Frem mod det socialistiske Danmark

Udtalelse vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 7. kongres, maj 2018

I 200-året for Karl Marx’ fødsel står det lysende klart, at kapitalismen og imperialismen er dødsmærkede og destruktive systemer, som spærrer for reelle poliske, sociale og kulturelle fremgange for menneskeheden. Udbyttersamfundenes udplyndring, udbytning og evindelige krige bliver fremstillet som normal og givet for altid i den dominerende kapitalistiske propaganda i medierne.

Det 20. århundrede så med Oktoberrevolutionen det første eksempel på en vellykket socialistisk revolution, der vendte op og ned på det eksisterende klassesamfund, og satte udbytterne på porten i det svageste led i imperialismens kæde, Den skabte verdens første stat med arbejderklassen og dens kommunistiske parti ved magten – et samfund hvor statsmagten blev brugt til at fremme det store flertals interesser og ikke var et instrument i udbytternes og udbytningens hænder.

Senere fulgte nye svage led i kæden efter med imperialismens generelle svækkelse efter nazismens og fascismens nederlag i 2. verdenskrig, hvor en række lande slog ind på folkedemokratiernes og socialismens vej. I alle disse lande skete en hurtig og positiv udvikling af samfundet til gavn for det store flertal – på trods af økonomiske og politiske blokader og en konstant kold krig fra imperialistmagternes side.

Disse positive verdenshistoriske udviklinger tog en ny drejning – en kurs mod kapitalistisk genopretning og udbytningens tilbagekomst – med den revisionistiske kontrarevolution i de socialistiske lande, der for alvor indledts med Hrustjov-gruppens magtovertagelse efter Stalins død og med SUKPs 20. partikongres i 1956. Det udstak vejen og retningen mod kapitalistisk genrejsning og mod en verden helt i kapitalismens vold.

Den borgerlige propaganda beskriver disse forløb som beviset på umuligheden af at skabe en anden og vellykket samfundstype og samfundsorden – samtidig med at dagens kapitalistiske og imperialistiske verdensorden giver nye beviser på sin historiske fallit. Det demonstrerer igen og igen sin manglende evne til at skabe et retfærdigt, stabilt og fremgangsrigt samfund. For det er umuligt i et samfund, der baserer sig på en lille herskende klasses udbytning og undertrykkelse af det store flertal.

Socialismen vokser frem som en materiel og udviklingsmæssig nødvendighed, som en forhåbning og et mål for arbejderklassen og folkets flertal som et resultat af den kapitalistiske virkelighed selv. Men det ny samfund bliver først en realitet, når arbejderklassen og dens parti forstår og griber det kapitalistiske samfunds lovmæssigheder til at gøre op med kapitalismen og opbygge det nye samfund. Det var det, Karl Marx og Friedrich Engels klarlagde.

Karl Marx sagde om sig selv:
” … Hvad jeg tilføjede af nyt var
1. at påvise, at klassernes eksistens blot er knyttet til bestemte historiske faser i produktionens udvikling;
2. at klassekampen nødvendigvis fører til proletariatets diktatur;
3. at selve dette diktatur kun danner overgangen til ophævelsen af alle klasser og til et klasseløst samfund. ”

(Brev til Weydemeyer den 5. marts 1852)

Arbejderklassens verdenshistoriske opgave er fortsat at gravlægge det kapitalistiske udbyttersamfund og etablere sit klasseherredømme i alle lande og globalt som en forudsætning for skabelsen af et samfund i overenstemmelse og harmoni med produktivkræfternes udvikling. Målet og retningen er fortsat kommunisme.

APK beslutter fra sin 7. kongres, at der videreføres en omfattende analyse og bred diskussion i og uden for partiet af de socialistiske revolutioners og socialismens hidtidige historiske erfaringer. Det sker med henblik på at klar- og fastlægge den socialistiske revolutions opgaver og udvikle et dybtgående program for opbygningen af socialismen i Danmark.

Partiet vil også i den kommende kongresperiode markere 40-året for stiftelsen af det revolutionære DKP/ML og 100-året for det revolutionære DKP.

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Omtale af den 7. kongres og flere udtalelser

Danmark må ud af NATO og EU

Udtalelse vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 7. kongres, maj 2018

Kapitalismen og imperialismen er i krise, og en konkurrence mellem stormagter på liv og død truer verden med nye krige for omfordeling af verdens ressourcer. Et aggressivt USA forsøger at fastholde sin dominerende plads i verden, koste hvad det vil. Alle midler kan tages i brug, og trusler om afstraffelse og udslettelse af hele befolkninger hører til dagens orden for USA’s præsident. I brændpunkter som Iran og Syrien udvikler krige og krigstrusler sig med direkte deltagelse fra stormagterne.

Danmark er et lille imperialistisk land, tæt forbundet med USA-imperialismen. Et land uden en selvstændig udenrigspolitik. Et land hvis politiske kurs lægges i snævre kredse omkring ledende kapitalgrupper, generaler og våbenindustri i USA, NATO og EU.

