til omstilling til krig i ethvert af verdens brændpunkter USA og NATO måtte udpege.

APK opfordrer alle der ønsker fred til at protestere mod denne farlige kurs mod krig og opgør mellem stormagterne.

– Danmark er tiltænkt rollen som bagland for NATO-hæren i en mulig krig mod Rusland. Vi gøres til et bombemål og mulig krigsskueplads.

– Omlægning af værnepligten med en 20.000 mand stor mobiliseringsstyrke, der skal modtage og beskytte NATO-tropperne i en krigssituation

– En 4000 mand stor udrykningsbrigade skal kunne sættes ind i Baltikum eller andet ’kriseområde’

– Køb af kampfly er en del af budgettet. Angrebsfly der er bygget til at bære atomvåben

– Fregatterne udstyres med missiler, på længere sigt langtrækkende og med mulighed for atomudrustning

– Soldater skal overtage politiopgaver og patruljere i gaderne

– Droner skal udvikles og kunne bruges i angreb

– Cyberkrig optrappes

– Der gives kontant støtte til våbenindustri og forskning

Den angivelige trussel fra Rusland er utroværdig og konstrueret, en påstand uden realiteter bag, der skal berettige de voldsomme krigsforberedelser og aggression fra NATO’s side.

Alle tiltag i forliget øger krigsfaren – for os, og for mennesker verden over. Kun imperialisterne og våbenindustrien har interesse i oprustning og krig.

Kun de har fordel af at sætte det ene lands befolkning op mod det andet.

Ikke en mand, ikke en krone til imperialisternes krige!

NEJ til krigsplanerne! Brug milliarderne på velfærd!

 

ARBEJDERPARTIET KOMMUNISTERNE – APK

2. februar 2018