Siden 2001 har det uafbrudt været en krigsførende nation, altid i forreste række når en ny krig planlægges. En politik, der bliver opretholdt gennem vores medlemskab af krigsalliancen NATO og af monopolernes EU. Begge disse imperialistiske alliancer opruster til krig og kræver stadig flere penge til våben og militær på bekostning af velfærd.

At leve som NATO-medlem og under USA’s atomparaply er ikke en forsikring om forsvar og fred, men en dødsens farlig strategi, hvor risikoen for atomkrig og verdensomspændende krig er sat i spil og øges.

EU arbejder også for en øget militær oprustning, og koordinerer tæt med NATO. Europas landeveje gøres klar til transport af tunge våben og våbenindustrien støttes gennem EU’s budgetter. Samtidig undergraves Danmarks EU-undtagelser af regering og krigspartier – også forsvarsundtagelsen.

Med det seneste forsvarsforlig (2018-23) har Danmark bundet sig til en voldsom forøgelse af militærudgifter til brug for krigsforberedelser. Med udrykningsbrigader, kampfly til missioner over hele verden, missilbevæbnede fregatter og militærbaser tæt på Rusland sikrer vi ikke freden, men forbereder krig.

Danmark har fået en central rolle som spydspids I NATO’s krigsoprustning. Danmark er gået forrest I militariseringen af Norden med inddragelse af de tidligere neutrale lande Sverige og Finland.
I tilfælde af krig planlægger USA, at det bliver i vores land NATO-tropperne skal samles, og som det seneste tiltag skal hele NATO’s europæiske flåde af F-35 kampfly bruge Danmark som base og øveområde under USA’s kommando.

NATO’s provokationer kan sætte verden i brand, og gør Danmark til et bombemål.

Krige forberedes – også i Europa. Samfundsøkonomien rettes ind på krig, mens velfærden skæres væk.

Danske selvstændighed og en selvstændig dansk politik vil som et første skridt kræve en udmeldelse af de overnationale alliancer, der binder os til krigspolitikken. At se bort fra dette og tro på at Danmark har friheden til at føre en fredelig sikkerhedspolitik som medlem af NATO – eller at EU kan reformeres – er en illusion, der spænder ben for en fremgangsrig kamp for fred såvel som for velfærd.

Arbejderpartiet Kommunisterne har taget aktiv del i opbygningen af den nye krigsmodstand siden 9/11 2001. Den må styrkes over hele linjen. En slagkraftig bevægelse mod krig er påtrængende og helt nødvendig.

Imperialisme betyder konstante krige. I sidste ende kan fred kun garanteres af et socialistisk Danmark i en socialistisk verden.

Stop krigene – Stop Danmarks krigsdeltagelse!

For et selvstændigt Danmark! Ud af NATO og EU!

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Læs om den 7. kongres og se flere udtalelser

Arbejderpartiet Kommunisterne har afholdt sin 7. kongres

Arbejderpartiet Kommunisterne offentliggør hermed, at det har afholdt sin ordinære kongres – den syvende siden partistiftelsen i april 2000. Kongressen afspejlede styrkelsen af APK i perioden og dets samling om kampen for at videre udbygge det som det nødvendige og uundværlige revolutionære kommunistiske parti i Danmark.
APKs 7. kongres udtrykte sin tilfredshed med en række væsentlige fremgange for partiet i den forløbne tre-årige kongresperiode, som blev grundigt analyseret. Den vedtog Centralkomiteens virksomhedsberetning, valgte ny ledelse og fastlagde en række væsentlige opgaver for den ny kongresperiode.

Partikongresser er vigtige pejlemærker i et kommunistisk partis liv. Den 7. kongres har været forberedt i mere end et halvt år i hele partiet. En række problemstillinger er drøftet igennem – og kongressen drager konklusioner og træffer beslutninger på baggrund af dette.

Beretningen blev aflagt af partiets formand/forkvinde Dorte Grenaa og enstemmigt vedtaget. Den giver et alsidigt billede af udviklingen af klassekampen nationalt og internationalt og af partiets arbejde på en lang række felter – med fremgange og mangler. Det har styrket sine positioner på en lang række områder både i forhold til den revolutionære bevægelse og de kæmpende kræfter, der har udviklet sig i store klasseslag som senest omkring de offentligt ansattes OK2018.

Partiet har været aktivt i alle de store kampe og forsøgt at giver vejledning til udvikling af kampene – også gennem agitation og propaganda, herunder KPnet. Ikke mindst dens facebook-side er blevet et vigtigt forum for samling i klassekampen.

Det er et væsentligt fremskridt, at partiet nu udgiver kvartalstidsskriftet Enhed & Kamp. Det rummer politiske analyser og marxistisk-leninistisk teori ikke bare fra APK, men fra hele verden, og giver et helt centralt overblik over de revolutionære udviklinger og problemer globalt. Det er samtidig en dansk udgave af CIPOMLs tidsskrift Unity & Struggle.

Enhed & Kamp har sammen med det øgede fokus på Kpnet.dk som daglig netavis afløst udgivelsen af det trykte månedsblad Kommunistisk Politik, som gennem 20 år på en positiv måde har tjent som formidler af partiets politik.

Kongressen kunne også med tilfredshed notere, at partiet har oplevet en vis medlemsfremgang. Det har samtidig, som det fremgik af rapporterne fra partidistrikterne, opbygget en slagkraftig og aktiv bevægelse af sympatisører og venner omkring det. Partiet søger at udvide sin virksomhed udenfor hovedbyerne. Oktober Bogbutikkerne i København, Odense og Århus udvikler sig til vigtige centre.

Valget af ny ledelse (Centralkomiteen og Den centrale kontrolkommission) afspejlede bestræbelserne på at gennemføre en foryngelse af ledelseskræfterne i takt med den almindelige udvikling af partiets sammensætning.

Kongressen besluttede at følge markeringen af 200 året for Karl Marx’ fødsel op med en bredt anlagt offentlig diskussion om programmet for den socialistiske revolution i Danmark.

APK spiller en aktiv rolle i den eneste verdensomspændende organisering af kommunistiske partier CIPOML – Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer. I 2016 var APK og Danmark vært for den årlige verdenskonference. CIPOML har i perioden optaget nye medlemspartier og forstærket deres samarbejde med afholdelsen af regionale konferencer og styrkelse af partisamarbejdet på regionalt plan og af den internationale ungdomslejr, som afholdes hvert andet år på forskellige kontinenter.
APKs kongres hilste CIPOML og dets fremgange, som også er fremgange for vores parti.

Politiske udtalelser fra kongressen:
OK2018: STEM NEJ!
Danmark må ud af NATO og EU
Frem mod det socialistiske Danmark

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Udtalelser fra alle APKs kongresser

OK2018: STEM NEJ!

Udtalelse vedtaget på Arbejderpartiet Kommunisternes 7. kongres, maj 2018

De offentligt ansatte har stillet sig skulder ved skulder – på tværs af faggrupper, med privatansatte, studerende, pensionister, arbejdsløse, reformramte, og med opbakning fra langt størstedelen af befolkningen. Det har rejst sig til en historisk stærk og bred bevægelse for bedre arbejdsforhold, respekt og mulighed for faglighed, flere varme hænder og en bedre offentlig sektor.

Regeringen retter angreb efter angreb mod den offentlige sektor, driver klapjagt på arbejdere, arbejdsløse og syge, holder ophørsudsalg over statens ejendom, og giver skattelettelser til de allerrigeste. Profitterne vokser mens arbejdsforhold og levevilkår forværres.

Sjældent har der været en bedre situation for at få indfriet OK-kravene. De offentlige ansatte viste, at de var parat til at strejke, imødegå en lockout og tage livtag med Løkke, Løhde og hele slænget af arbejdsgivere og borgerlige politikere, uanset partifarve. Men selvom fagtoppen gik til forhandling med yderst beskedne krav, så brugte de ikke styrken til at gennemtvinge kravene. De slog bak, spændte ben for sammenholdet og indgik en stribe defensive forlig.

‘Det bedst opnåelige’ kalder nogle det. Ikke for flertallet af de offentlige ansatte! De skal fortsat løbe stærkere og stærkere. De skal fortsat dagligt arbejde under forhold, der er værre end nødberedskab. De skal fortsat undervise uden fast arbejdstid og tid til forberedelse. Lønfesten holdes fortsat på direktionsgangene.

Rammerne for forhandlinger er fastsat af EU, arbejdsgiverne, moderniseringsstyrelsen og regeringen. De rammer blev ikke sprængt. Der er ikke bare brug for at forsvare sig mod helt urimelige krav – men også for reelt at få forbedret arbejdsforholdene, få sat arbejdstiden ned og sat lavtlønnen væsentligt op.

Der er råd til det i et samfund som Danmark. Det er et spørgsmål om i hvilke kasser samfundets rigdomme skal lægges.

Solidariteten og kampviljen er der – den skal bruges til at rykke fremad. Næste skridt er at stemme NEJ.

STEM NEJ fordi:

  1. Lønrammen for de næste tre år knapt dækker inflation og prisstigninger. Den gives i procenter, så de lavtlønnende får mindst. Ligeløns- og lavtlønspuljen er rent symbolsk uden reel betydning. Kravet om reelle lønstigninger i kroner og ører og kravet om ligeløn forsvandt undervejs.
  2. Bedre arbejdsmiljø blev til et udefineret projekt og lærernes manglende overenskomstdækning af arbejdstiden til en kommission. Rene narresutter.
  3. De statsansatte skal betale med udvidet fleksibel 42-timers arbejdsuge for at fastholde den betalte spisepause, de allerede har. Og regionernes ‘betryggelses’-aftale de næste seks år er kun et løfte fra regeringens embedsmænd.
  4. Den offentlige sektor er konstant under angreb – med forligene har de offentligt ansatte dårligere arbejdsforhold om 3 år end i dag.

Stemmer en gruppe NEJ, må alle selvfølgelig stå skulder ved skulder med dem.

Arbejderpartiet Kommunisterne
7. kongres

Læs mere om den 7. kongres se flere udtalelser